Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Rigsfællesskabet ser godt ud på papiret, men i virkeligheden er papiret krøllet

Det er ikke underligt, at danske elever ikke ved mere om Rigsfællesskabet, når man tænker på, hvor lidt det fylder i deres undervisning, mener Clara Birk Uhrskov. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Går man i gymnasiet i Grønland, skal man ikke bare lære om Danmark – man skal også lære, skrive og læse på dansk. De danske gymnasieelever kan i imidlertid gå tre år i gymnasiet uden at støde på så meget som skyggen af Grønland. Tilegnelse af viden om Grønland og Rigsfællesskabet bør være en del af den danske dannelse.

I en test om »Grønland og Rigsfællesskabet« udført af Epinion har man spurgt danske grundskoler og gymnasier om spørgsmål hertil. Kun 51 procent af spørgsmålene besvares rigtigt. Undersøgelsen viser også, at de unges syn på Grønland er »præget af stigmatisering og stereotype forestillinger«.

Vores egen viden om medlandene i Rigsfællesskabet er altså særdeles minimal, hvilket er kritisabelt. Eller er det? For hvor skulle vi tilegne os viden fra, når ikke vi undervises i det i skolesystemet?

Måske er det bekendtgørelsen for den danske folkeskole og gymnasium, som bør have søgelyset rettet mod sig. Læser man bekendtgørelsen for STX i fag som historie og samfundsfag optræder ord som ’Rigsfælleskab’ eller ’Grønland’ ikke én gang. Denne mangel på anerkendelse fra Danmark fortæller os vel, at det næppe er så underligt, at selvstændighedsdebatten har været særligt på dagsordenen i Grønland de seneste par år.

Clara Birk Uhrskov, gymnasieelev, Aarhus Katedralskole

Rød politik

Man kan undre sig over den opstandelse, som forslaget fra Enhedslisten om højere skat til den del af befolkningen, som tjener på aktier og fast ejendom, er årsag til i Berlingskes spalter. Enhedslisten har kun 13 mandater i tinget, og som man siger: Du skal addere til 90, før det tæller.

De borgerlige må da være glade, hvis de gamle yderfløjsrøde i Enhedslisten kan sprænge regeringens flertal, så lad dem endelig skabe splid blandt de røde. Eller er der noget om, at uligheden i det danske smørhul er ved at blive et problem? Man kan også anskue ulighed, som Rasmus Jarlov siger: »Den ulighed, vi har i Danmark, tjener det formål, at det kan betale sig at skabe noget til gavn for alle.«

Visti Vester, Solrød Strand

Red Københavns Red fra skændsel

Hvor bliver det danske folks protester af? Altså protester mod det megalomane Lynetteholmprojekt, der indeholder en plan om at fylde overskudsjord i Øresund omkring Trekronerfortet for at skaffe byggeareal for 20.000 boliger.

Det både skuffer og forarger mig, at de to gamle borgerlige partier, K og V, uden mindste veneration for København og byens næsten tusindårige historie har stemt for Lynetteholmprojektet, måske fordi det blev promoveret som et »Kinderæg« med mulighed for sluseporte og lavere boligpriser.

Politisk salgsgas for at få folk til at »sluge« ideen om jordfyld i Øresund på Københavns Red, den gamle ankerplads ved Trekroner, hvor Slaget på Reden i 1801 fandt sted, og hvor dansk-norske søfolk led heltedøden.

Er der virkeligt ikke mere respekt for det historiske sted? Hvad ville den slags politikere sige til boligbyggeri på for eksempel Dybbøl Skanse? Nej, vel. Det ville være en skændsel. Det samme med Københavns Red: En skændsel. Jeg vedstår at være nationalt sindet.

Sven Pauner, Birkerød

Gør ikke ondt værre

Grønnegårdsteatret har problem med Kunstindustrimuseet, som ønsker at inddrage gårdhaven til eget brug.

Hvis ikke Grønnegårdsteatret opnår en aftale eller finder et andet sted, risikerer det at tage livet af teatret.

Berlingskes Jakob Steen Olsen var 22. september fremme med forslag om at flytte til Charlottenborgs gård.

For Copenhagen Summer Festival, der hver sommer afholder koncerter i Charlottenborg Festsal, blinker den røde alarm.

