Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Politikere flygter fra deres ansvar for øjebæ på Østerbro

Den omdiskuterede bygning ved Østerport. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

Så blusser den vilde debat op igen om et byggeri i København. Denne gang nybyggeriet ved Østerport Station. En række arkitekter og byggefolk har meldt meget kritisk ud om byggeriets kvaliteter eller mangel på samme. Det kan så være hvad være vil. De har jo nogle rimelige forudsætninger for at bedømme projektet.

En anden gruppe vælter frem på banen, det er de københavnske politikere, som jo selv har været med til at godkende byggeprojektet. Og de løber stærkt væk fra, hvad de tidligere har været med til at sige ok til. Det er jo skræmmende. De må da have sovet i timen eller været aldeles fraværende, da deres ja til projektet blev givet, måske endda helt blanke til at foretage en vurdering af byggeriet på projektstadet. Hvis de havde besvær med at vurdere det, kunne de have spurgt til projektet for at få yderligere oplysninger eller bedt om fagkyndig hjælp. Men det gør man så nok ikke.

Jeg har mange gange i mit professionelle liv siddet overfor en gruppe for at skulle præsentere et projekt på tegnestadet og ofte oplevet, at flere end halvdelen var ude af stand til at læse en tegning, men de skulle tage en beslutning og tage ansvar for det. Det var skræmmende!

Et af de helt grelle eksempler i København er Industriens Hus på Rådhuspladsen. Københavns Kommunes folk må da både have lukkede øjne og hovedet under armen, da man sagde ok.

Jeg havde fornøjelsen at se det nye Østerport-byggeri i går i forbindelse med en søndagstur i Nordhavnen. Det er da et anderledes byggeri, end vi normalt ser. En anden lav mellembygning som tilslutning til den gamle Østerport Station havde nok pyntet svært på det, eller skal vi måske sige skæmmet lidt mindre. S. Heede Møller, Holte

Lad det komme an på en prøve

Arkitekterne er blevet virkelig dygtige til at producere 3D-visualiseringer og – lad os bare sige, skønmalerier – af projekterede byggerier. Det er altså før, de er realiserede. Arkitektfirmaerne, BIG, KHR – osv., burde altså være i stand til at beskrive, visuelt, hvordan det endelige resultat kommer til at se ud.

Kan vi så ikke lade det komme an på en prøve, således at det bliver en del af godkendelsen af det fuldførte byggeri. Hvis det ikke ligner – ingen betaling, det må være oplagt for æstetikere, som de fleste arkitekter jo er. Hvis arkitekterne er så dygtige, som de hævder, at de er, er det vel en smal sag at stå inde for, at den færdige bygning er lige så smuk som det visualiserede prospekt. Hans Christensen, Dragør

Tak, Rasmine

Kære Rasmine Andersen. Hatten af for dit indlæg i lørdags om den seksuelle dobbeltmoral blandt unge. Ja, pigerne burde stå sammen - og drengene med - i stedet for at udskamme piger, der har sex.

Sædelighedsfejden, som du skriver om, burde efter min mening være et kanonpunkt i historieundervisningen i folkeskolen, og DR burde producere en storslået TV-serie med tilhørende undervisningsmateriale. Jeg håber, at du har mulighed for at komme til Talk Town 11. maj og høre et oplæg om sexisme i bl.a. engelske skoler - og fortælle de udenlandske oplægsholdere, hvordan det står til med ligestilling blandt unge her i landet.

Det er alligevel utroligt, hvordan nogle unge i dagens Danmark kan gå rundt med Den Nyeste Teknologi i hånden og Det Ældste Testamente i hovedet! Marie Louise Petersen, København Ø

Giv nedslidte borgere et bedre alternativ

At vi lever og er aktive længere end for bare få årtier tilbage er en kendsgerning. Alligevel kappes politikerne om at reducere den erhvervsaktive livsperiode for mange borgere med den begrundelse, at de er nedslidt uden at kunne definere, hvad denne betegnelse dækker over. De pågældende parkeres så på  overførselsindkomst og føler sig sat uden for.

Selvfølgelig kan nogen blive fysisk eller psykisk nedslidt, men de skal, inden det når så vidt, have ret til at skifte til noget nyt og påbegynde en ny uddannelse på samme vilkår som oprindeligt efter afsluttet skoletid. Mulighederne er uendelige, hvis samfundet giver mulighed for det. Murersvenden, som interesserer sig brændende for alt, hvad der har med naturen at gøre, kan blive naturvejleder. Læreren, som  i sin fritid har arbejdet ivrigt med IT, kan blive IT-specialist. Altså at påbegynde en ny erhvervsaktiv livsperiode. Se, det ville være at vise respekt for de pågældende, udskyde pensioneringen og dermed også spare penge for statskassen. Bent Bagger-Sørensen, Helsinge