Siden mit indspark i debatten omhandlende mediernes simplificering af unges opioidbrug (Berlingske 30. august) har regeringen i deres nye finansudspil foreslået at fjerne statstilskuddet til Center for Rusmiddelforskning som en del af en større plan om at spare 1.000 årsværk væk i den offentlige sektor.

Mens regeringen betegner disse stillinger som »kolde hænder«, undervurderer de den kritiske rolle, som forskningsinstitutioner spiller i at informere og forbedre vores samfund.

Denne beslutning er ikke blot en økonomisk nedskæring, det er et angreb på den evidensbaserede viden, der er afgørende for at tackle komplekse sociale problemer såsom stofmisbrug.

Regeringen argumenterer for, at besparelserne primært vil ramme administrative stillinger, de såkaldte »kolde hænder«. Men institutioner som Center for Rusmiddelforskning er ikke overflødige bureaukratiske enheder, de er kilder til vigtig og nødvendig forskning og indsigt.

Ved at skære i disse områder risikerer vi at miste vigtig viden, der kan hjælpe med at forebygge og behandle misbrugsproblemer i det danske samfund.

Besparelserne kan måske give kortsigtede økonomiske gevinster, men de langsigtede konsekvenser vil være dyre.

Uden tilstrækkelig forskning og data risikerer vi at træffe politiske beslutninger baseret på antagelser frem for fakta. Dette kan føre til ineffektive eller endda skadelige tiltag, der forværrer misbrugsproblemerne og øger belastningen på sundheds- og retssystemet.

Regeringen hævder, at nedskæringerne ikke vil påvirke kernevelfærden. Men forskning og evidens er fundamentet for effektiv politikudvikling og dermed en integreret del af kernevelfærden.

Ved at reducere støtten til rusmiddelforskning sender regeringen et signal om, at evidens og ekspertise ikke værdsættes i samme grad som økonomiske besparelser.

I stedet for at fjerne forskningsstøtten bør regeringen indse, at det er forskerne, der sidder med nøglen til at løse nogle af de største udfordringer, som vi står overfor. At kalde dem »kolde hænder« er en grov misforståelse – de er varme hjerner, der leverer den nødvendige viden, vi skal bruge for at skabe fremtidige løsninger.

At skære i forskningen er ikke bare en økonomisk besparelse, det er en langsigtet risiko. Fremtiden kræver mere viden, ikke mindre, hvis vi skal håndtere problemer som rusmiddelmisbrug og afhængighed effektivt og bæredygtigt.

Kate Baden Cox, tidligere rusmiddelskonsulent og udannet cand.soc. i kriminologi