Folk på Strandvejen kan selv klippe deres hæk

For nylig fremsatte SVM-regeringen deres bud på næste års finanslov. En tynd omgang uden de store overraskelser – eller visioner for den sags skyld. Kaninen i hatten var dog at genoplive det hedengangne håndværkerfradrag.

Det er tydeligt, at regeringen her lefler for medianvælgeren og deres rækkehus i forstaden – men løfter man blikket lidt udover behovet for kortsigtede realpolitiske sejr og marginale fremgange i meningsmålingerne, er det et yderst farligt spor at bevæge sig ned ad.

For det første er det en farlig øvelse at begive sig ud i, da Nicolai Wammen i sin tid netop afskaffede fradraget for »at lette foden fra den økonomiske speeder«, eftersom håndværkerfradraget primært går til fagområder, der let bliver overbelastet i opgangstider. Ikke meget har ændret sig siden 2022 – foruden regeringen meningsmålinger – og risikoen for overophedning er præcis lige så stor nu, som da Wammen selv udviste agtsomhed.

For det andet er håndværkerfradraget en milliardstor håndsrækning til Strandvejens beboeres behov for at få andre til at klare deres vinduespudsning, havearbejde og rengøring. Dette er ikke blot dårlig brug af skatteydernes alt for surt tjente penge, men er også med til at lægge et yderligere tryk på brancher, der oftest let overophedes. At få klippet hæk og vasket klinker må derfor være et personligt valg frem for et statsstøttet projekt.

Simon Andersen, medlem af Forretningsudvalget hos Venstres Ungdom

Fællessang

Ole Vig Jensen (R) havde afløst Bertel Haarder (V) som undervisningsminister i 1993, og jeg blev sendt af musiklærernes blad, Dansk Sang, for at lave et interview. Den nye undervisningsminister sagde til mig som det første: »Da jeg var lærer, begyndte vi altid timen med en sang.«

At alle lærere skulle undervises i at spille og synge blev knæsat i 1790erne under indflydelse af J.A.P. Schulz. Han var kapelmester ved Det Kongelige Teater, komponist og gudfar til den folkelige, danske sang, så sandt som det var ham, der formulerede de tanker om sangens betydning for almindelige mennesker, som Carl Nielsen og hans elever byggede videre på, da de gav nyt liv til den folkelige sang i begyndelsen af det 20. århundrede. Musikken bestod i 200 år som obligatorisk fællesfag i læreruddannelsen, indtil det blev afskaffet af undervisningsminister Ole Vig Jensen.

I denne tid har DR TV meget prisværdigt vist programmerne om demenskoret og den engelske serie »Alle kan synge«. Det har været smukke og rørende oplevelser og samtidig et forstemmende indblik i de forspildte muligheder for at styrke fællesskabet og det enkelte menneskes selvværd og livsglæde.

Ove Steen Smidt, Rødovre

Mage til arrogance

Når nu klimakrisen raser, og alle skal overveje, hvornår man flyver, og hvor langt man flyver, er det meget bemærkelsesværdigt, at vores siddende regering vil udlicitere privatflyvning for Mette Frederiksen, Lars Løkke og Troels Lund Poulsen for 300 millioner kroner. Hvor mange marmeladeglas og hvor meget plast skal der sorteres, for at det står mål med den fuldstændige vulgære tilgang til statens penge og transport, som de tre ministre udviser. Godt, at der ikke samtidig er varslet besparelser på gymnasieområdet, og at man flere steder kun har busdrift hver anden time. Undskyld, men mage til arrogance, som de tre udviser, skal man da lede længe efter.

Christina Lissette Nielsen, Odense