Service hos PostNord: Ha!
PostNord holder os for nar!
Jeg har modtaget et brev med en opkrævning på kroner 171,40, som skal betales inden ti dage, for at man kan få udleveret sin pakke. Den er beregnet som: importmoms: 11,40 kroner + ekspeditionsgebyr: 160 kroner.
Nu er der det ved sagen, at pakken er afsendt fra Japan af haikumester Banya Natsuishi, der har betalt porto. Den indeholder en bog, som jeg har skrevet en væsentlig del af og derfor har lov til at modtage et forfattereksemplar af. Mit eget eksemplar. Det skal altså hverken bemomses eller belægges med ekspeditionsgebyr.
Jeg prøvede at komme i kontakt med PostNord, men kunne ikke komme igennem deres hjemmeside, som er et kafkask mesterværk, der tydeligvis går ud på to ting: 1) at gøre det umuligt for normale kunder at trænge igennem med klager o.l. og 2) at skovle penge ind til PostNord.
Jeg opgav og forsøgte at ringe, fik efter cirka to timers venten forbindelse til en flink medarbejder, der med møje og besvær hjalp mig igennem den uoverskuelige jungle, til jeg kunne levere mit budskab og beviser for, at bogen er min og ikke skal bemomses.
Nu er det spændende, om PostNord stadig har min bog, eller om de har sendt den retur, fordi deres frist er overskredet – på grund af deres egen elendige sagsbehandling (blandt andet levering til forkert adresse).
Hvor uforskammet og grådigt må et firma som PostNord være?
Hvorfor mon folk kalder dem »PostNar«?
Bo Lillesøe, Græsted
Informeret valg
Et indlæg her i Berlingske 10. maj, skrevet af tre læger, alle en del af Dansk Cardiologisk Selskabs arbejdsgruppe for akut kardiologi, advokerer for, at vi borgere med mulighed for at fravælge genoplivning ved hjertestop tager stilling på et oplyst grundlag.
Tak. Og ja, det er uendeligt vigtigt at blive informeret korrekt – det gælder liv eller død, sådan helt konkret. Temaet lægger sig i sidesporet til aktiv dødshjælp.
I begge scenarier er essensen: hurtig og smertefri død. Og hvem ønsker ikke det, hvis uheldet rammer, eller alt er udsigtsløst?
Oplysninger og overvejelser står forrest!
Irene Bjerrehuus, København
Power to?
Arven til vores efterkommere gjorde, at jeg indtil nu har været modstander af a-kraft, idet brændselsaffaldet skal opbevares i mange år. MEN lige nu er vi ved at tildække store dele af vores land i Power-to-X' hellige navn, med solceller og vindmøller.
Solceller og møller holder ikke evigt og overhales måske indenom af andre teknologier, der gør dem overflødige. Og hvad så? Vi står så med store mængder metal-og kemiskrot, herunder tungmetaller, der langsomt siver ned i undergrunden til vores drikkevand og/eller i forvejen døende havområder.
Da der ikke er planer for genanvendelse, ud over lossepladsen, efterlader vi altså en tikkende miljøkatastrofe som arv til vores efterkommere. Kan vi være det bekendt?
Jens Benzon Bang, Frederiksberg
Putins besættelse
Så længe hr. Putin foretrækker at lade unge russiske mænd dø på slagmarken frem for at demonstrere i gaderne, så længe vil der være krig i Europa.
Det er paradoksalt, da udgifterne til krig langt overstiger udgifterne til social retfærdighed og reformer, og det er ulogisk, da forureningen fra krigen øger den globale opvarmning og derfor gør hele verdens befolkning interesserede i at stoppe hr. Putins besættelse af død og ødelæggelse.
Stig Andersen, Hundested
Gode aktiekøb
Den simpleste måde at forstå investering i aktier på, er at se det, som om man køber virksomhedens egenkapital.
Hvis virksomhedens egenkapital forrentes med 20 procent hvert år, så fortæller det, at aktionærværdien stiger med 20 procent hvert år, men det betyder også, at virksomheden har kvalitet, og at virksomhedens nettoaktiver (den del af virksomhedens aktiver, der ikke er finansieret af gæld) bliver mere værd.
Hvis en investor for eksempel tilbydes at købe fem procent af en virksomhed for 100.000 kroner, så værdisætter dette hele virksomheden til 2.000.000 kroner (100.000 kroner gange 20, da 100 procent divideret med fem procent giver 20).
Det første spørgsmål, en investor skal afgøre, er, om værdiansættelsen på 2.000.000 kroner er rimelig i forhold til egenkapitalen, der måske kun er en tredjedel værd. Og sekundært afgøre, om virksomheden udgør et »godt køb«.
Forrentes egenkapitalen med 20 procent om året, så har virksomheden tjent investeringen hjem efter fire år. Problemet er bare, at virksomheder på børsen ikke handles til deres egenkapital – og dermed er hele den teoretiske basis for investering forsvundet.
Når man som investor køber til en pris, der svæver ti gange over virksomhedens nuværende overskud, betyder det, at virksomheden vil være ti år om at tjene investeringen hjem.
En høj multiple vil derfor også betyde, at du køber et vækstmæssigt potentiale, du allerede har betalt for på forhånd, og som skal realiseres af virksomheden, før du tjener penge på investeringen.
Men bare fordi Wall Street har forladt egenkapitalen som et simpelt vurderingsprincip – og nu prøver at forudsige væksten og derfor handler aktier til en hvilken som helst multiple – så kan du godt vælge at foretage gode defensive køb baseret på egenkapitalen.
Din vurdering bør være, om egenkapitalens forrentning fortsætter uændret (medmindre helt ekstraordinære situationer indtræffer) i den tidshorisont, som multiplen tilsiger, at du skal eje virksomheden for at tjene investeringen hjem. Hertil kan virksomhedens vækst fungere enten som et plus eller minus i perioden.
Mikkel Skipper, forfatter og investor
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
