Nazismens uhyrligheder

I Berlingske 11. juli beklager Dorthe Schmittroth Madsen det lave danske uddannelsesniveau. Ikke mindst i forhold til gymnasieområdet.

Desværre gør hun sig i samme artikel skyldig i misinformation, der skal korrigeres, idet hun skriver, at der under naziregimets hærgen under Anden Verdenskrig blev slået godt og vel seks millioner mennesker ihjel, fordi de var jøder, politiske modstandere, kunstnere, sigøjnere, handicappede eller intellektuelle. Alle dem, som ikke passede i Hitlers opfattelse af, hvordan en tysker bør være.

Den rigtige fremstilling er faktisk langt værre. Nazismen slog seks millioner jøder ihjel. Ikke, fordi de var anderledes, end en tysker bør være, men fordi nazistisk ideologi så dem som en race, der slet ingen ret havde til at eksistere, og som stod i vejen for menneskehedens frelse i Det Tredje Rige.

Foruden de seks millioner jøder blev millioner af andre myrdet af nazisterne, ligesom mange blev tvangssteriliseret, fordi de blev opfattet som »menneskeligt affald«. Foruden de nævnte myrdede romaer og handicappede kan nævnes politiske modstandere, socialdemokrater, kommunister, m.fl. Og et meget højt antal krigsfanger, især fra Sovjet og de slaviske lande.

Det samlede offertal er behæftet med en vis usikkerhed – bortset fra antallet af jødiske ofre, som er historisk veldokumenteret – men anses for at udgøre adskillige millioner flere end de seks millioner jøder. Foruden de mange omkomne ved egentlige militære kamphandlinger.

Dette må aldrig glemmes. Også selvom man i samme avis kan læse interview med en skotsk historiker, Alec Ryrie, som mener, at »Hitlers æra er ved at rinde ud«.

Poul Rosenbaum, Vanløse

Engelsk politik

Når nu engelsk politi ikke kan finde ud af at fortælle, forklare eller på en eller anden måde bortforklare, hvorfor en politiker er slået ihjel, så er det godt, at Berlingske har Poul Høi.

Han kan forklare, fortælle og spidde, hvad historien handler om, så vi alle kan forstå. Han er guld værd.

Claus Hunderup, Struer

Lad psykoterapeuter aflaste i psykiatrien

Fokus på det psykiatriske sundhedssystem udeblev i valgkampen. Der var ingen fokus på patienter, der befinder sig i en årelang venteposition.

Bag ventetiden gemmer sig et menneske med måneder, ja, måske år i angst, depression, stress, håbløshed, og familier der er gået i stykker.

Mennesker, der har mistet troen på sig selv, men også på, at nogen vil og kan hjælpe dem.

Det helt store spørgsmål er: Hvorfor i alverden bruger »systemet« og politikerne ikke i langt højere grad gruppen af psykoterapeuter – med en velfunderet faglig baggrund – til at aflaste psykiatrien til glæde for de mennesker, der er ved at bukke under for langsommeligheden?

Psykoterapeuter arbejder med mange af de problemstillinger, der fylder i psykiatrien. Vi hjælper mennesker med stabilitet, og vi hjælper dem med at finde troen på livet igen. Vi evner at lytte. Tidlig indsats kunne gøre en forskel.

Psykoterapi kan ikke løse alt, men det kan løse noget for nogen. Mange af dem, der virkelig har brug for hjælp, er ofte også dem, der ender på en overførselsindkomst.

Psykisk mistrivsel bliver ikke mindre problematisk af at blive ignoreret. Spørgsmålet er ikke, om vi som samfund har råd til at anvende psykoterapeuter. Spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være?

Annelise Ømand, psykoterapeut (MPF), Svendborg

Jeg kan forklare det

Det er snart længe siden, at Troels Lund Poulsen (V) forklarede, at blå blok kun skulle stille med en enkelt statsministerkandidat for at få valgt en.

I al den tid er der mig bekendt ingen, der har forklaret ham, at han da sagtens kunne trække sit eget kandidatur tilbage.

Det gør jeg så hermed.

Carsten Seeger, Ishøj

Udtrapning af behandling med virkningsløse antidepressiva

Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) har valgt at gøre behandling af depression til genstand for diskussion i Berlingske. Det forstår vi ikke. Ugeskrift for Læger havde været det naturlige valg, synes vi. Men nu er proppen af flasken; DPS har selv ønsket det.

DPS giver Berlingskes læsere et forvrænget billede af antidepressivas effekt. DPS skriver, at »antidepressiva kan være en effektiv behandling ved moderat til svær depression«. Læseren bør være opmærksom på, at der skrives »kan være«, der skrives ikke »er«.

Læseren må nemlig vide, at effekten af antidepressiva er meget lille. Sammenlignes antidepressiva med placebo kan effekten udtrykkes i det, man kalder »numbers needed to treat«. Den er ti. Man skal altså behandle ti patienter, for at én patient har effekt.

Nu ved vist enhver, at antidepressiva kan have ubehagelige bivirkninger. Dem skal de ni, der ikke har effekt af behandlingen, altså tåle og samtidigt være lige så deprimerede, som de ville have været uden behandling. Den samlede nytte af antidepressiva er altså svær at få øje på.

Nu har DPS kastet sig ud i et slagsmål med psykologerne om, hvem der skal forestå udtrapningen af antidepressiva, som ubestrideligt, med altovervejende sandsynlighed, ikke har effekt, når lige frases bivirkningerne.

Burde man ikke i stedet samle kræfterne og finde en behandling, der virker?

Anders Ottar Jensen, speciallæge i arbejdsmedicin, og Tom Skyhøj Olsen, speciallæge i neurologi

Børn uden fordomme

Jeg så et rigtigt solstråleindslag på Go' morgen Danmark 13. juli, hvor en jæger viste nogle børnehavebørn hvordan, man slagter en sommerbuk.

Alle børnene var lyttende og nærværende, og vigtigst af alt var de ikke fordomsfulde over for slagtningen af sommerbukken.

Sidst, men ikke mindst, er der nogle voksne, som kunne lære noget af børnene. Som for eksempel ikke at være fordomsfuld eller føle sig krænket på andres vegne.

Jacob Vest, København

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk