Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Nej til kvindekvoter

»Jeg er dybt uenig med Magrethe Vestager i hendes udsagn: »Hvis mænd kan tåle at blive valgt på baggrund af deres køn, kan jeg også«.« Fold sammen
Læs mere
Foto: POOL
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg er dybt uenig med Margrethe Vestager i hendes udsagn: »Hvis mænd kan tåle at blive valgt på baggrund af deres køn, kan jeg også«. Det er da lige netop den tendens, vi ønsker at bekæmpe?

Radikale Venstre har nemlig helt ret. Det er diskrimination, når man sidder i en position på baggrund af ens køn – så hvorfor vil partiet bekæmpe diskrimination med endnu mere diskrimination? For mig er det helt sort snak.

Det er et individuelt valg, om man vil stille op til en bestyrelse eller ej. Det har intet med køn at gøre. Vi skal anerkende, at folk træffer forskellige valg – og at vi ikke nødvendigvis kan se os selv i dem. Derfor er den bedste løsning at lade valget være op til dem, det hele handler om; nemlig kvinderne.

Det er kvinders helt eget valg, om de ønsker at stille op til en bestyrelse eller ej. Men en ting er sikkert: Langt størstedelen af de kvinder, jeg kender, kunne ikke drømme om at sætte fødderne i en bestyrelse, hvor de sad udelukkende på baggrund af deres køn.

For godt halvandet år siden skrev jeg et læserbrev med samme budskab, da Aalborg Universitet ville ændre ordlyden i stillingsopslag, fordi det ikke skulle lyde for »maskulint«. Nu raser debatten om kvindekvoter så, og jeg bliver mindst lige så provokeret, som jeg gjorde i marts sidste år. Hvordan kan vi ikke have rykket os længere?

Hvordan kan tvang være det eneste middel, der tages i brug, når vi vil rykke tendensen i en anden retning? Vi ser jo netop, at tingene går i den rigtige retning. Der kommer flere kvinder i bestyrelserne for de børsnoterede selskaber – andelen er steget fra 16,3 procent i 2010 til knap 24 procent i 2020.

Jeg ville føle mig unødvendig og overflødig, hvis jeg sad i en bestyrelse, hvor en anden, mere kvalificeret mand, havde gjort et bedre stykke arbejde end mig – men nu var det engang mig, der sad i den bestyrelse alene på baggrund af kromosomsammensætningen i min krop.

Kvindekvoter er unødvendig tvang, der ikke bør se lyset på det danske arbejdsmarked, for som debattør Camilla Søe så rigtigt sagde i Deadline: »Du har ikke ret til en bestyrelsespost, heller ikke som kvinde.«

Maria Pryds Frederiksen, medlem af Konservativ Ungdom og Konservative Studerende, København