Gør folkeskolen tidssvarende


Den 26. august har Berlingske bragt en interessant kronik skrevet af cand.polit. Frans Clemmensen. Den skal opfattes som en advarsel om, at højere karakterkrav til gymnasiet vil ramme drengene uforholdsmæssig hårdt.
Det er en påstand, vi har hørt tit, men i reglen er der ingen, som forsøger at påpege, hvorfor denne påstand skulle være sand. Clemmensen gør det i sin kronik, men han bruger kun ganske få sætninger på problemet. Han skriver: »Det skyldes, at de fagområder, drengene især er gode til videre igennem uddannelsessystemet (matematik og it), vægter meget lidt i folkeskolens generelle gennemsnit.«
Det er nemlig her, vi har årsagen til, at drengene hægtes af. I folkeskolen får drengene ikke lov og mulighed for at udfolde deres evner og interesser. Så det er ikke karakterkravene, som er det store problem, men derimod, at folkeskolen slet ikke passer til nutidens drenge, og det hjælper ikke, før man forstår dette problem, og gør folkeskolens fagrække og undervisningens indhold relevant også for drengene.
I vore dage bruges der desværre stadig masser af tid på bibelhistorie, der måske burde slettes helt eller måske kunne indgå i danskundervisningen. Den herved sparede tid burde i stedet bruges på relevant undervisning i matematik, it, fysik og kemi, som dels interesserer de fleste drenge (og også mange piger), og som løfter deres intellektuelle niveau, så de får højere karakterer, dels giver dem kompetencer inden for de fag, som vi i endnu højere grad får brug for i fremtiden.
Det drejer sig altså om at gøre folkeskolen tidssvarende og indholdet af undervisningen relevant.
Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk
I de senere år har danske unges brug af illegale opioider som tramadol og oxycodon fået stigende opmærksomhed. Som tidligere rusmiddelskonsulent og kandidat i kriminologi, hvor jeg netop har fulgt udviklingen, ser jeg et bekymrende mønster i, hvordan mediernes forenklede fremstilling af problemet kan få alvorlige konsekvenser. Når medierne reducerer komplekse problemstillinger til sensationelle overskrifter, overser de ofte de sociale og psykologiske faktorer, der driver unge til at bruge disse stoffer.
Medierne spiller en afgørende rolle i, hvordan samfundet opfatter unges opioidforbrug. Ofte er dækningen præget af dramatik, hvilket kan føre til stigmatisering og en polarisering af debatten.
Et nyligt eksempel er en artikel om den nyeste dokumentar »Jens på livsfarlige piller«, som blev fremhævet med titlen »Smertestillende piller kan på kort tid ødelægge unges hverdag«. Mens dokumentaren belyser vigtige problemstillinger, skaber en ensidig fremstilling en diskurs, hvor unge hurtigt bliver set som stofmisbrugere, hvilket kan øge deres isolation og gøre det sværere for dem at søge hjælp.
Den simplificerede mediedækning kan også have utilsigtede retspolitiske konsekvenser. Når politikere reagerer på sensationelle fremstillinger, risikerer vi en skærpelse af lovgivningen, som fokuserer mere på straf end på behandling. Dette kan føre til, at unge bliver kriminaliseret og marginaliseret, hvilket gør det endnu sværere for dem at bryde ud af et potentielt misbrug.
Medierne har et ansvar for at belyse de komplekse realiteter bag unges stofbrug. Kun gennem en nuanceret forståelse kan vi finde løsninger, der adresserer de underliggende årsager til problemet. Medierne bør fremme en oplyst debat, der bygger på forskning og evidens frem for frygt og fordomme.
Kate Baden Cox, Horsens
Morten Messerschmidt går i Kristian Thulesen Dahls fodspor og ødelægger enhver »blå« optimisme med sine sidste udtalelser om , at DF ikke vil støtte en regering med Lars Løkke Rasmussen (M).
Dahl spolerede, med sin aversion mod LA, alle Lars Løkkes initiativer i den sidste borgerlige regering. Hvor må det være frustrerende for partistifter Pia Kjærsgaard, der havde et glimrende borgerligt samarbejde med Anders Fogh, at se sit parti smuldre og bane vejen for et venstreorienteret styre.
Så vogt jer borgerlige vælgere – en stemme på DF er det samme som en stemme på SF!
Ole Borg, Hellerup