Jeg kan, som studerende og bruger af offentlige transportmidler, blive frustreret, når logikstridige argumenter gennemsyrer prisdebatten på offentlig transport. Den evindelige symbolpolitiske rygdækning for prisstigningerne er en latterliggørelse af dem, som er afhængige af offentlig transport.

Kan det være rigtigt, at de kollektive trafikbrugere skal betale 20,25 kroner for en seks minutters tur i letbanen? Det var i hvert fald den oplevelse, jeg gjorde mig her i Aarhus i sidste uge.

Den kollektive trafiks prisstigninger lød på gennemsnitligt 10,3 procent pr. 21. januar, hvor prisstigningerne tilsyneladende skulle være med til at løfte attraktiviteten for cyklen.

Den del af debatten, som jeg ikke synes italesættes nok, er, at det på ingen måder længere er attraktivt for bilejere at benytte kollektiv trafik. Prisindekset fra Danmarks Statistik over brug af bil og offentlig transport viser, at det i stigende grad end hidtil er det prisbevidste valg at tage bilen, hvor man i 2022 havde en situation, hvor det både var det miljømæssige og prisbevidste valg at tage offentlig transport.

Ydermere er det særskilt problematisk, at man i et samfund som det danske ikke evner at lave et attraktivt og bæredygtigt offentligt transportsystem – for ingen af delene er det jo. Økonomien hos offentligt ejede selskaber må i sidste ende ikke være det endegyldige succeskriterium, men snarere at man tilbyder en tilfredsstillende måde at benytte offentlig transport, både når det kommer til pris, bæredygtighed og fleksibilitet.

Anders Vendelbo Jensen, Risskov

Traktordemokrati

Kan nogen forklare mig, hvorfor landmænd ikke kan demonstrere på to ben ligesom alle andre?

Det er vel ikke, fordi de føler sig hævet over almindelige demokratiske spilleregler for at ytre sig i fredsommelighed?

Eller er det, fordi man sidder mere beskyttet mod politi og anden modstand højt oppe i et førerhus?

Måske skulle nogle af dem køre hele vejen til Rusland og samle et par af de russere op i førerhuset, som risikerer liv og lemmer for at gå på gaden på to ben og ytre deres modstand mod Putin.

Anne Bjerre Braüner, Viby Sjælland

CO2-udslip

Hvis køerne er skyld i Danmarks høje CO2-udslip, skal man så ikke snarere reducere antallet af køer i Danmark fremfor at tillægge afgift på landbruget?

Hvis hvert landbrug reducerer sin bestand med for eksempel 20 procent, vil landmanden tilsvarende spare 20 procent af de direkte produktionsomkostninger. Øvrige faste omkostninger for landbruget må kompenseres ved prisforhøjelser/skattelettelse etc.

Der vil blive mindre udbud på kød, mælk og ost. Som forbruger må vi alle finde alternativer i andet kød/grønt, når oksekødskøleboksen er tom.

På den måde bidrager vi alle til en direkte reduktion af »udslippet«

Susanne Lyngsø, Birkerød

Humanismen tilsidesættes, når vi vælger hold

Krigen i Gaza har vækket mange følelser og udstillet vores tendens til at vælge hold i en konflikt.

Sympatien bliver selektiv, man retfærdiggør sit holds ugerninger og ignorerer fjendens lidelser.

På det ene hold bliver palæstinenserne som en gruppe associeret med terrorisme og barbarisme og israelerne med demokrati og vestlige værdier.

På det andet hold bliver Israelerne som gruppe associeret med besættelse og undertrykkelse og palæstinenserne med frihedskamp.

Man ser igennem fingre med og glæder sig måske over det andet holds lidelser, ligesom vi så med Joachim B. Olsens udtalelser om den »velfortjente huskekage« og fejringerne af angrebene 7. oktober.

Krigens rædsler, massedrab, sultkatastrofe og amputerede børn reduceres til kollateral skade og en ærgerlig nødvendighed.

I krigens propaganda bliver der spillet på frygt og følelser. Det bliver til et spørgsmål om at udpege de gode, som glorificeres, og de onde, som umenneskeliggøres, og de færreste kan gennemskue manipulationen.

Hvis freden skal have en chance, er vi nødt til at droppe generaliseringerne, vælge humanisme og forholde os til gode og onde handlinger, frem for at vælge hold.

Iman Ibrahim, København

Hokuspokus: To procent-bingo

Forsvarsministeren kunne for nylig meddele, at Danmark nu er oppe på at yde to procent af BNP til NATO budgettet. Så er det på plads!

Er der gået »krejling« i den?

Er budgettet for restaurering af kasernerne i Danmark indgået i beregningen af vores NATO-kontingent?

Steffen Bjarnø Hansen, Snekkersten