Nationalbanken giver intet tilbage

Forleden kunne vi læse at omkostningerne til renoveringen af Nationalbanken nærmer sig 4 milliarder kroner og kan ende endnu højere. Man kan forstå, at disse enorme udgifter er vi nødt til at afholde. Alt sammen fordi bygningen er tegnet af Arne Jacobsen og er fredet.
Desværre er det en bygning, der nærmest intet giver tilbage til byen, som det hedder på moderne arkitektsprog. Det er en uvenlig klods på en af byens fornemmeste adresser og de eneste, der får glæde af den renoverede bygning og dens arkitektur er de få hundrede mennesker, der måske en dag kommer til at arbejde der.
Bygningen er ydermere svær at udnytte til ret meget fornuftigt, da den er tegnet til funktioner og logistik, der slet ikke findes i dag, såsom seddelpresser og store bankbokse.
Det værste ved Nationalbankens udnyttelse er af denne centrale grund, at cirka halvdelen af grunden er et-etages parkeringshus med et haveanlæg på taget, som kun de få ansatte kan se. Alt i alt en meget trist udnyttelse af denne grund, som så mange daglig passerer forbi.
Kan det virkelig passe, at bare fordi denne klods er tegnet af Arne Jacobsen og er fredet, så er der ingen mulighed for refleksioner om, hvad os, der betaler, har af glæde af denne bygning og heller ikke om, hvor mange penge, der kan bruges på at renovere den?
Som et minimum burde det et-etages parkeringshus, som dækker halvdelen af grunden rives ned og blive en have/park, som alle kan have glæde af. Desuden bør offentligheden få adgang til de interne rum, hvor den bevaringsværdige arkitektur og de fine materialer kan ses. Det kan være som museum, kulturhus eller andet.
Det er en hån mod os, der betaler, at udgifter tilsyneladende uden loft bruges på denne uvenlige klods uden, at den giver noget tilbage.
Desværre vil jeg tro, at ingen føler sig ansvarlig for disse beslutninger og udgifter eller ramt af denne kritik. Vi må måske bare glæde os over, at Arne Jacobsen ikke har tegnet flere et-etages parkeringshuse på andre prominente grunde i byen.
Carsten Laursen, Charlottenlund
Janteloven i Dansk Industri
I World Economic Forum i Davos mødtes de kloge hoveder for at sætte verdenssituationen på plads.
Grønland var i alle munde, Europa vaklede og USAs præsident opførte sig som en gangsterboss.
Lars Sandahl Sørensen var der også for at forsvare lille Danmarks interesser, og han har fingeren på pulsen.
Han kan gå på talerstolen, både selvbevidst og ydmyg. Han er retorisk begavet, man forstår, hvad han siger og han siger, hvad han mener.
Han er en mand med international profil og erfaring, som ofte betyder mere end akademiske titler.
Lad nu være med at lave tidskrævende research for at jagte Lars Sandahl Sørensen, men fokuser på resultater.
Jeg citerer SAS som 23. januar 2026 i Berlingske Business roser ham for det »enorme arbejde han udfører for dansk erhvervsliv«. Så er alt vist sagt.
Lad nu den mand gøre sit arbejde!
Jacqueline Schmaltz-Jørgensen, Virum
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Trump og militærtjeneste
Donald Trump lyver og har meget fokus på, hvordan blandt andet det danske forsvar agerede under den amerikanske mission i Afghanistan.
Men hvordan var det nu med Donald Toms egen militærtjeneste? Hvordan var det nu, han selv undgik militærtjeneste?
Søren Rasmussen, Kongens Lyngby
Trump er forfærdelig – men han gjorde én ting rigtigt
Lad mig slå fast med det samme: Donald Trump er forfærdelig. Han er uden sammenligning den værste præsident i USAs historie. Manden kan knap åbne munden uden at sige noget, der enten er usandt, selvmodsigende eller direkte absurd.
Alligevel må man – hvor ubehageligt det end er – anerkende én ting: Trump formåede at lukke for strømmen af illegale indvandrere til USA. Han gjorde det, fordi han ville, og fordi han turde tage konsekvenserne.
I Europa ser billedet helt anderledes ud. Her ankommer der i gennemsnit 600–700 irregulære migranter hver eneste dag. Det sker år efter år, mens politikerne taler, udskyder og gemmer sig bag komplicerede forklaringer og manglende handlekraft.
Mit klare råd til Europas ledere er denne: Luk de ydre grænser øjeblikkeligt, og sørg for, at kriminelle indvandrere konsekvent og hurtigt sendes retur til deres hjemlande. Det handler ikke om ondskab, men om retssikkerhed, sammenhængskraft og politisk ansvar.
Trump har – på trods af alt – vist, at hvor der er vilje, er der også en vej. Hvis de europæiske politikere fortsat nægter at handle, skal de ikke blive overraskede, når vælgerne gør det for dem. Så vil de nuværende ledere blive skiftet ud med Trump-lignende politikere – ikke fordi folk elsker Trump, men fordi de er trætte af passivitet.
Og det ansvar kan ingen andre end Europas egne ledere tage på sig.
Søren Peter Kvist, Rødovre
Jyske lov af 1241 og i Hørsholm
Rammeanlægsloven af 2025 om militære områder har af juridiske eksperter fået en begrænsning.
Det kunne se ud til, at anlægsloven skal betragtes som en »jysk lov«.
Den skal åbenbart kun være gældende i Jylland, slet ikke i Nordsjælland og under ingen omstændigheder i Hørsholm.
Bent Christiansen, København
Momsnedsættelse kontra skattebundgrænse
Jeg forestiller mig, at det må være nemmere og billigere for både erhvervslivet og den offentlige administration at hæve den skattefri bundgrænse for lavtlønnede og pensionister i stedet for det bøvl og den dyre administration, som differentieret moms medfører.
Men nu er jeg jo heller ikke ansat inden for administrationen, som tilsyneladende ingen interesse har i at gøre det lettere for borgerne.
Peter Krogh Petersen, Charlottenlund
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk



