Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Regnestykket om international arbejdskraft mangler ét afgørende spørgsmål
International arbejdskraft
Når Berlingske i en artikel 17. februar dykker ned i tallene om, hvorvidt international arbejdskraft er en guldgrube eller ej, skal avisen have tak. Ambitionen om at få plads til nuancerne i dækningen af dansk økonomi er prisværdig i en tid, hvor clickbait og stramt skårede konklusioner normalt løber med opmærksomheden.
Men desværre slutter rosen her.
For når artiklen konkluderer, at regnestykket på længere sigt rundt regnet går i nul, glemmer skribenten at kigge på, hvordan økonomien havde set ud, hvis IKKE vi havde inviteret den internationale arbejdskraft indenfor.
Hvordan havde det økonomiske råderum set ud? Hvordan havde væksten set ud? Hvordan havde velfærden haft det? Vi ved det ikke, men der er tal nok til at indikere, at Danmark havde været et helt, helt andet sted i dag.
En ny analyse fra Dansk Industri viser, at internationale medarbejdere har stået for 80 procent af beskæftigelsesfremgangen det seneste år. I hele 83 kommuner ville der faktisk ikke have været vækst i beskæftigelsen, hvis ikke det var for de nytilkomne internationale.
I mit arbejde hos Erhverv Aarhus møder jeg ofte virksomheder, hvor internationale medarbejdere er en nødvendighed for at kunne fortsætte væksten, og faktisk kunne vi godt bruge flere af dem.
En analyse fra 2025 foretaget af Teknologisk Institut blandt østjyske virksomheder viser, at 58 procent peger på arbejdskraft som den største udfordring i forhold til at vækste de kommende år.
Så kære Berlingske: Næste gang international arbejdskraft gøres op i et regnestykke, bør spørgsmålet ikke kun være, hvad den koster, men hvad Danmark ville have kostet sig selv ved at undvære den. For uanset gevinstens størrelse på kort og lang sigt er én ting sikker: Den ville slet ikke have eksisteret, hvis døren havde været lukket.
Helle Bastrup, Head of International Talent & Relations, Erhverv Aarhus
Go’DAO mand, økseskaft
Den 8. marts fik jeg et julekort sendt fra Sydney i Australien 9. december! Imponerende. Det ville have været hurtigere med diligence.
DAO kan heller ikke finde den rigtige adresse. Beboende på Badstuestræde i indre København får jeg al posten til Brolæggerstræde, som ellers blot ligger 50 meter væk. Jeg har fem gange ringet til DAOs kundeservice, og hver gang får jeg at vide, at de er for travle, og om jeg venligst kan ringe senere.
Jeg skriver selvfølgelig også til DAOs kundeservice. Fire dage senere får jeg en e-mail, hvor de kan se, at jeg ikke har fået svar, og beder mig svare igen på deres e-mail om, hvad problemet er.
Ni dage senere får jeg en e-mail om, at de har sendt min klage videre til den lokale distribution, »så vi kan få rettet op på situationen«. Det er i skrivende stund 11 dage siden, og posten vælter stadig ind på Badstuestræde.
Skal man grine eller græde? Jeg vælger det første.
Søren Dan Nielsen, København
Onkel Joakim versus virkeligheden
Når man læser om og lytter til debatten om Socialdemokratiets forslag om at indføre formuebeskatning, får jeg det indtryk, at flertallet ser for sig, at »formue« er præcis dét, vi så i Anders And, når Onkel Joakim tog bad i sit store bassin fyldt til randen med mønter og pengesedler. Når formueskatten skal betales, tager han derfor blot en håndfuld fra bassinet, og så er den klaret.
Sikkert derfor er forslaget populært, og derfor er det ikke så underligt, at et flertal synes at mene, at formuebeskatning vil være en vældig god og fornuftig ting. Virkeligheden er en anden, men selvsagt sværere at sætte sig ind i og forstå. Følgelig er der sandsynligvis – som kalkuleret af S – nemme stemmer at hente. Desværre.
Ole Brandt, Holmegaard
Spådomme
Det er en fast disciplin i dansk politik at beskrive samfundet 15-20 år frem i tiden og derefter lovgive ud fra det.
Senest i debatten om det økonomiske råderum og pension.
Blandt andet ved politikerne allerede nu, hvordan vi i 2040 arbejder, lever, hvordan de fremtidige teknologier vil påvirke vores dagligdag, og hvordan økonomien nationalt og globalt ser ud.
Det er faktisk ret imponerende.
For i 2010 var der mig bekendt ingen danske politikere, der forudsagde vores nærmest totale afhængighed af smartphonen, den kunstige intelligens' indflydelse på samfundet, coronapandemien eller krig i både Europa og Mellemøsten. Havde nogen gjort det, var de formentlig blevet placeret i science fiction-afdelingen.
Alligevel står politikerne fortsat med stor selvsikkerhed og forklarer os, hvordan verden ser ud i 2040 – og for klimaets vedkommende i år 2100.
Man må næsten beundre modet, fordi de igen og igen tør gætte så selvsikkert på noget, som ingen i virkeligheden kan vide.
Måske burde politikerne starte med noget lidt mere realistisk og jordnært; nemlig at gætte på, hvordan verden ser ud i næste uge.
Allan Andersen, Gilleleje
Så kom da i gang
I 1985 vedtog et flertal i Folketinget, at a-kraft ikke skulle indgå i Danmarks energiplanlægning. Siden har der imidlertid været en kraftig teknologisk udvikling inden for området, hvilket for eksempel har ført til fremkomsten af mindre og meget mere sikre anlæg.
Der er derfor en stigende interesse for at få en seriøs undersøgelse af mulighederne for at få etableret et samspil mellem a-kraft og vind- og solenergi.
I den forbindelse undrer det mig, at modstanderne af a-kraft oftest som en væsentlig begrundelse anfører, at det tager lang tid at etablere a-kraft.
Ja, det er da ærgerligt, at vi ikke er kommet i gang med det for en del år siden, men det minder mig om det gamle kinesiske ordsprog: »Det bedste tidspunkt at plante et træ var for 20 år siden. Det næstbedste tidspunkt er nu.«
Aage U. Michelsen, Skovlunde
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Donald Trumps krig i Iran møder kritik - også fra hans egne kernevælgere i MAGA-bevægelsen. Samtidig er statsminister Mette Frederiksen kommet i modvind over sit forslag om en formueskat, som ifølge en Berlingske-leder hviler på en dobbeltløgn.
Og midt i valgkampen sender Liberal Alliance et overraskende signal: Partiet vil ikke længere stå i vejen for en større offentlig sektor.
Det er nogle af historierne i dagens »Lyt til Berlingske«, der i dag er udvalgt af ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen.
Oplæser og producer: Caroline Toft Baunkjær
Del:
