Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Ny Christian IV-statue rammer fuldstændig plet

København har plads til flere offentlige skulpturer af alle mulige slags: konger, dyr, drager, slaveoprører … de er med at gøre byen rig og mangfoldig, skriver Pontus Kjerrman, der er begejstret for den nye Christian IV-skulptur. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Lindgren / Ritzau Scanpix

Der har på det sidste været talt en del om, hvorvidt man kan lave en statue over en dansk konge, som  brændte hekse og drev hetz mod kloge kvinder.

Det har ført til hårde ord om Hans Pauli Olsens ny skulptur af Christian IV ved Børsbygningen i København, der blev afsløret forleden og anmeldt her i Berlingske 17. maj som »grim og gammeldags«.

Jeg vil gerne give min fulde støtte til skulpturen. Kongen spejler sig i tre af de bygningsværker, han selv satte gang i: Rosenborgs tårn, Rundetårn - et gigantisk observatorium - og Børstårnet med sine fire sammenslyngede dragehaler, som i øvrigt var inspireret af tre sammenslyngede bronzeslanger fra den romerske hippodrom i Konstantinopel, i dag Istanbul - de kan ses den dag i dag udenfor den blå moské.

Det er bygninger, som er skabt i en tid, som slet ikke var rundet af demokrati og humanisme, som vores samfund er i dag. De er ikke besluttet opført af folkevalgte på Københavns Rådhus, men af en enevældig konge, som beordrede hekseafbrændinger, og alligevel tror jeg ikke, der er nogen, som vil drømme om at få de fredede bygninger revet ned. De er i den grad en del af det danske samfund.

Om man skal spejle sig i historien, så er det da her. På den måde synes jeg, at den ny skulptur bliver helt politisk. Jeg har set mange af min billedhugger-kollega Hans Paulis skulpturer, hvor han arbejder med spejlinger. Her synes jeg, han rammer fuldstændig plet.

Jeg er oprindelig svensk, men har nu boet i København i 40 år og er altid blevet fascineret af alle byens skulpturer.

I Delfi i det klassiske Grækenland har statuerne nærmest stået skulder ved skulder, og det har været en fantastisk visuel rigdom.

Jeg mener bestemt, at der i København er plads til flere offentlige skulpturer af alle mulige slags: konger, dyr, drager, slaveoprørere … de er med til at gøre byen rig og mangfoldig.

Pontus Kjerrman, billedhugger, lektor ved Kunstakademiets Billedhuggerskole 1985-2019