Det er søndag morgen. Jeg er tidligt på færde. Byens gader ånder fred og ro. Jeg sætter mig ind i bilen og stornyder det. Alene og fuldkommen i kontrol. Bilfabrikanten har kræset for mig: Surround sound, varme i sædet, køassistent.

Jeg sætter gang i motoren og ruller de to kilometer ned til bageren. Jeg når kun lige at høre en bid af Bowie, før jeg er fremme.

Min søde, men krigeriske datter, Trine, siger, at korte bilture udleder ekstra meget CO₂, at en tredjedel af alle bilture er på under fem kilometer og mere end halvdelen på under ti kilometer. Det kan nok være, men hun ved heller ikke, hvor dejligt det er at blive omfavnet af sin bil og tage plads i førersædet.

Hun flammer også op om, at stillesiddende adfærd er forbundet med højere dødelighed og sygelighed. Det gælder bare ikke mig. Bilen bringer mig i fitness tre gange om ugen.

Alt det der med at cykle er helt vanvittigt. Forleden havde jeg lovet børnene pandekager, men glemt at købe mælk. For at vise min gode vilje prøvede jeg at tage cyklen. Det var det rene helvede. Der var overbefolket på cykelstierne, larm og udstødning fra bilerne, og det er vildt stressende at man aldrig ved, om højresvingende biler faktisk vil holde tilbage for en. Trine kan godt glemme alt om at få mig op på den cykel igen.

Jeg ser nogle gange forældre cykle i skole med deres børn. Det er dybt uansvarligt. Der går næsten ikke en dag, uden at jeg kører forbi en cyklist, der ligger og roder rundt på jorden. Heldigvis bor vi lige op og ned af skolen, så børnene kan gå, men jeg forstår sandelig godt alle de forældre, der slidsomt afleverer og henter deres børn i bil hver dag.

Politikerne har Gud ske tak og lov sans for mine behov og fik pillet den latterlige betalingsring omkring København af bordet. De har også driblet uden om bilfri dage og krav om flere passagerer i bilerne i bestemte vognbaner.

Næh, bilen og jeg har det godt sammen. Helt uden offentlig udskamning kan jeg transportere mine to ton metal og fire håndværkere hjem fra bageren. Fornøjelsen ved at høre motoren spinde under motorhjelmen er ubetalelig og heldigvis en næsten grundlovssikret rettighed.

Lars Engberg-Pedersen, Valby