Nogle skilsmisseforældre kæmper med næb og kløer – og efterlader børnene dybt splittede

Vi er nødt til at få sat os sammen og finde ud af, hvordan vi vil arbejde med at stoppe det overgreb, børnene er udsat for. Lige nu bruges der enorme summer i kommunerne med kun ringe udbytte. De penge må kunne bruges bedre, skriver Lise Andersen.

Når mor og far er blevet så voldsomme uvenner, kan barnet ikke længere følelsesmæssigt magte at skræve over den kløft, der er kommet mellem forældrene. Sådanne børn kan senere i livet blive ramt på deres selvbillede og selvværd, mener Lise Andersen. Flemming Krogh/Ritzau Scanpix (arkiv)

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Når forældre går fra hinanden, sker det nogle gange, at den ene forælder nægter den anden forælder samvær med barnet. I England og USA betragtes det i dag som et overgreb på barnet, når det (ubegrundet) mister kontakten til en forælder i en skilsmisse. Helt så langt er vi endnu ikke i Danmark, omend vi forsøger at hjælpe familierne. Det opleves dog igen og igen, at både Familieretshuset, familieretterne og kommunerne står magtesløse over for at hjælpe familierne på trods af alle de mandetimer, der bruges i forsøget.