Søren Gade har med sin modstand mod gødskningsloven fået Venstres interne uenigheder frem i lyset. 

Troels Lund Poulsen har forståeligt nok udtalt, at han er » (…) ked af, at debatten nu skal tages i offentligheden«.

Jeg mener, at denne begrædte omstændighed bør ses som en mulighed. Nu hvor Venstre skal genopfinde sig selv, kunne man kultivere en kultur, hvor den offentlige uenighed ses som partiets styrke. 

Det går mod nationale tendenser, hvor sammentømrede partier båret af stærke karakterer synes at være dominerende. Til gengæld spiller det på Venstres sidste styrke: en god lokal forankring. 

Vi må jo huske, at det faktisk gik ganske godt for Venstre til kommunalvalget, måske netop fordi mange Venstre-folk er populære i deres lokalsamfund, hvor det med at lytte giver lidt mere pote, end det gør på Christiansborg. 

Offentlig uenighed kunne netop give denne styrke til partiet på Borgen, hvor forskellige Venstre-folk ville kunne gå mod strømmen efter mødet med befolkningen.

Mit bud er utraditionelt, antageligt usandsynligt. Men hvis det lykkes, så står Venstre stærkt som et parti med en helt særlig profil, der måske også kan trække dansk politik i en sund retning, hvor fleksibilitet på Borgen får borgerne med ind i de demokratiske beslutninger i stedet for kun at kunne agere hvert fjerde år og ellers gennem populistiske indfald.

Christoffer Emil Juul Hansen, Aarhus

Cost-benefit

Kan der snart vrides flere informationer ud af regeringens beslutning om at bruge mere end 17 milliarder kroner på reduktion/momsbesparelse af fødevarer og grønt?

Det giver ingen vindere blandt befolkningen. Et målbart resultat vil være en utopi. Men regeringen kan blive siddende, og Enhedslisten med Pelle Dragsted i front kan klappe i deres små hænder over at have trumfet noget igennem.

Alt har sin pris, og ikke mindst regnedrengene får travlt. Det er ikke noget, der er lige om hjørnet, så alt kan ske.

Irene Bjerrehuus, København

Skats robotter

Det diskuteres for tiden, hvorvidt 115 procent skat er i strid med menneskerettighederne og grundloven, hvilket selvfølgelig er et interessant spørgsmål, også selvom svaret bør være oplagt.

Men et mindst lige så interessant spørgsmål er, hvordan de mennesker i Skatteforvaltningen, som kan få sig selv til at udstede en så åbenlyst urimelig skatteprocent som 115, er skruet sammen.

For det er vel levende mennesker, der er tale om, og ikke bare nogle AI-genererede robotter uden menneskelige egenskaber såsom sund fornuft?

Nils Sjoegren, Rungsted Kyst

Forsvinder handicappet ved landegrænsen?

Hvordan kan det være, at et handicap tilsyneladende bliver mindre gyldigt, når man krydser en landegrænse?

Min forlovede har også et handicap og har brug for en ledsager, når han rejser. Men da vi ville oprette en handicapprofil i Rejsekort-appen, fik vi at vide, at det kræver dansk dokumentation for behovet for ledsager.

Det betyder i praksis, at udenlandsk dokumentation ikke er god nok.

Jeg forstår godt, at der skal være regler og dokumentation. Men det virker både rigidt og meningsløst, at dokumentationen skal være dansk, når handicappet og behovet for ledsagelse ikke ændrer sig af den grund.

Ens handicap forsvinder jo ikke, bare fordi ens dokumentation er udstedt i et andet land. Det understreger behovet for et fælles europæisk handicapkort, der anerkendes i hele EU, så mennesker med handicap ikke skal kæmpe med forskellige dokumentationskrav, hver gang de krydser en landegrænse.

Men måske er det også på tide at se på reglerne med lidt mere fleksible øjne og huske mennesket bag dokumentationen.

Astrid Siemens Lorenzen, København

Nyt navn

Donald Trump har travlt med at promovere sig selv og USA. Den Mexicanske Golf er ændret til Den Amerikanske Golf. Lake Ontario, der ligger på grænsen til Canada, ønskes omdøbt til Lake America.

Næste plan er at ændre navnet på et hav, mens resten af verden ønsker at ændre navnet på den amerikanske præsident!

Ole Borg, Hellerup

Misbrug af handicapskilte til biler

Mange er med rette forarget over det stigende misbrug af handicapskilte til stor gene for reelt handicappede bilister. Jeg er en af disse.

Jeg er 80 år og kørestolsbruger. For at kunne bruge byrummet nogenlunde er jeg afhængig af tilgængelige handicapparkeringspladser.

Jeg er også mangeårig innovatør, så jeg har udtænkt denne enkle, men stærkt effektive løsning, efter KISS-princippet (Keep It Simple, Stupid):

Alle handicapskilte til registrerede brugere udskiftes med et skilt med QR-scanning.

Brugeren registrerer via app med MitID vanlig nummerplade og eventuel sekundær nummerplade. Ved ny bil ændrer brugeren det relevante nummer. Disse nummerpladeoplysninger vises for den, der scanner handicapskiltet.

Skulle der være brug for registrering af en midlertidig nummerplade (for eksempel til låne/lejebil), indtastes denne nummerplade i appen med angivelse af udløbsdato. Herefter slettes registreringen automatisk ved udløb.

Fordele: Langt de fleste handicappede skal kun indtaste et bilnummer cirka hver femte til syvende år. Alle p-vagter kan kontrollere parkeringen. Alle, der mistænker misbrug, kan kontrollere parkeringen og ved misbrug indberette dette til politiet.

KISS.

Kjeld H. Petersen, Kongens Lyngby

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk

Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:

Lyt til Berlingske

En gruppe af børn helt ned til 12-årsalderen mødtes online og hærgede i to uger Indre København med røverier og vold mod jævnaldrende. Berlingskes gravergruppe afdækker en bekymrende stigning i kriminel adfærd blandt de helt unge. I den blå lejr befinder lederen sig i en skruestik med en splittet blok og intern uro i partiet. Men ifølge Berlingskes politiske analytiker er der reelt ingen anden vej end at holde fast og kæmpe sig igennem. Casper Christensen har forsøgt sig med det nye underholdningsprogram »Bukserne de flyver«, men modtagelsen er benhård. Berlingskes anmelder Kristian Lindberg uddeler blot én enkelt stjerne og spørger, hvad der dog er gået galt for komikeren. Berlingskes internationale kommentator Birgitte Borup har udvalgt dagens historier. Produktion og oplæsning: Caroline Toft Baunkjær.