Hvis Grønnegårdsteatret lykkes med at rykke ind i Charlottenborgs gård, gør det koncerterne i festsalen umulig.

Copenhagen Summer Festival er en af de vigtigste musikfestivaler med fokus på vækstlaget på den klassiske musikscene. Unge talenter og prisvindere på højeste niveau fra ind- og udland kommer og spiller koncerter for et begejstret og talrigt publikum.

Koncerterne sætter København på landkortet for alverdens unge klassiske top talenter, og betydelige musikere i den internationale elite har fået sin første præsentation i Danmark netop på Copenhagen Summer Festival.

Stor sympati for Grønnegårdsteatret, men lad nu være med at skubbe en absolut hjørnesten i klassisk musikliv ud i mørket.

Poul Rosenbaum, pianist, leder af Copenhagen Summer Festival

Trafikal studietur

Jeg har lige  besøgt den skønne græske ø Hydra, hvor alle benzin- og dieselkøretøjer er forbudt.

Det er et oplagt rejsemål for EL, SF, Alternativet og ligesindede, hvor de kan studere, hvorledes offentlig transport og infrastruktur klares ved hjælp af æsler, muldyr og heste.

Det er naturligvis ikke nær så spændende som at studere trafik i verdens hovedstæder og storbyer, men langt mere relevant med den trafiklovgivning, de pågældende ønsker indført.

Allan Andersen, Gilleleje

Ydelse og nydelse

Nu vil Enhedslistens Mai Villadsen igen have hænderne ned i andre borgeres lommer efter penge, som hun ikke selv har hverken tjent eller arbejdet for, og vi skal igen høre Enhedslistens klagesang om ulighed i Danmark.

Ja, selvfølgelig er der ulighed, og sådan skal det også være. Hvis man vælger et otte-timers job eller mindre eller ikke noget job overhovedet, kan man naturligvis ikke oppebære en løn eller være i en økonomisk situation som en, der arbejder måske 50-60-70-80 timer om ugen, og som måske endda har 100 eller flere rejsedage væk fra familien om året.

Det danske uddannelsessystem er åbent for alle, der gider, orker, evner at passe sin skole og lektier, tage en ungdomsuddannelse og efterfølgende yderligere uddannelse. Selvom man måske er i en situation, hvor mulighederne er begrænsede, bliver man forsørget af de i forvejen astronomiske skattebidrag, der kommer fra de mennesker, som nogle politikere kun ser som skaffedyr, og man kan ikke hverken forvente eller forlange at bo i en villa på Strandvejen i Hellerup eller have en Porsche i garagen.

Man må leve med sine egne valg og de deraf følgende konsekvenser.

Ann Nouvel Buch, Roskilde

Merkels klimapolitik får dumpekarakter

Både tv, radio og aviser kappes i denne tid om at redegøre for – og gætte på – resultatet af valget i Tyskland denne søndag.

Selvom valget kaldes et klimavalg, har jeg ikke et eneste sted set Tysklands energipolitik, Energiewende, nævnt med ét ord.

Merkel besluttede som bekendt at lukke Tysklands atomkraftværker efter ulykken i Fukushima, og siden er der brugt både kul og brunkul for at dække det voksende elforbrug.

Sidste grelle eksempel er, at man nu rydder en mindre by, fordi der skal graves brunkul til elproduktion.

Dobbeltmoralen er til at tage og føle på! Brunkul er den mest skadelige kilde til elproduktion, mens atomkraft er den mest klimavenlige, fordi den ikke udsender CO2.

Hvorfor er der ingen journalister på nyhedskanalerne, der sætter spørgsmålstegn ved Merkels klimapolitik gennem de sidste ti år?

Holger Skjerning, Slangerup

DR igen, igen

Er der en voksen hos DR, der i enkle ord kan forklare, hvorfor dokumentarudsendelser produceret af DR absolut skal overhældes med infantil lyd, der umuliggør enkel forståelse af indholdet?

Senest ved en seriøs udsendelse om kødædende bakterier blev lydbilledet forplumret med intetsigende og dybt meningsforstyrrende lyd overlagt det talte. Ligeledes ved seneste »Kontant«-udsendelse var der flere passager med høje plim-plim lyde. Det kan umuligt være for dramatikken, så hvorfor?

Kom med en plausibel forklaring DR.

Søren Bech, Ølstykke