Lad sundhedsministeren overtage ansvaret for at nedbringe luftforureningen. Alt for længe har man tænkt partikler i luften som et miljø- eller erhvervsproblem. Men det er først og fremmest et sundhedsproblem.

Begejstringen over den nye grønne aftale om mere natur og mindre kvælstofudledning vil ingen ende tage. Og havene kan ganske sikkert også trække vejret lidt lettere. Men hvad med os andre? For ét er iltsvind i vores vandmiljø, noget andet er forurening af den luft, vi alle sammen går og indånder hvert eneste minut. Den er desværre heller ikke af den gode kvalitet, man burde kunne forvente i et samfund som vores.

Alene i København dør 460 mennesker tidligere end nødvendigt på grund af luftforurening. Selv et barn ved, at man dør, hvis man ikke trækker vejret. Men hvor mange af os voksne er opmærksomme på, at man også risikerer at dø, når man husker at fylde sine lunger med luft?

Og man risikerer ikke bare en tidligere død. Vi bliver syge af den luft, vi indånder. Næsten 3.000 voksne og 14.000 børn får kronisk bronkitis på grund af den beskidte luft. Og jeg kunne blive ved: Ifølge Sundhedsstyrelsen koster forureningen af vores luft i omegnen af 63 milliarder kroner årligt. Så selv hvis sygdom og død ikke er argumenter nok for at gøre noget ved sagen, er der også hårde økonomiske fakta at forholde sig til.

Derfor må sundhedsministeren få det fulde ansvar. Og vi bør have en national målsætning for nedbringelse af luftforurening og medfølgende sygdomme og for tidligere dødsfald.

Når vi kan på natur, havmiljø og klima, kan vi også på luft. Men det kræver en tydelig ansvarsfordeling. Kom nu. Ren luft er sund fornuft!

Kristine Ammitzbøll-Bille, selvstændig og kandidat til Københavns Borgerrepræsentation (R)

Klar til at slå ihjel for en hundrededel af et sekund

Med denne overskrift som galgenhumoristisk appetitvækker i sidste nummer af Ingeniøren kan man læse en artikel om arbejdet med at optimere eksempelvis cykelrytteres præstationer ved hjælp af smarte løsninger af cyklens konstruktion.

Som den ene halvdel af et ægtepar, som dagligt færdes på en smal sti i en mose sammen med en hund og en del cyklister, kunne man af og til fristes til at mene, at overskriften ikke er helt så morsom endda. Det gælder ikke kun vanvidscyklisterne, som man alligevel ikke kan gøre noget ved, men selv det pæne, svedige lycrasegment i 40-50 års alderen med begyndende topmave viser ofte for lidt hensyn ved at passere hurtigt forbi uden at bruge cykelklokken. Hvis man har en lidt livlig hund, er det derfor nødvendigt at se sig tilbage hele tiden.

Jeg vil gerne slå et slag for at bruge cykelklokken, når man er 40 meter fra »målet«. Nogle tror, at det er uhøfligt at bruge cykelklokken. Det er helt forkert.

Tilsyneladende tror mange, at man kommer bagest i lycrafeltet, hvis cyklen skal belemres med en klokke på 20 gram. Det kunne være interessant, hvis opfinderen i den nævnte artikel kunne opfinde en letvægtsklokke med ekstra lav luftmodstand, som alle ville have (og bruge). Eller hvad med en klokke, som automatisk gav lyd, når »målet« var cirka 40 meter væk?

Niels Madsen, Bagsværd

Stop brokkeriet over SVM-regeringen

Jeg synes, at befolkningen bør give SVM-regeringen en chance mere, for alternativet kan vise sig at være endnu værre.

Hvis den yderste venstrefløj fik magten, ville vi få en total slap retspolitik, hvor banditter og andre kriminelle ville få frit spil i Danmark. Hvorimod vi, hvis den yderste højrefløj kom til, ville få en kulsort klima- og miljøpolitik, som ville smadre Danmarks image som et kompetent klima- og miljøforgangsland.

Sidst men ikke mindst bør den danske befolkning acceptere afskaffelsen af store bededag og i stedet rette fokus på langt vigtigere emner som velfærd og vores miljø og klima.

Jacob Vest, København

Uværdig anmeldelse

Berlingskes anmeldelse af hotel Marienlyst 29. juni er perfid og helt useriøs. Jeg har lige været der på et dejligt ophold og kan intet genkende af det billede, Berlingske tegner. At anmelderen ikke kunne lide maden han fik, er én ting. Men at bruge halvdelen af anmeldelsen på at kritisere gæsterne på hotellet for deres udseende er under lavmålet. 

»Jeg er ikke synderligt vild med halstatoveringer og silikonebryster,« skriver han. Som om hotellet skulle bede gæsterne om at tage tøjet af til kontrol, før de tjekkede ind. 

Berlingske skylder Marienlyst og læserne en stor undskyldning for at have bragt en helt igennem uprofessionel anmeldelse, som ikke er avisen værdig.

Nils Sjoegren, Rungsted Kyst