Den foreløbige debat om den foreløbige boligskat – både i avisen og blandt naboer – viser tydeligt, at de udsendte vurderinger af de samlede ejendomme eller lejligheder generelt nok er høje, men måske ikke helt »på månen«. I hvert fald ikke alle sammen. Derimod falder de mere eller mindre fiktive grundvurderinger helt uden for skiven – ingen forstår dem, og hvad skal vi med dem?

Tilsvarende forekommer også den manglende 2020-vurdering uden betydning. Nuværende ejere får enten skattelettelse eller uændret 2024-skat med skatterabat, »ingen skal gå fra hus og hjem«, så en ny 2020-vurdering må nu være ligegyldig?

Da de foreløbige vurderinger tidligst vil blive rettet i 2025, er der vel nu mest brug for at slå en streg over de forløbne års eventuelle efterreguleringer, undgå indefrysningsbureaukrati og se fremad.

Det må være muligt som en overgangsordning at beregne sig frem til en skattesats på boligskatten (baseret alene på ejendomsvurderingen), som dækker det samlede forventede 2024-provenu, som staten vil opkræve – og videresende den del heraf, som svarer til den relevante kommunale (grund)skat, til kommunerne. For eksempel en samlet boligskat på 0,5 procent +0,2 procent = 0,7 procent af ejendomsvurderingen. Og selvfølgelig med sædvanlig klageadgang, hvis den konkrete vurdering er helt skæv.

Så blev den foreløbige skat »endelig« for 2024 og 2025, og så kunne Skat koncentrere sig om at foretage retvisende ejendomsvurderinger for 2026 osv.

Enkelt og forståeligt, ikke? Ikke fejlfrit eller millimeterretfærdigt, men mon ikke det kunne være en overgangsløsning, som boligforligspartierne kunne acceptere, og som borgerne ville kunne leve med i de kommende par år?

Aase Hellemann, Hellerup

Dansk retskrivning

Retskrivningsordbogen vil, når den nye udgave kommer ultimo 2024, formodentlig være i en woke-udgave, med en bunke androgyne tiltag. Ingen køn, men masser af valgmuligheder, bare ikke han eller hun, maskulin eller feminin.

Men der er et problem. Mig bekendt omfatter Retskrivningsordbogen bogstavelig talt alt mellem himmel og jord, også dyr. Så hvad skal vi kalde dyr? Er en hest bare en hest, eller er det hingste og hopper? Hvad med en tyr og en ko – er det bare kvæg? Grise – er det orner og søer. Og hvad med galte og vallakker, der er hhv. kastrerede orner og hingste.

Jeg mener, at det er studedumt – og en stud er jo en kastreret tyrekalv.

Jeg har konservativt tænkt mig at kalde en spade for en spade, og ikke et haveredskab, og en formand for en formand uanset køn, eller mangel på samme.

Mogens Bandholm, Skagen

Jeg er så glad for min cykel

Nogle mennesker er glade for deres bil (læserbrev 21. september). Povl Kjøller og jeg er så glade for vores cykler. Søndag morgen tager min cykel mig hurtigt, nemt og bekvemt til bageren efter morgenbrød. Min cykel giver mig masser af frisk luft og motion, så jeg for eksempel slipper for at frekventere et dødssygt motionscenter tre eller flere gange om ugen og alligevel holder mig i topform. Oven i købet ganske gratis. 

Der må være meget stor forskel på Valby, hvor det åbenbart er livsfarligt at bevæge sig rundt på to hjul, og Odense, hvor jeg i snart 70 år aldrig har haft et uheld med personskade. Dette selv om jeg årligt cykler omkring 4.000 kilometer i Odense og omegn samt på resten af Fyn. Trængsel på cykelstierne er der kun på vejen til SDU morgen og eftermiddag og måske omkring enkelte skoler og gymnasier. 

Dog er der en stigende tendens til, at tre- og firehjulede primært eldrevne køretøjer som andre gøgeunger presser de »rigtige« cyklister på disses hjemmebane, cykelstierne.

Her i mit kvarter i det centrale Odense er der heldigvis rigtig mange forældre, som cykler til skole sammen med deres børn og derved lærer dem at færdes i trafikken med omtanke.

Peter Christensen, Odense

Koranafbrændinger

Nu er jeg desværre ikke jurist, men googlede: »Hvad er straffen for at brænde flag?« Og så kom svaret: Flagafbrænding. Gældende lov formulering: » Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som offentligt forhåner en fremmed nation, en fremmed stat, dens flag eller anerkendt nationalmærke eller De Forenede Nationers eller Det Europæiske Råds flag«. 

Hvorfor – i stedet for at lave en helt ny paragraf og lov om koranafbrænding – kan man ikke »bare« nøjes med i denne lovformulering blot efter »en fremmed stat« at indføje »en fremmed tro« og så efter »dens flag eller anerkendt nationalmærke« tilføje »dens hellige skrifter«. Nu er jeg ikke jurist og ved slet ikke, om man kan ændre i lovformuleringer? Men hvorfor er det ikke en krænkelse af ytringsfriheden, at man ikke må brænde fremmede nationers flag af?

Birgitte Willumsen, København