Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
PostNord skulle have ladet postkasserne blive hængende
Da dao fra 2026 overtog brevomdelingen fra PostNord, betød det ligeledes, at alle de ikoniske røde postkasser blev taget ned. Danskerne fik herefter mulighed for at erhverve sig postkasserne, men selvom det kunne være sjovt, at få et stykke danmarkshistorie derhjemme, så vil det nok have glædet flere, hvis de var blevet hængende i gadebilledet.
Det kom også frem, at dao havde tilbudt at købe nogle af postkasserne, så de netop kunne blive brugt fortsat, men det afviste PostNord.
Jeg synes, det er ærgerligt at der nu kun er få, der sidder med en postkasse derhjemme, som ikke rigtig kan bruges til noget i stedet for, at den vil kunne pynte gadebilledet og gavne flere. Brevomdelingen har i de seneste årtier været i kraftigt fald, og jeg tror kun kurven vil fortsætte nedad, når man nu skal ned i en såkaldt dao-shop for at sende brev i stedet for at benytte en ikonisk postkasse.
Det skal siges, at jeg selv har købt en postkasse, men jeg er ked af at de fleste danskere aldrig får dem at se igen, og at PostNord ikke ville sælge til dao.
Christian Lindved, København
S slås mod uligheden hver dag
At kalde statsministerens kamp mod ulighed for hyklerisk, som Amalie Lyhne gør i en leder fredag, er ikke bare en fejl. Det overser både virkeligheden og den politik, der faktisk føres. For hvis det er hykleri at tage fat om problemerne, hvad er så det modsatte? Det må vel være at gøre ingenting. Sådan fungerer Socialdemokratiet bare ikke. Vi handler, fordi ulighed har reel betydning for menneskers liv.
Danmark er et rigt land, og meget går godt. Men ulighed kan ikke reduceres til enkelte beslutninger. En del af forklaringen er, at flere bliver ældre. Unge og folk på folkepension har typisk lavere indkomster, og når de fylder mere i befolkningen, øger det uligheden. Det er et grundvilkår i et samfund, hvor vi heldigvis lever længere.
Alligevel fremstiller Berlingske udviklingen, som om den alene er skabt af regeringens politik. Det er for snævert. For ulighed handler om familier med almindelige indkomster, der presses ud af boligmarkedet. Om mennesker, der slider kroppen op gennem et langt arbejdsliv, mens andre kan trække sig tidligt tilbage. Om forskelle, der vokser hurtigere end trygheden.
Derfor har vi truffet konkrete valg. Ret til tidlig pension for dem med de længste og hårdeste arbejdsliv. Lønløft til ansatte, der arbejder med børn, ældre og syge – fag, som alt for længe er blevet undervurderet. En højere ældrecheck. Et mere solidarisk dagpengesystem. En sundhedsreform, der betyder, at man kan få en læge i de dele af landet, hvor der er flest syge. Kamp mod boligspekulation. Flere penge til fælles velfærd og en målrettet indsats for at få mennesker fra kontanthjælp i arbejde.
Det er ikke politik, der skal gøre alle ens. Det er politik, der skal sikre, at forskellene ikke bliver så store, at de splitter et lille land som vores.
At kalde indsatsen hyklerisk er ikke bare forkert. Det er en letkøbt påstand. Ulighed er ikke et slagord. Det er et politisk ansvar – og det ansvar løber vi ikke fra.
Christian Rabjerg Madsen, politisk ordfører for Socialdemokratiet
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Europa er slagmark for amerikansk politisk spil, Kina bekæmper babykrise med kontroversielle metoder, og Europa-Parlamentet er vand på Trumps mølle.
Det er overskrifterne i dagens »Lyt til Berlingske«.
Vært: Pierre Collignon
Oplæser: Frederik Riis-Jacobsen
Producer: Frederik Riis-Jacobsen og Caroline Toft Baunkjær
Pas godt på skatteyderne
En førtidspensionist fra Brobyværk mener i et læserbrev her i avisen 19. december, at topskatten skat sættes op.
Det vil nu nok ikke være klogt.
Det skal kunne betale sig at tjene penge. Hvis staten snupper de ekstra kroner fra overarbejde, hvem gider så at bruge sin fritid på det? Og stiger topskatten, risikerer vi endda, at nogle får lyst til at flytte hen, hvor skatten er lav, og hvem skal så betale til førtidspensionisten og mig, der er folkepensionist.
Før K.K. Steinckes socialreform i 1933 mistede man sine borgerlige rettigheder, stemmeretten f.eks., hvis man modtog offentlig hjælp, fattighjælp hed det. KKS indførte en beskeden aldersrente. Alligevel var det i min barndom at modtage aldersrente uværdigt, og mange sled til de døde.
I 1956 efter et bredt politisk forlig i Folketinget indførtes folkepension som en retsbestemt ydelse til ældre uafhængig af trang, og i Danmark er pensionerne i øvrigt større end i de fleste andre lande.
Vi må endelig passe godt på alle dem, der arbejder, måske nedsætte topskatten. Og så for resten være glade for vores pensioner, og at der er nogle, der betaler til dem og alt det andet, der skal penge til, forsvar, skoler, hospitaler m.m.
Elisabeth Christensen, Holte
Trusler glemmes ikke
Hvor længe skal vi danskere finde os i Trumps tilsvininger, hån og nedvurderinger af vores land? Om det så er dansk forsvarsindsats 9. april 1940 , så skal idioten absolut gøre nar af det. Som om vi nogensinde har påstået, at vi var stolte af denne samlede spinkle indsats, selv om vi faktisk er stolte af de få soldater, som kæmpede for deres forsvarsløse land imod en overmægtig fjende.
Skal vi så til at gøre nar af alle de udgange på krige, som USA har gjort til katastrofer? Listen er lang. Er der egentlig andre end Japan og Vesttyskland efter Anden Verdenskrig, som det er lykkedes at gøre demokratiske? I Vesttyskland indgik USA et kvalificeret parlamentarisk samarbejde med Frankrig og Storbritannien og havde også selv dygtige og seriøse politikere og militærfolk.
Trump når ingen af dem til sokkeholderne. I stedet roser han sig selv i en uendelighed. Taler om store aftaler, hvor der ingen er. Skamroser politikere og topfolk for at være stærke og betydningsfulde, når alle kan se, at de er svage . Men selvfølgelig, de klapper Trump på skuldrene. Samtidig tror både de og præsidenten, at Trumps trusler og tilsvininger bliver glemt, når bare der går noget tid. Men det gør de ikke. Hvor er det ynkeligt at være vidne til.
Niels Henrik Jessen, Korsør
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Del:
