Der har altid hvilet en indgroet depression over Vesterport, dette »trinbræt« før eller efter Hovedbanegården. Stationen har altid fremstået gråt i gråt.

Tager man en kulturel slentretur fra stationen ned til Tivolis hovedindgang, er der ikke meget positivt at sige. Området er kulturelt skrumpet ind og er nu blevet en slags dødens forgård til Tivoli.

Det første, man ser, er den mangefarvede Palads-biograf, som nu skal pimpes op i en arkitektonisk fornyelse efter at have levet et liv som lakridskonfekt i flere årtier. Et godkendt forslag har tilladt, at den Nordisk Film-ejede bygning bliver et femetagers hotel.

På næste hjørne ligger Cirkusbygningen, hvor der engang var et rigtigt cirkus. Der var prinsesser, klovne, halsbrækkende trapeznumre. Cirkusbygningen er nu en form for luksus varieté og dinner parties.

Over for lå der før det gamle Scala, opført i 1882, som var dansested til 1930erne. Det fik en kort levetid som center, og i 2011 blev bygningen revet ned og erstattet af en tietagers kontorbygning med underjordisk parkering.

På den anden side er der så Axelborg. I bunden ligger den traditionelle Axelborg Bodega. Ovenover holder Landbrug & Fødevarer til. Nogle kalder det landbrugets mafiaorganisation, andre en hel legal interesseorganisation for landbrugerhvervenes interesser.

På den anden side af Vesterbrogade har Tivoli ligget siden 1843. Dette legendariske område vil altid være fyldt med nostalgi, uanset hvornår i livet man ankommer. Nu ligger bygningerne der som arkitektoniske gravstene, efterhånden drænet for kultur.

Tivoli har absorberet den kulturelle kvalitet. Nu er Tivoli blevet fine dining og »Fredagsrock«. Det kan andre i nabolaget ikke hamle op med.

Vesterbro Passage – et lille stykke lukket vej med træer – gør det ikke alene.

Når nu byplanlæggerne er i gang med at gentænke området, burde de gå til stålet og lægge det sentimentale på hylden. Hvorfor ikke rive den gamle, flerfarvede sukkerknald, Palads, helt ned?

O.k., vil man ikke lade Palads dø, vil jeg foreslå, at man rev Axelborg ned. Landbrug & Fødevarer kan flyttes til Jylland. Inger Støjberg vil blive kisteglad.

Når og hvis en af disse bygninger, eller forhåbentlig begge, er helt væk, kan man etablere entreen til Tivoli helt henne ved stationen. På området kan ligge et lille LEGO-land med LEGO-museum, måske med det netop byggede kongeskib i en LEGO-kopi på fire meter!

Turister og børn vil elske det. Det kan administrativt være en del af Tivoli.

Og Vesterport? Ja, når alt dette er gennemført, kan man overveje, om Vesterport skal laves om til en overdækket metrostation og hedde station: Tivoli!

Jytte Kjærgaard, cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling

Når man både kan se lyset og linserne

Tusind tak til de folkevalgte politikere i København for fornemt strategisk kommunikationsarbejde i den igangværende debat om mad til plejehjemsbeboere.

Der er tydeligvis mange kokke, og al den røg i køkkenet fjerner behændigt fokus fra det fundamentale: at man som borger på et plejehjem helt og aldeles er underlagt et topstyret system.

Alt hvad du har brug for at spise og drikke, boligens fysiske rammer, din personlige hygiejne og medicin administreres og styres af andre, der – som ordvalgene tydeligt viser – er helt overbeviste om, at netop de har den fornødne indsigt, viden og empati om denne særlige gruppe medmennesker.

Måske skulle man lige minde vores lokalpolitikere om, at nok har de set lyset og linserne, men når man bor på plejehjem, vælger man det sjældent selv.

Man »havner« på et plejehjem og ofte efter et længere forløb, hvor man har kæmpet for at klare sig selv, formentlig med en jævn og stigende strøm af offentligt ansatte.

Læg så dertil, at langt den overvejende del af plejehjemmets beboere har en eller anden grad af demens – medmennesker, som i endnu højere grad er prisgivet beslutninger og detailstyring om alt vedrørende deres pleje og nu også om kød, men ikke ét ord om kærlighed.

Lone Hansen, Nykøbing Sjælland

Forplejning

Jeg synes, at Københavns Kommune bør tvinges til at servere den samme mad på Rådhuset, som de spiser beboerne af med på plejehjem og andre steder.

Erik Svanberg, Hellerup

Nemlig.com – ja, tak!

Søren Franks nedsabling af Nemlig.com i Berlingske 9. maj er utilstedelig.

Nemlig.com tilbyder en uundværlig service til os gamle, der er billøse, med diverse handicaps og lange afstande til nærmeste supermarked.

Vi kan simpelthen ikke klare de ugentlige indkøb på anden vis, og jeg gætter på, at mange travle børnefamilier også nyder godt af deres service.

Nemlig.com tilbyder et glimrende supermarkedssortiment, gode råvarer og ja, også gode, lødige færdigretter, hvis man har brug for det.

Chaufførerne er utroligt flinke og hjælper med at sætte varerne op på køkkenbordet, hvis man har brug for det (og selvfølgelig får de så en velfortjent erkendelse som tak for hjælpen).

At sætte Nemlig.com i bås med Wolt og dårlig takeaway er simpelthen ikke i orden, og en undskyldning fra den bedrevidende Søren Frank er på sin plads.

Anna Dawids, København

Negativ social kontrol

Jeg mener, at gymnasier skal bortvise elever, som står bag social kontrol af deres klassekammerater – som for eksempel at påtvinge en person til at iføre sig tørklæde eller bede til Allah.

Sidst, men ikke mindst, bør unge, ortodokse danske muslimer pakke deres sharialov sammen, når de er i skole eller til sport.

Jacob Vest, København

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk