22. maj beretter Berlingske, at Miljøministeriet ansætter en forfatter som taleskriver. Det er der intet nyt i. Alle ministerier har taleskrivere, og det er egentlig et problem. En person, som af en eller anden grund er blevet minister, burde være i stand til selv at skrive sine taler. Eller at tale uden manuskript. En minister har altid et politisk budskab, og det må vedkommende være i stand til at videregive til det undrende folk uden brug at højtgagerede støttepædagoger.
Når man ansætter en taleskriver, er der dybest set tale om en falliterklæring for ministeren, men det lader til, at ministrene trives fint med at holde taler, som de ikke selv har udtænkt. Det hele virker lidt komisk, og må betegnes som et ministerielt teater. Tænk, hvis man ansætter en skønlitterær forfatter til at skrive talerne for for eksempel transportministeren eller sundhedsministeren.
Men der var engang, hvor en minister måtte erkende, at han ikke kunne undvære en taleskriver, eller hvor han måske var blevet træt at have en sådan hjælper til sin rådighed. Det skete 14. september 2002, da man indviede det andet spor på S-banen til Frederikssund. Helt improviseret afsluttede trafikminister Flemming Hansen højtideligheden ved at sige: »I vil nu få en meget sjælden oplevelse, nemlig at høre en minister holde en improviseret tale. Mine embedsmænd plejer at skrive mine taler, men nu tager jeg spontant ordet for sige tak for i dag.«
En del andre ministre burde nok følge Flemming Hansens improviserede eksempel.
Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk
Biomasse og biogas
I Berlingskes leder 10. maj 2023 skriver professor emeritus Ole P. Kristensen blandt andet, at naturgas giver mindre CO₂-udledning end afbrænding af biomasse – godt nok pakket ind i vage formuleringer om perspektivets længde. Desuden, at biomasses »grønhed« kan diskuteres. Lignende udsagn opleves ofte, også i Berlingske. Men udsagnet er forkert.
På grund af kemisk sammensætning og brændværdi er naturgas klart mere klimavenligt end olie og stenkul. Men kulstoffet i alle fossile brændsler blev bundet i jordskorpen for millioner af år siden. Og netop afbrænding af fossile brændstoffer er hovedårsag til klimaforandringerne.
Atmosfærens CO₂ indgår i en cyklus, hvor den ved fotosyntese optages af landbrugets planter og omdannes til plantestoffer. Derefter er der hovedsagelig tre muligheder. Plantestofferne kan fortæres af mennesker eller dyr, og kulstoffet vil senere vende tilbage til atmosfæren, primært som CO₂ i udåndingsluften. Hvis landbrugets restprodukter afbrændes som biomasse eller biogas, vil kulstoffet igen vende tilbage til atmosfæren som CO₂, men energiindholdet udnyttes på vejen. Hvis plantestofferne ikke anvendes til føde eller energi, vil kulstoffet ved forrådnelse igen vende tilbage til atmosfæren som CO₂ eller metan.
Indenlandsk biomasse udgøres hovedsagelig af landbrugets restprodukter i form af store mængder af halm, flis og brænde. Når biomassen afbrændes, genudledes tidligere optaget CO₂ til atmosfæren, men koncentrationen af CO₂ i atmosfæren påvirkes ikke: Hvis biomassen ikke udnyttes, vil den rådne, og dens kulstofindhold alligevel udledes til atmosfæren som CO₂ eller metan. Ved at udnytte biomassen til biobrændsel, spares der store mængder af fossile brændsler. I ethvert perspektiv længere end et par år er afbrænding af indenlandsk biomasse (og biogas) klimaneutralt – uden forbehold.
Frans W. Langkilde, ph.d. og landmand, Søren Brøgger Christensen, professor emeritus ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet, Gustav von Rosen, skovejer, og Sten Scheibye, bestyrelsesformand og landmand
Råderum
Igen har Finansministeriet regnet sig frem til, at råderummet er større end allerede beregnet. Denne gang er det 16 milliarder kroner.
Det er misvisende, at Finansministeriet vedbliver med at kalde det råderum. Det er for meget opkrævet skat. Både fra erhvervslivet, fra privatpersoner og fra pensioner.
Skatten burde sænkes, således at skattetrykket bliver sat i forhold til det nuværende omkostningsniveau.
Desværre bliver det nok ikke sådan. Er der noget, man elsker i danske regeringer, så er det at kunne uddele milde gaver. Nogle tror så, at pengene kommer fra statskassen, men de formidler jo »bare« vores surt betalte skattepenge.
Regeringen vælger sikkert ikke at nedsætte skatten. De kunne så se lidt på kommunernes økonomi. Den er hårdt trængt. Især hos de kommuner, der sender utallige millioner vestpå i udligning.
Dan Bælum, Kgs. Lyngby
