Siden regeringen i begyndelsen af oktober fremlagde forslaget om en ungdomsuddannelsesreform og planen om at nedlægge 10. klasse, har vi hørt masser af gode argumenter for at bevare 10. klasse. Vi har ikke hørt ét eneste godt for at lukke den. Ikke et.

Vi har hørt masser af argumenter for den nye erhvervs- og praksisrettede ungdomsuddannelse epx. Men ikke én eneste regeringspolitiker har stillet sig op og forklaret, hvorfor det er en god idé at lukke 10. klasse.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye gentager, at 10. klasse integreres i epx, at de unge nu får to år på en ungdomsuddannelse i stedet for ét år i 10. klasse, og at epx giver de unge det samme, som de kan få på gymnasieuddannelserne. Men i strømmen af argumenter er der ikke ét argument for at lukke 10. klasse. Ministeren kan jo sagtens oprette den nye uddannelse og samtidig bevare 10. klasse.

Tilsvarende med Venstres Anni Matthiesen, der står fuldt bag ideen om at nedlægge 10. klasse. Hun har heller ikke luftet ét eneste godt argument for nedlæggelsen. Hun siger, at hun vil lave ungdomsuddannelser, som passer til de unge. Hun siger, at hun vil give de unge lige muligheder. Men igen: hvorfor lukke 10. klasse? Hvor er argumentet for det?

Anni Matthiesen rejser også rundt med det argument, at regeringens udspil giver efterskolerne lov til at udbyde et 10. skoleår. Men det kan ikke erstatte 10. klasse, når man ikke kan forbedre sine muligheder for at komme ind på en ungdomsuddannelse, fordi der ikke længere er prøver. Det bliver noget nyt, og det bliver for dem, som har ressourcerne til det.

Vi synes, at det er fint, at efterskolerne – og de unge – får den mulighed. Men det, at efterskolerne får et helt nyt skoletilbud, er stadig ikke et argument for at lukke 10. klasse.

Så, kære regeringspolitikere, stå frem og kom med jeres argument: Hvorfor er det en god idé at lukke 10. klasse? Hvorfor er det en god idé at forhindre mere end halvdelen af en ungdomsårgang i at blive mere afklarede, i at forbedre sig fagligt, i at løfte deres karakterer, så de kan komme ind på den ungdomsuddannelse, de drømmer om? Hvorfor skal de unge ikke have chancen for at finde deres ben at stå på, inden de vælger ungdomsuddannelse?

Rikke Josiasen, næstformand, Frie Skolers Lærerforening

»Familier som vores«

Jeg er sådan set enig med Peter Hinstrup, der forleden var blevet træt af Thomas Vinterbergs klimadystopi »Familier som vores«.

Men da Hinstrup allerede er stået af serien, har han ikke opdaget, at den nu er blevet et indlæg i flygtningedebatten. Dem uden penge og forbindelser er henvist til regeringens exitprogram, der indebærer repatriering til østeuropæiske lande som Polen, Rumænien og Bulgarien.

Og hvis man som seriens hovedperson Laura ikke holder sig til borgerservices program, er man henvist til at forsøge sig som illegal indvandrer. Det er selvsagt en farefuld færd, hvor man er underlagt menneskesmuglernes luner, men så kan vi lære det, alle vi xenofobiske danskere, der gyser bag skærmen.

Desuden bliver det mere og mere klart, at det er ungdommen, der skal redde os ud af denne forrykte tilstand. Seriens unge er frygtløse og handlekraftige, og de har hjertet på rette sted. Jeg tror ikke, der har været en sekvens med Laura, hvor hun ikke med blanke øjne tager ansvar for familien, og jeg er sikker på, at hun og kæresten Elias nok skal redde hele Danmark.

Så mon ikke jeg også roligt kan stå af nu?

Claus Bundgaard, Frederiksberg

Lad ikke de klassiske sprog tørre ud på universiteterne

Åbent brev fra universiteternes ansatte i græsk og latin.

Det har med rette vakt oprør vidt og bredt, at regeringens finanslovsforslag lægger op til at fjerne tilskuddet til gymnasiets klassisksproglige studieretning. Det her handler ikke bare om gymnasiets fremtid, men det vil også meget hurtigt få alvorlige konsekvenser for universiteterne.

Først og fremmest tænker vi naturligvis på rekrutteringen til studierne i latin, græsk, klassisk filologi og oldtidskundskab, der er små og sårbare studiemiljøer. Disse fag har en helt central placering i det humanistiske faglandskab, både i deres egen ret og i den faglige dialog med det øvrige humaniora og teologi. Hvis de klassiske sprog tørrer ud på de danske universiteter, vil det få uoprettelige konsekvenser for forskning og formidling af den fælles kulturelle arv.

De klassiske studieretninger i gymnasiet handler ikke kun om kundskaber, men mindst lige så meget om et særligt håndværk. Arbejdet med antikke tekster på latin og oldgræsk træner eleverne i både sprogindlæring og tekstforståelse på en helt unik måde. De cirka 250 klassisksproglige studenter, der klækkes hvert år, kommer videre på alle mulige studier og arbejdspladser, hvor de bringer det håndværk, de lærte i ungdommen, i spil på nye måder.

Vi er ikke længere der, hvor latin og græsk skal være pligt for alle studenter. Men vi skal forhåbentlig aldrig komme der, hvor det ikke længere er en mulighed for nogen. Så tænk jer om, regering og folketing. Det er måske bare småpenge i det store statsbudget, men de har helt uvurderlig betydning for at holde liv i et umisteligt håndværk.

Lærke Andersen, Syddansk Universitet, David Bloch, Københavns Universitet, Evert van Emde Boas, Aarhus Universitet, Dorthe Åbom Elmkvist, Aarhus Universitet, Heine Hansen, Københavns Universitet, Susanne Bramming Hansen, Københavns Universitet, George Hinge, Aarhus Universitet, Marcel Lysgaard Lech, Syddansk Universitet, Lars Boje Mortensen, Syddansk Universitet, Thomas Heine Nielsen, Københavns Universitet, Marianne Pade, Aarhus Universitet, og Adam Schwartz, Københavns Universitet

Har du et dilemma, du gerne vil have svar på? Skriv til Berlingskes brevkasse på brevkassen@berlingske.dk