Ferie med foragt

Indrømmet: Som pensioneret folkeskolelærer er det et privilegium, at man endelig kan tage på ferierejse til for eksempel Kreta i september, hvor vejret hverken er for hedt eller for koldt, og hvor vi seniorer skulle være i overtal.

Altså »skulle«, for dagligt oplever vi på restauranter og ved stranden dansktalende familier, to eller tre generationer, hvoraf de yngste burde have været et andet sted.

Som lærer gennem 36 år betvinger jeg min lyst til at fare lige hen og sige til disse forældre: »Jeres valg demonstrerer dyb foragt for, hvordan skolen stræber efter at give jeres børn den bedste undervisning og de bedste rammer for elevernes fællesskab. I svigter på længere sigt jeres børn, jeres børns kammerater og samfundets desperate forsøg på at genoprette den danske folkeskole.«

Ove Steen Smidt, Rødovre

Når et ekstremistisk verdenssyn er få klik væk

Tre drenge.

15, 16 og 16 år.

I august blev de anholdt og sigtet for forsøg på terror. Ifølge sigtelsen havde de planlagt at dræbe og såre flere mennesker på Hadsten Skole. Planlægningen skulle blandt andet være foregået på Discord og Telegram.

Heldigvis blev planen aldrig til virkelighed. Men sagen bør få os til at stille et spørgsmål, der rækker længere end selve terrorsigtelsen. Hvordan ender børn med angiveligt at planlægge et angreb på en skole?

Vi er gode til at reagere, når grænsen er overskredet. Når forbrydelsen er begået. Når ekstremismen bliver synlig. Men hvad med det, der sker inden?

Et barn kan langsomt blive trukket ind i et fællesskab. Først gennem nysgerrighed. Så gennem fællesskab og anerkendelse. Og måske til sidst gennem et verdenssyn, hvor vold og had ikke længere virker så fremmed.

På sociale medier kan den udvikling foregå lige under næsen på os. Et barn kan sidde hjemme på sit værelse og være en del af et fællesskab, som forældrene ikke kender til.

Københavns Politi beskriver i en rapport, hvordan børn og unge i risikomiljøer kan blive trukket ind i organiserede kriminelle fællesskaber gennem en grooming-lignende proces. Det er ikke det samme som radikalisering, men mekanismen viser, hvordan børn gradvist kan påvirkes og få deres grænser flyttet.

Det bør vi tage alvorligt.

For hvis nogen bevidst forsøger at trække et barn ind i et ekstremistisk miljø, er det ikke kun barnet, vi bør have øje på. Vi bør også se på den, der påvirker barnet.

Har vi de rigtige muligheder for at gribe ind, når påvirkningen er målrettet, og før den udvikler sig til terror eller anden alvorlig kriminalitet? Det spørgsmål bliver vi nødt til at stille.

I dag er processen kriminaliseret, når det handler om gerningsmænd, der opbygger relationer til børn – groomer dem – på nettet med henblik på overgreb.

Der er mange gode grunde til at se på samme måde på radikaliseringsprocessen med børn og unge, der befinder sig i et miljø på nettet, hvor der tales om vold, skoleskyderier og andre kriminelle aktiviteter, som i sidste ende kan føre til, at børnene tager drastiske valg. 

I min optik bør vi overveje, om det ikke også giver mening at kriminalisere grooming her på samme måde som for overgreb.

For vores opgave er ikke kun at straffe, når skaden er sket. Vi skal også beskytte børn mod dem, der forsøger at trække dem hen mod kriminalitet.

Karina Lorentzen, retsordfører, SF

Aula

Moderaterne foreslår at nedlægge skoleportalen Aula.

Om det er det rette, må eksperterne prøve at udrede. Et eller andet skal der gøres med vores folkeskole. Eleverne har blandt andet aldrig præsteret ringere end nu.

Da jeg gik i skole for omtrent et halvt århundrede siden, lærte vi noget. Vi tilegnede os viden i de enkelte fag. Og i de skriftlige arbejder brugte vi vores fantasi og gjorde rede for vores meninger. 

Der var ingen AI til at »lette« arbejdet. Der var en vis dannelse. Og selvom lærerne ikke måtte afstraffe os korporligt, var der en disciplin, der skabte ro og orden i klasseværelset. 

Dengang kunne man heller ikke drømme om at tale grimt til læreren. Modsat i dag, hvor han eller hun ved katederet må lægge øre til sætninger som »fuck dig!« og lignende.

Vores forældre gik til forældremøder nogle gange om året. Og den information, der blev fremlagt der, var rigelig til gensidigt at oplyse både forældre og lærere.

Smid skærmene ud af undervisningen. Lad eleverne bruge papir og blyant. Lad dem være kreative og opøve deres evner, så de kan finde ud af, hvad deres fremtid muligvis kunne bringe.

De bliver kun dummere af at finde alle løsningerne på kunstig intelligens og de sociale medier.

Og giv dog de stakkels travle forældre lov til at være forældre igen. Og lad lærerne få lov til at udøve deres faglige og pædagogiske kompetencer i fred.

Christian Martins, København

Glæden ved naturens produkter

I flere uger har æbletræerne båret masser af dejlige æbler, lige til at plukke, men hvem gør det efterhånden? Mange lader æblerne ligge og rådne på jorden. Hvor er det en skam. Det er et stort spild af en ressource.

Før havde mange husmødre både tid og lyst til at anvende frugt, blandt andet æbler, til forskellige gode retter. Og deres døtre lærte, at frugt anvender man – man lader den ikke ligge og rådne.

I dag er det et must at have travlt, jo mere travlt, jo bedre – og det er så nemt at købe alt i butikken, men mange unge lærer ikke, at der er en glæde ved selv at tilberede naturens produkter. De har ikke lært den at kende.

Noget kan let gå tabt for altid. Trist.

Karin Sørensen, Skovby

Dansk Folkepartis succes

Så længe de danske mindre begavede borgerlige »MAGA«-vælgere stemmer på Morten Messerschmidt, får vi ikke en borgerlig regering!

Ole Borg, Hellerup

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk

Mening

Mads Strange trækker i land efter faktasjusk

Der er fart på Mads Strange (LA). Måske også for meget fart. I flere aktuelle sager er han blevet beskyldt for ikke at have styr på fakta. I Berlingskes debatpodcast »Mening« udfordrer Jacob Rosenkrands Mads Stranges påstande og spørger, hvorfor man som politisk ordfører kan slippe afsted med ikke at have styr på fakta. Gæst: Mads Strange, politisk ordfører, Liberal Alliance Vært: Jacob Rosenkrands I udsendelsen er der lånt klip fra B.T., Mads Stranges sociale medier og Rasmus Stoklunds Facebook
Se alle episoder