Jeg har længe været en loyal SAS-kunde, men mit seneste møde med EuroBonus-systemet har efterladt mig frustreret.
Efter 13 europæiske flyvninger har jeg optjent blot 1.300 point. For at opnå guldstatus kræves 45.000 point. Det svarer til over 400 europæiske flyvninger på de almindelige billetter, som de fleste af os køber, altså mere end én flyvning hver eneste dag året rundt.
Det afslører et system, der i praksis ikke længere belønner loyalitet, men kun billetpris. Flyver man business eller Plus, kan målet nås efter få ture. Men for de mange almindelige kunder, der konsekvent vælger SAS til deres rejser, er status uopnåelig.
Dermed mister loyalitetsprogrammet sin værdi: Det skubber de trofaste dagligdagskunder væk i stedet for at fastholde dem. Hvorfor betale mere for SAS, når lavprisselskaber tilbyder samme ruter og service, når loyaliteten alligevel ikke bliver belønnet?
EuroBonus risikerer at blive et symbol på SAS' manglende forståelse for sine egne kunder. Hvis selskabet ønsker at overleve i et presset marked, burde det være oplagt at skabe et loyalitetsprogram, der også giver mening for de mange og ikke kun de få.
Jannik Boberg-Ans, speciallæge og administrerende direktør, København
Skjult dagsorden?
Timingen af Mette Frederiksens undskyldning i spiralsagen er næppe tilfældig. USA er netop blevet afsløret i en målrettet påvirkningsoperation i Grønland, der skal minde både grønlændere og amerikanere om Danmarks mørke kapitler: Hvordan grønlændere er blevet behandlet gennem generationer, og hvordan Danmark stadig undlader at tage fuldt ansvar. Det billede kan bruges til at svække Danmarks position og indirekte styrke argumentet for, at Grønland bør orientere sig mod USA.
I det lys er Mette Frederiksens undskyldning ikke blot et moralsk anliggende, men også et udenrigspolitisk træk. Skal Danmark imødegå de amerikanske fortællinger, er der næppe anden vej end at undskylde nu: først for spiralsagen, siden for andre ubehagelige kapitler i historien.
Ville undskyldningen overhovedet været givet nu, hvis det ikke var for afsløringerne af de amerikanske påvirkningsoperationer?
Claus Boman, Khao Yai, Thailand
»Plat« og »pjat«
Så har endnu en popularitetssøgende minister udskrevet en konkurrence om, hvilken fisk vi danskere vil pege på som Danmarks nationalfisk.
Det er synd og skam, at der ikke findes en fisk, der hedder »plat«, så havde jeg stemt på den. Eller »pjat« for den sags skyld.
Hvor dybt kan vore ministre dog synke i deres søgen efter billig omtale op til de to kommende valg?
Preben O. Nilsson, Charlottenlund
Undersøg muslimhad på Facebook
Berlingske har skrevet en artikel med overskriften »Jødehadet er eksploderet på Facebook siden 7. oktober, viser ny undersøgelse: 'Det er dybt bekymrende'«.
Artiklen omhandler en ny undersøgelse, der viser, at mængden af hadefulde kommentarer mod jøder er mere end syvdoblet siden 7. oktober 2023. Undersøgelsen er lavet af analysebureauet Common Consultancy. Common Consultancy har indsamlet samtlige Facebook-opslag og dertilhørende kommentarspor fra en række medier og politikeres Facebook-sider i perioden fra 1. august 2023 frem til 31. december 2024.
Kommentarerne er blevet sorteret efter, om ordene »jøde« eller »jødisk« fremgik. Via den kunstige sprogintelligens GPT-4 har analysebureauet kunnet fastslå, at 10.189 af kommentarerne i perioden var antisemitiske, og at 9.988 af dem faldt efter 7. oktober 2023.
Hadefulde kommentarer mod grupper med en bestemt trosretning er dybt skadelige og kan aldrig forsvares. De skaber splittelse mellem mennesker.
Jeg håber, at analysebureauet vil lave lignende undersøgelser for andre trosretninger. Måske kunne de afdække ordene »muslim« og »muslimske« på de sociale mediers kommentator spor og se, hvilket resultat det ville give. Resultatet ville selvfølgelig være klart. Muslimer er udsat for hadefulde kommentarer og chikane på sociale medier. Hadet mod muslimer er og har altid været massivt på de sociale medier, er min påstand.
Muslimer som samlet gruppe i Danmark har generelt været udsat for massiv udskamning gennem tiden. Det er så indlejret i debatkulturen, at det bliver glemt.
Chresten Højlund, Humlebæk
Digital ansvarlighed
Martin Ågerup vil i Berlingskes debatspalter 22. august gerne hjælpe børn og unge på »nettet«. Det er super, men måden er lidt sur. Han sparker blandt andet til organisationen Digitalt Ansvar, der foreslår regler. Stramme regler for børn.
Jeg deler Martin Ågerups drøm om selvkontrol. Naturlig mådehold. Ja, det er vel alles drøm.
Når jeg tager på stranden, er der gult og rødt flag. Og jeg har lært svømme. Af og til er der badeforbud. Men folk drukner. Nogle falder igennem internettet. Og slår sig. Dem skal vi også hjælpe. Med centrale tiltag. Så de, der ved, hjælper de, der ikke ved. De, der er stærke, støtter.
Det er dét, som Martin Ågerup kalder socialisme. Det er dét, jeg kalder digital ansvarlighed.
Benjamin Rohde, København
Robust svar
Rusland har i dets seneste angreb på Kyiv ramt vesteuropæiske mål og ramt EU-ejendom. Nu må der kræves robuste svar fra vesteuropæiske lande mod Rusland i Moskva. Bombninger og vestlige missilangreb imod Rusland er nødvendige nu.
Vesten kan heller ikke regne med, at Ukraine fortsat skal være ene om at stille mandskab til rådighed.
Massive vestlige bombninger af Moskva vil tvinge Putin til forhandlingsbordet. Det rigtige forhandlingsbord, vel at mærke.
Niels Henrik Jessen, Korsør
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk