»Rusland i krig«
… er en nyanmeldt bog i Berlingske 8. marts, som blandt andet søger at udpege årsagerne til, at Putin for tre år siden invaderede Ukraine, og forholde sig til den fuldstændige mangel på humanitære hensyn både i forhold til soldater og civile fra russisk side – en råhed, der chokerer den vestlige del af Europa, men historisk set er normal.
Uden at nogen dybest set ved, hvad der foregår inde i Putins hjerne, må man forstå, at krigen skal ses som en del af en større plan om i et vist omfang at genskabe det tabte imperium. Det bestyrkes af den hektiske aktivitet, der udspiller sig i EU og blandt de nationale statsledere, for at genopruste for eventyrligt mange milliarder uden udsigt til at fremskaffe den nødvendige, ønskede mængde af våben og ammunition i en situation, hvor NATO-partneren USA er utilregnelig.
Bogen påpeger, at den aktuelle krig også kan ses som praktisk forberedelse på noget større ved at omlægge Ruslands økonomi til krigsøkonomi og med ufattelige menneskelige og økonomiske omkostninger opbygge en effektiv, slagkraftig hær, som i kraft af sine dyrekøbte, indhøstede erfaringer kan udgøre en seriøs trussel mod de europæiske NATO-lande, hvis forsvar er utilstrækkeligt og uden kamperfaring, som Ukraine alene besidder.
Der drages tit paralleller til optakten til Anden Verdenskrig, og nærliggende er det også at erindre, at Det Tredje Rige og Italien indhøstede praktiske krigserfaringer ved deres deltagelse i Den Spanske Borgerkrig i 1936.
Europæiske politikere, som er bidragsydere til ukrainerne, lægger gang på gang vægt på, at støtten ydes ikke alene på grund af et illegitimt overfald på en suveræn stat, men også som en del af et aktivt forsvar mod en russisk trussel rettet mod de øvrige demokratiske stater i Europa.
I en nær fremtid kan vi måske også opleve, at Europas nationale forsvar kommer til at trække på de ukrainske væbnede styrkers indhøstede kamperfaringer og Ukraines beundringsværdige evne til at opretholde en imponerende udvikling og produktion af droner, der har vist sig at være helt centrale i den nuværende konventionelle krigsførelse.
Henning Klee, Charlottenlund
Vanvittigt forslag om beskyttelse af overvægtige
Det skal være strafbart at latterliggøre overvægtige på lige fod med racisme. Det mener en række forslagsstillere i hvert fald ifølge deres nye borgerforslag. Helt konkret vil de have ændret straffelovens paragraf 266b, der er kendt som racismeparagraffen, og loven om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, så de også beskytter overvægtige.
Det er fuldstændig vanvittigt at ville sætte overvægt i samme kategori som hudfarve og seksuel orientering. Du kan ikke selv vælge din hudfarve eller seksuelle orientering, men du kan selv vælge at spise flere kalorier, end du forbruger, og dermed blive tyk og fed.
Vi skal ikke normalisere folks dårlige dømmekraft, hvilket fedme i langt de fleste tilfælde er et resultat af. Det ville svare til, at vi skulle beskytte rygere og alkoholikere under samme paragraf. Og ligesom at ingen tvinger en cigaret eller øl i dig, er der ingen, der tvinger en burger ind i din mund.
Jonas Schmidt, Brobyværk
Hvad venter de på?
Så dejligt med det indslag, som Alice Kongstad fra Kokkedal skrev 5. marts om Salling Groups mærkning af varer fra EU, så kunderne kan se, at de støtter EU, for der skal bruges penge nu. Boykot USA.
Jeg kunne simpelthen ikke være mere enig.
Hvor bliver de andre af? Kom nu i gang med den mærkning, det vil sprede sig til resten af EU.
Bjarne Köppen, København
Tænk strategisk i en svær tid
Et ordsprog lyder: »I gode tider træffes dårlige beslutninger, men i dårlige tider træffes de gode«.
Netop dette ordsprog kunne ikke være mere dagsaktuelt i den situation, som EU og dermed Danmark står i. Politikerne taler nu om en »pindsvinsstrategi«, hvor vi som minimum allierer os tættere militært i Norden og gerne har Tyskland med, så Putin eller andre ikke har lyst til at træde på os. Fornuftigt.
Da jeg var rekrut for 20 år siden, hed det: »at en god soldat var en varm og mæt soldat«, hvilket læner sig op ad et andet ordsprog: »uden mad og drikke duer helten ikke«.
En tæt alliance med Finland og Sverige vil øge vores militære kapacitet enormt, da det danske forsvar ligner en skolepatrulje i målestok. Danmark derimod er en supermagt i at sikre, at soldaterne har mad i maven og frisk vand i feltdunken.
I mange år har det lydt som et »problem«, at Danmark producerer mere kød og mad, end hvad vi selv skal spise. Omvendt har folkene nordpå mere træ, vandkraft, atomkraft og malm- og stålindustri, end de skal bruge.
Den danske fødevareproduktion vil kunne være den automatiske og allerede fungerende garant for, at alle nordmænd, svenskere og finner ikke skal frygte at blive presset på forsyninger. EU har fremlagt »Omnibuspakkerne« om bureaukratilettelse for tusindvis af virksomheder.
Dertil har EU også droppet brakkravet, som nu kun Danmark forfølger. Det er tid til, at Danmark træder ind i den virkelige verden med et realistisk billede af, hvad vi kan byde ind med i samarbejdet. Hvad enten dette samarbejde er nordisk eller europæisk. Vi har på to år ikke engang kunnet få renoveret »Krudten« i Frederikshavn, men vi leverer højkvalitetsmad til egne og andre befolkninger – hver dag.
Lige nu er fokus på krudt og kugler, da det er det umiddelbare pres. Men et samfund under pres skal tænke hele vejen rundt for at sikre sin egen og allieredes basis. Derfor, kære politikere, tænk over ikke at åbne nye flanker for modstanderen, ved at soldaten står med en tom mave på en brakmark i Danmark.
Niels Hauge Mikkelsen, formand i Bæredygtigt Landbrug
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
