Hvis vi skal hjælpe ligestillingen på vej, skal vi tage andre midler i brug end de otte ugers orlov, som Danmark er forpligtet til at øremærke til mænd ifølge EU.

Fra IDA’s side bemærker vi med tilfredshed, at DI går ind for øremærket barsel. IDA foreslår, at vi øremærker 12 uger til mor, 12 uger til far, og så kan de sidste 20 uger deles frit eller gå til den ene part. Og hvis far ikke vil holde sine 12 uger, så skal de helt bortfalde. Det vil være godt for ligestillingen. I dag tager kvinderne langt hovedparten af orloven, og de taber både i løn- og karrierekapløbet på den konto.

Skrues barselsreglerne sammen med en 12-12-20-model, vil det kaste andre positive ting af sig. Vi vil også slippe for de absurde sager, hvor mænd afskediges, fordi de vil holde barsel. Og nok så vigtigt vil snakken på hjemmefronten mellem mor og far også glide mere glat. Selvom vi lige straks skriver 2020, sætter alt for mange desværre lighedstegn mellem fælles barsel og mors barsel. Hvis frivilligheden skal hjælpes lidt på vej, anbefaler IDA, at man indfører fuld løn under barsel, da det nævnes af vores mandlige medlemmer som en barriere for at tage mere barselsorlov. Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, IDA

Forvaring er det logiske svar

Lektor Henning Fuglsang Sørensen er kommet i vælten efter at han ved en konference forleden foreslog at skabe mulighed for at idømme IS-krigere forvaring. En fuldt ud passende straf for at tage del i det meningsløse blodbad, som Islamisk Stat var katalysator for i Syrien.

Jeg noterer mig i den forbindelse, at professor i strafferet, Jørn Vestergaard, i Berlingske 9. december understreger, at »tidsubestemt forvaring anvendes over for de mest farlige lovovertrædere… som frembyder nærliggende fare for gentagelse« og anfører netop dette som begrundelse for, at forvaring ikke er en passende straf.

Jeg betragter nærmest Vestergaards udtalelser som et argument for, at IS-jihadister skal idømmes en forvaringsdom.

Derfor undrer det mig såre, at et bredt flertal i Folketinget for forvaring til IS-jihadisterne endnu ikke har materialiseret sig – i særdeleshed når Henning Fuglsang Sørensen, der normalt er velbevandret ud i de begrænsninger, international ret medfører for dansk ret, tilsyneladende ikke mener, at forvaringsdomme til IS-jihadister vil være i strid med proportionalitetsgrundsætningen og dermed risikerer at blive et anliggende for Menneskerettighedsdomstolen. Kenneth Kristensen Berth (DF), folketingskandidat, fhv. MF

Kun én valgmulighed

Det opsigtsvækkende ved regeringens plan om en energiø er, at der kun betragtes én mulighed. Man skulle tro, at når der er tale om en investering på flere hundrede milliarder kr., så ville man se på alternative løsninger. Det sker ikke, idet de herskende politikere har fundet den helt rigtige løsning. I marts 1985 blev kernekraft fjernet fra dansk energiplanlægning efter det, som Ekstrabladet i sin leder 27. nov. 2019 betegnede som »en irrationel kamp mod kernekraft i 70erne og 80erne«.

Der foreligger ikke nogen dansk vurdering af kernekraftens tekniske, økonomiske og klimamæssige muligheder. Ingen tør åbenbart foreslå, at en sådan vurdering gennemføres, 35 år efter Folketingets bandlysning af kernekraften med et flertal på 79 mod 67. Hvordan er vi havnet i den situation? Bertel Lohmann Andersen, Lyngby

Hvor bliver balletkulturen af på Berlingske?

Bortset fra en anmeldelse af Tivoliballettens nye ballet »Snedronningen«, skrevet af en ikke særlig balletkyndig, har Berlingskes læsere længe kunnet kigge forgæves efter balletstof i Berlingske. Hvorfor har der ikke været en anmeldelse af Det Kongelige Teaters nye helaftensballet »Blixen«? Gregory Dean har koreograferet en flot ballet, som har skabt stor interesse hos publikum ikke alene med flere helt udsolgte forestillinger her i efteråret, men også med usædvanligt mange solgte billetter til de seks opførelser i foråret. Heller ikke gæstespillet med San Francisco-ballettens opførelse af Helgi Tómassons »Romeo og Julie« i Operaen blev anmeldt i Berlingske.

Avisen har ellers stolte traditioner inden for balletstoffet med nogle af Danmarks førende balletkritikere. Tænk bare på Svend Kragh-Jacobsen og Erik Aschengreen. Og avisen har da også nu en glimrende balletanmelder.

Når balletstoffet tilsyneladende nedvurderes i Berlingske – i modsætning til en avis som Politiken, der følger med på balletområdet og f.eks. har haft baggrundsartikler om Tobias Praetorius og Kizzy Matiakis foruden de relevante balletanmeldelser - burde det, der kommer i Berlingske, i hvert fald være skrevet af en, der har forstand på ballet. Grete Pagter Mortensen, Søllerød