Postloven svigter de svageste

Hvordan sender vi en indbydelse til vores guldbryllup? Kan jeg få mit ungdomskort sendt med posten fremover? Hvor klager jeg, hvis posten ikke kommer?
Snart stopper PostNord med at dele breve ud, og ingen tager ansvar for at informere de mest udsatte borgere om konsekvenserne.
400 år og så er det slut.
Fra 1. januar 2026 er det ikke længere det statsejede postvæsen, der udbringer breve i Danmark. De røde postkasser er allerede ved at blive pillet ned landet over, og fremover vil dao stå for at udbringe de breve, vi fortsat vil sende til hinanden – julekort, personlige breve, post fra virksomheder og myndigheder til borgere, der er fritaget for Digital Post.
Det betyder store ændringer for især den måde, vi som borgere fremover skal sende post på. Ændringer Trafikstyrelsen som myndighed ikke vil tage ansvar for at kommunikere ud til de ikkedigitale borgere.
Information til borgerne om, hvor og hvordan man fremover kan sende breve, foregår nemlig udelukkende digitalt og borgerne må selv søge oplysninger om, hvor de kan aflevere breve og hvordan de køber porto på internettet.
Det er et kæmpe svigt af dem, som er allermest afhængige af fysisk brevpost.
Omkring 300.000 danskere er i dag fritaget for Digital Post. Der er tale om socialt udsatte, ældre, handicappede og andre borgere, der ikke kan bruge digitale løsninger, og som har brug for, at kunne kontakte omverdenen pr. fysisk brevpost.
Skal de kommunikere med det offentlige, banken eller sende en hilsen til børnebørnene, skal det ske med almindelig gammeldags brevpost.
Men nu lades de i stikken, fordi de ikke bliver informeret om, hvordan de fremover skal modtage eller sende breve. De bliver helt hægtet af og fratages muligheden for at kommunikere analogt – fordi de ikke er digitale.
Når politikerne har besluttet en så stor ændring af den danske infrastruktur, har de også en forpligtelse til at informere borgerne – ALLE borgerne – om det.
Som repræsentanter for nogle af de svageste borgere i Danmark efterlyser vi, at de ansvarlige myndigheder tager et reelt ansvar for at informere alle borgere om denne store ændring i deres hverdag.
Da Nationalbanken udfasede de gamle pengesedler, valgte man at sende et fysisk brev til dem, der er fritaget for Digital Post. Vi bør som minimum kunne forlange, at Trafikstyrelsen gør det samme.
Jytte Schmidt, landsformand, Danske Seniorer, og Anni Sørensen, landsformand, LEV
Klimaneutral biomasse
I Berlingske 13. december argumenterer Anders Westerholz og Stine Bardeleben Helles fra Klimabevægelsen i Danmark for, at klimaneutral biomasse er en myte.
Som eksempel fælder de et 50 år gammelt bøgetræ, og brænder det af som flis. Så plantes et nyt træ, som først om 50 år har bundet den samme mængde CO₂, som det fældede træ frigav under forbrændingen.
Men man planter jo ikke et enkelt træ som erstatning og sætter sig ned og venter i 50 år på, at balancen indtræder. Man planter 100 eller 200 nye træer og venter et halvt år eller et kvartal på, at balancen finder sted.
Det er ikke en myte, for det er det, man gør.
Bortset fra det glemmer forfatterne en vigtig pointe: Sol og vind kan kun undtagelsesvis dække elforbruget og kun i kort tid, og derfor bruger man biomasse som energikilde. Alternativet vil være at anvende fossile brændstoffer, som smider CO₂ ud som en nettobelastning.
Afbrænding af biomasse sparer en tilsvarende mængde drivhusgas fra fossile brændstoffer, så derfor er afbrænding af biomasse ikke en myte, men en god idé, bare man sørger for rigelig nyplantning.
Kurt Ambo Nielsen, Holte
Som at være skipper i en varmtluftsballon
Når man som regering i dette land varetager landets interesser, påtager man sig samtidig ansvaret for, at det, man foretager sig, også virkelig gavner landets interesser.
Man kan undres over, hvor svært det åbenbart er at skaffe landet et passende antal medicinske kandidater.
Det forhold, at det tager op til 14 år at uddanne en medicinsk specialist, ser ud til at give lovgiverne store vanskeligheder.
Det er som at skulle navigere en varmluftsballon.
Resultatet af ens handlinger ses først efter et stykke tid.
Det er meget svært at være ballonskipper. Det ser ud til også at være svært at være politiker.
Erik Tang, Klampenborg
Danmark bør sikre adgang til rummet på egne præmisser
Adgang til rummet er i dag en strategisk nødvendighed. Satellitdata er afgørende for alt fra forsvar og klimaovervågning til kritisk infrastruktur. Derfor bør Danmark have mulighed for at opsende satellitter fra eget territorium – kontrolleret, sikkert og bæredygtigt.
Med en dansk offshore rumhavn kan vi skabe national adgang til rummet, styrke forsvarets datagrundlag og mindske afhængigheden af udenlandsk teknologi.
Samtidig kan vi bidrage til et stærkere nordisk samarbejde, hvor rumhavne i Danmark, Norge og Sverige tilsammen udgør et robust netværk med indbygget backup, hvis én havn for eksempel rammes af dårligt vejr.
Behovet for opsendelseskapacitet vokser markant i Europa. En dansk rumhavn kan være et fleksibelt og bæredygtigt supplement, der skaber arbejdspladser og bygger videre på vores maritime styrkeposition.
Danmark har i årtier vist, at vi kan forbinde hav, teknologi og grøn innovation. Nu kan vi, i samarbejde med vores nordiske naboer, udvide horisonten og sikre vores adgang til rummet på egne præmisser.
Hans Andersen, gruppeformand for Venstre, medlem af forsvarsudvalget og forsknings- og uddannelsesudvalget
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk


