Nej, Morten Dahlin, vi kæmper for frihed
Grundloven er illiberal, når den hæver en religion over en anden, og det er Morten Dahlin også.
I et interview med Berlingske fortæller kirkeministeren, at det danske forsvar bør få en åndelig oprustning. Som om værnepligten i sig selv ikke var nok tvang, vil man nu tvinge kristendommen med alle ud i feltet og bede danske soldater om at kæmpe for kristendommen.
Dahlin påpeger endda selv, at vi er nået til et tidspunkt med et mere multireligiøst samfund. En sætning, som han glemmer lige så hurtigt, som han har sagt den, for han er sikker på, at den kristne oprustning vil tiltrække alle – både kristne og ikkekristne.
Det er en fuldstændig forfejlet tilgang til vores liberale demokrati. Vil du dø for Danmark, så skal staten acceptere, at du ikke nødvendigvis vil i det kristne paradis, og det er helt okay. Man skal have lov til at føle sig beskyttet af sin gud, uanset hvilken gud man tror på.
Men udover at vi har religionsfrihed i Danmark, som Forsvaret selvfølgelig også skal respektere, så er dét at flirte med moderne korstog grundlæggende misforstået. Fundamentet for det danske samfund er, at man har friheden til at leve det liv, som man selv ønsker, uden at skade andre. Det er dén frihed, vi altid har ment, at alle mennesker bør have. Derfor kæmper vi for frihed, for demokrati og dermed også for retten til at tro på det, man selv ønsker. Hvilken gud du føler beskytter dig i din kamp, det er fuldstændig op til dig, og det skal staten blande sig helt udenom.
Anastasia Milthers, landsforperson for Radikal Ungdom, og Malika Bøge Rosenskjold, kultur-, rets- og ligestillingsordfører i Radikal Ungdom
Grønland
Efter Trumps indtagelse af Det Hvide Hus, er indrejsereglerne til USA blevet voldsomt skærpede. Rygter om USAs visioner om spionage i Grønland med henblik på annektering burde måske medføre nogle skrappe visumregler for amerikaneres indrejse i Danmark (læs: Grønland). Tryk avler modtryk!
Ole Borg, Hellerup
Skattebetalt badeferie
Finn gav mig ren besked, og hans harme var tydelig. Jeg havde ham i røret efter at have skrevet et lokalt læserbrev.
Han var netop blevet tilkendt Arne-pension, men står til at få nul kroner udbetalt. Årsagen? Han havde sparet op til sin alderdom, og det modregnes i den ydelse, som han ellers var berettiget til.
Finns frustration handlede mest om hans gamle skolekammerat. De havde haft samme lange arbejdsliv, og ingen af dem var slidt op, for så ville de have søgt seniorpension i stedet.
Vennen blev dog tilkendt fuld Arne-pension, fordi han løbende gennem livet har brugt hver og en krone på rejser, forbrug og fornøjelser. Det er ham, som staten belønner, og han kan nu holde nogle års ferie på statens regning, mens Finn knokler videre. Det er alt andet end retfærdigt!
Liberal Alliance foreslår i stedet FriPension – en skattefri opsparing, som frit kan anvendes til for eksempel tidlig tilbagetrækning, at gå på nedsat tid eller til at forsøde tilværelsen i livets efterår. Med denne ordning kan du stoppe cirka fem år før tid – for egen regning og med god samvittighed.
Vi må væk fra lommepengesamfundet, hvor borgerne er afhængige af politikernes gunst. Frihed og ansvar skal gå hånd i hånd, og med FriPension kan du selv bestemme din pensionsalder, frem for at overlade det til en socialdemokrat.
Thorbjørn Jacobsen, kandidat til Folketinget for Liberal Alliance
Glædelig (forsinket) bonusmors dag
Der findes få ting, der stikker så meget i moderhjertet, som at høre sit barn komme hjem og alt for begejstret fortælle om den vildt hyggelige weekend med fars nye kone eller kæreste. Eller at de altså meget bedre kan lide hendes madpakker. Eller at hun var så sød, da de græd over noget i skolen. Av.
Det er dér, hvor vores indre grønøjede monster kan finde på at stikke hovedet frem – også selvom vi jo godt ved, at det både er urimeligt og barnligt. Men det er samtidig her, vi bør tage en dyb indånding og erkende noget vigtigt: Tænk engang, at et andet menneske kan finde overskuddet til at elske vores børn, tage dem med på ture, høre dem tale færdigt og endda købe de rigtige snacks.
Det burde ikke føles som en konkurrence. Det burde føles som en gave.
Så til alle os mødre, der i ny og næ bliver ramt af lidt jalousi: Pak den væk. Slug stoltheden. Og husk, at alternativet – en kold, afvisende og uinteresseret stedmor – ville være langt værre. Vores børn fortjener jo uendeligt meget kærlighed.
Og hvis den nye kvinde i dit barns liv ovenikøbet bor sammen med din eksmand, så overvej at give hende lidt ekstra medvind. Det kan nemlig ikke være helt let at navigere rollen som bonusmor i en følelsesmæssig gråzone. Ros hende. Det har hun fortjent. Og lidt ondt af hende har du vel også – bare en lille smule? Hun lever jo sammen med ham nu.
Kæmpe tak til alle jer bonusmødre derude, der er irriterende fantastiske. Som elsker vores børn, smører madpakker, henter, putter plaster på og læser godnathistorier. Tak til jer Rebecca’er, Karen’er, Pia’er og Gyda’er.
Glædelig (forsinket) bonusmors dag.
Freja Brandhøj, taknemmelig mor, moster og faster, København
Handelsaftaler
Trump hader EU, og hans handelsaftale med Storbritannien er – som Berlingske påpeger – et forsøg på at splitte EU: »kommer I enkeltvist, kan vi lave en aftale«. Men med en individuel aftale med USA skal Storbritannien huske, at de så også er blevet fuldstændigt afhængige af USA og Trumps luner. Og hvem ved, hvad det vil sige i morgen?
John Jørgensen, Gilleleje
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk