Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Forslaget er enkelt: Giv domstolene mulighed for at straffe hjemvendte syrienjihadister med tidsubestemt forvaring for de terrorrelaterede forbrydelser, der i dag udløser fængselsdomme af – relativt set – kortere længde.
Pointen er, at man så potentielt kan spærre hjemvendte Islamisk Stat-tilhængere og andre terrorister inde på ubestemt tid, indtil de vurderes til ikke at være farlige for omgivelserne.
»Det vil blot kræve en kort tilføjelse i straffeloven,« siger lektor i jura og ph.d., Henning Fuglsang Sørensen, som er afsender på forslaget.
Som en af fire eksperter var lektoren fra Syddansk Universitet i sidste uge indkaldt til høring i Folketinget hos Retsudvalget, som afsøger mulighederne for at oprette en særlig domstol et sted i udlandet for dermed at undgå, at de danske Islamisk Stat-jihadister kommer retur.
Den idé har blandt iagttagere længe været anset for at være ønsketænkning og blev da også affejet af Retsudvalgets ekspertpanel som »en fantasi«. I stedet bragte Henning Fuglsang Sørensen forslaget om forvaring på banen.
Henning Fuglsang Sørensen, lektor i jura og ph.d. »I mange tilfælde vil syrienkrigerne stå til kortere fængselsstraffe, to-seks år, hvorefter de bliver lukket ud. Og jeg har personligt ikke lyst til, at de render rundt i mit nabolag.«
»I mange tilfælde vil syrienkrigerne stå til kortere fængselsstraffe, to-seks år, hvorefter de bliver lukket ud. Og jeg har personligt ikke lyst til, at de render rundt i mit nabolag. Så min opfattelse er grundlæggende, at hvis de har eksempelvis kæmpet mod Danmark eller tilsluttet sig Islamisk Stat, så har de demonstreret en adfærd, der giver anledning til at overveje, om de hver især er for farlige til at have på fri fod,« siger Henning Fulgsang Sørensen til Berlingske.
Konkret foreslår han, at domstolene skal have mulighed for at idømme forvaring ved overtrædelser af dels paragraf 101, den såkaldte landsforræderbestemmelse, der i forvejen straffes med op til 16 års fængsel. Dels terrorbestemmelserne i paragraf 114, som har en strafferamme fra to år til livstid.
Skarpt våben mod fremtidige terrorister
Det er et grundlæggende retsprincip i Danmark ikke at lovgive med tilbagevirkende kraft, så Fuglsangs forslag – hvis det blev gennemført – vil formentlig kun rette sig mod personer, der i fremtiden begår terrorkriminalitet, om det så er her i landet eller Syrien.
I alt er 13 personer siden 2015 blevet dømt i Danmark for at have tilsluttet sig en terrorbevægelse under rejser til krigen i Syrien: Én fik eksempelvis seks års fængsel og blev udvist for bestandigt fra Danmark. En anden fik fire års fængsel for at have boet 20 måneder på Islamisk Stats territorium. I en tredje sådan sag fik fire unge udrejste hver tre års fængsel.
Forvaring er – ligesom livstid – en tidsubestemt straf, som domstolene kan udmåle, hvis en dømt vurderes for farlig til at blive lukket ud i samfundet, og det er normalt særlig alvorlig personfarlig kriminalitet eller seksualforbrydelser, der udløser den sanktion.
»Når vi sætter folk i forvaring, så er det ganske enkelt, fordi vurderingen er, at de er notorisk farlige for andre at omgås,« siger Henning Fuglsang Sørensen. Han medgiver, at det er utraditionelt som akademiker at komme med forslag til lovændringer.
»Men når de inviterer til, at man kommer med et oplæg, så mener jeg, at det er inden for det mandat. Ellers står det politikerne frit for at ignorere det,« tilføjer lektoren.
DF klapper – S og Enhedslisten stejler
Det tegner det dog ikke til.
Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup forklarer, at han er begejstret for ideen om at straffe fremmedkrigere med forvaring og tidsubestemt straf, hvis de dukker op i Danmark.
»Vi vil spørge justitsministeren, om det ikke er på tide, at vi benytter os af det gode forslag.«
Socialdemokraternes retsordfører Jeppe Bruus påpeger, at regeringen er i gang med at skærpe paragrafferne i forhold til syrienjihadister, men at forvaring er et skridt for langt.
»Forvaring skal man være meget forsigtig med, og det er ikke noget, som vi umiddelbart er klar til. I forvejen kan man blive idømt livstid for landsskadende virksomhed – vi udnytter i forvejen straframmen højt,« siger Jeppe Bruus.
Rosa Lund, retsordfører, Enhedslisten »De mennesker skal selvfølgelig straffes for deres ugerninger, men vi skal ikke bare spærre dem inde og smide nøglen væk. Vi lever altså i et retssamfund.«
Enhedslistens retsordfører Rosa Lund mener, at forvaring er en decideret dårlig idé.
»De mennesker skal selvfølgelig straffes for deres ugerninger, men vi skal ikke bare spærre dem inde og smide nøglen væk. Vi lever altså i et retssamfund,« siger Rosa Lund.
Professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard, er ikke imponeret over forslaget, som efter hans opfattelse »rammer helt ved siden af«.
»Tidsubestemt forvaring anvendes over for de mest farlige lovovertrædere, som har begået de mest alvorlige volds- eller seksualforbrydelser, og som frembyder nærliggende fare for gentagelse,« siger Jørn Vestergaard og peger på, at en forvaringsdom kræver »meget sikker dokumentation for farligheden«, og at det kan være svært at løfte bevisbyrden tilstrækkeligt.
»Jeg har svært ved at forestille mig, at det skulle kunne lade sig gøre i ret mange tilfælde,« siger strafferetsprofessoren.