Det må være dejligt at være i opposition til vores nuværende regering.

Dejligt at ligge i hængekøjen tilsyneladende uden at være fristet til selv at komme med sammenhængende udspil til løsning af det danske samfunds altoverskyggende udfordring: Hvordan sikrer vi de hænder, der skal sørge for, at vi også fremover kan tage vare på vores børn, syge og ældre og passe på Danmark i en stadig mere usikker verden?

Det er jo den reelle udfordring de kommende år. For uden reformer vil der mangle tusindvis af varme hænder i løbet af nogle år. Jeg ville ønske, at dette også ville blive anerkendt og taget seriøst af oppositionen til højre og venstre for regeringen.

For det kræver reformer af vores samfund, svære og vanskelige reformer, som kræver nytænkning hos arbejdstagere og arbejdsgivere i hele vores offentlige sektor. Det kræver også politisk mod og vedholdenhed.

Og det må gerne blive gennemført af et bredt flertal af de partier, som ikke alene er styret af den seneste meningsmåling, og hvad de tror er populært. Oppositionspartierne må komme ud af køjen og trække i arbejdstøjet.

Erik Skovgaard Nielsen, formand for Venstre i Dragør

Prioritering af behov

I en artikel i Berlingske 19. maj 2023 udtaler Astrid Højgaard fra Center for Kønsidentitet Aalborg (CFK), at det er acceptabelt, hvis både børn og voksne fortryder deres behandling. Denne udtalelse virker for mig som en »målet helliger midlet«-tilgang, hvilket er bekymrende.

Som langvarig patient hos min behandler Astrid Højgaard er jeg meget bekymret for min fremtidige behandling. Eftersom min krop ikke længere kan producere testosteron på grund af manglende testikler, er det svært for mig at føle mig tryg ved at få den bedst mulige behandling fra en behandler, der for mig virker villig til at ofre for det overordnede mål.

Jeg bor i Frederikshavn, og det er langt til den anden kønsskifteklinik i København. Jeg kan ikke blot henvende mig til min egen læge eller en endokrinolog, der specialiserer sig i hormon- og blodundersøgelser, for at løse dette problem.

Jeg undrer mig over, hvor evidensen er for, at ubehandlet kønsdysfori fører til selvmord hos børn. Astrid Højgaard nævner, at hun behandler flere personer, der skader sig selv og truer med selvmord, hvis de ikke får behandling. Deres behov synes at være vigtigere end mine på trods af, at den behandling, jeg har modtaget, har ødelagt min krop.

Peter Rødbro, Frederikshavn

Hvor svært kan det være?

Se nu at få fingeren ud og sæt gang i nogle tiltag, der virkelig kan gøre forskel, og lad det offentlige gå foran som et godt eksempel.

  1. Læg solceller på tagene af alle offentlige bygninger.

  2. Indfør et krav om tagsolceller på alt nybyggeri.

I dag kan man få solceller i mange udformninger. De findes endda udformet som teglsten og i flere farver, så æstetikken bør ikke være en hindring.

Anna Dawids, København

Flere biobrændstoffer i tanken er enkelt sagt en dårlig idé

Regeringens forslag om at øge brugen af biobrændstoffer i vores diesel til at opfylde vores klimamål er enkelt sagt en dårlig idé. Det vil være både dyrt, svært at gøre klimamæssigt fornuftigt og ikke en del af en langsigtet løsning for transportsektoren.

Det budskab kommunikerede jeg ikke tydeligt nok, da mit første indlæg i Berlingske fra 26. april affødte en respons her i avisen 13. maj. Det faldt indlægsholderne for brystet, at jeg mente, at øgede krav om biobrændstoffer ville være dyrt og svært. Og de anførte, at tingene ikke er så enkle, som jeg gjorde det til.

Man følte, at jeg havde tilsidesat værdien, der er ved at bruge restprodukter fra naturen til vores energibehov. Men min kommentar var på ingen måde en generel kritik af udnyttelsen af halm og andre af landbrugets restprodukter. De elementer er en del af klimaløsningen. Men halm, træ og biogas fra en dansk producent er ikke noget, jeg kan komme i dieseltanken i 2025.

Mit indlæg var tænkt som en meget specifik kritik af forslaget om at bruge flere biobrændstoffer i dieseltanken i 2025. Det vil helt automatisk øge prisen, der betales af kunderne. I sidste ende vil det være et mere ærligt tiltag direkte at øge dieselafgiften. Dieselkunder ender alligevel med en højere pris. Men hvor merprisen på en afgift trods alt ender i statskassen, så ender et fortrængningskrav alene med at betale for import af dyre biobrændsler.

Torsten Hasforth, cheføkonom, CONCITO