Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Pludselig elsker regeringen eliten

»Vores Jonas«? Udover at virke som et gennemsympatisk, ydmygt og kærligt menneske, repræsenterer Jonas Vingegaard vel essensen af det, vores nuværende socialdemokratiske regering aldrig forsømmer en lejlighed til at erklære deres afsky overfor: Eliten,« skriver Camilla Flindt Hjælmhof. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jonas Vingegaard kan ikke hyldes nok for sin historiske Tour de France sejr. Det er en fuldstændig fantastisk præstation, som kun er mulig, hvis man udover et vist talent og den rette genetiske disponering besidder nogle ganske unikke, men dog stadig menneskelige egenskaber:

Evnen til at behovsudsætte, lide voldsomme afsavn og sulte sig selv både mentalt og fysisk. Perfektionisme, nidkærhed, at kunne rejse sig efter endnu et nederlag samt et evigt brændende ønske om altid at være bedre end alle de andre. Og så flid, flid, flid og atter flid. År ud og år ind, i al slags vejr og lige fra barnsben. I den verden spiller man ikke med 37-timers arbejdsuger, flekstid, seks ugers ferie på langs, overenskomster, helligdage, øv-dage, det er synd for, det er de andres skyld eller ligemageri. Her er det enerne, de mest talentfulde, de aller dygtigste, og de aller flittigste, der hersker og hyldes.

Således kan det undre gevaldigt, at man i disse dage ikke kan sparke sig frem for Tourbegejstrede socialdemokratiske borgmestre og ministre med Mor Mette i spidsen, naturellement. Mette Frederiksen blev simpelthen så begejstret, at hun var nødt til at afbryde sin ferie og haste til Paris for at posere med og hylde »vores Jonas«, som hun nu kalder ham.

»Vores Jonas«? Udover at virke som et gennemsympatisk, ydmygt og kærligt menneske, repræsenterer Jonas Vingegaard vel essensen af det, vores nuværende socialdemokratiske regering aldrig forsømmer en lejlighed til at erklære deres afsky overfor: Eliten. Eliten er de egoistiske, de grådige og dem vi ikke hurtigt nok kan komme af med eller i det mindste lægge hindringer i vejen for. Denne regerings udtalte mål er selve antitesen til elite; nemlig at vi alle skal være så lige som muligt. Og så skidt med, om det også betyder, at vi alle bliver lige dårlige.

Kommer den pludselige socialdemokratiske kippen med flaget for eliten så også til at gælde andre dele af samfundet – de dygtigste skoleelever, de ambitiøse iværksættere, de succesfulde private virksomheder og alle andre, der stikker deres elitære næser frem? Eller har Mette Frederiksen blot endnu engang vejret folkestemningen og for en stund gjort Jonas Vingegaard til sin nye makrelmad? Jeg hælder desværre nok mest til det sidste.

Camilla Flindt Hjælmhof, cand.scient.soc, direktør