Hvad var regeringens motiv, da man ulovligt slagtede et helt erhverv?

Nogle siger, at regeringens serie af lovbrud i forbindelse med lukningen af minkbranchen må have været en simpel fejl, fordi der ikke var noget åbenlyst motiv til at gøre noget ulovligt. Men mindst et motiv virker plausibelt.

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det er det seneste år ofte blevet hævdet, at S-regeringens ulovlige nedslagtning af det danske minkerhverv må have været en simpel »fejl«. Måske embedsmænd, der ikke orienterede ordentligt om manglende lovhjemmel, og ministre, der ikke fik læst bilag. Et af argumenterne for, at det må have været en fejl er, at der mangler et »motiv« for bevidst at bryde loven.