Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Når de forkælede får magt

»Lær af de ældre generationer, som ydede en ekstra indsats uden at skele til løn, når samfundet havde behov. Det bliver også jeres tur!« skriver Leif A. Jensen, Nørre Alslev Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når de forkælede får magt

Sygeplejerskerne har i årevis stemt for at få højere tillæg. Hvem går deres strejker ud over? Det er specielt den generation, som efter 1945 måtte slide for, at landet kom på fode.

Da Ferguson-traktoren erobrede landbruget, måtte tusindvis af arbejdere skifte den friske luft ud med arbejde på fabrikker og det til en seksdages uge på 48 timer. Disse lagde grunden til, at nogle sygeplejersker i dag har råd til at betale for strejkebøder og tabt arbejdsfortjeneste.

Sørgeligt, at de, der har fået en uddannelse og aflagt løfte om at ville pleje alle, der måtte have et behov, i stedet sørger for at medvirke til, at disse nedslidte medborgere får forlænget deres smertehelvede.

I vil gerne have samme løn som lærerne. Lærernes arbejdsgivere kan tvinge dem til at tage overarbejde 11 gange om året uden lønkompensation, samt at de selv betaler for arbejdstøjet. Lær af de ældre generationer, som ydede en ekstra indsats uden at skele til løn, når samfundet havde behov. Det bliver også jeres tur! Leif A. Jensen, Nørre Alslev

Hjemmel og skarphed

Flere aviser oplyser, at departementschef Barbara Bertelsen er den skarpeste jurist i Danmark i mands minde.

Enhver dansk jurist uanset skarphed ved, at grundlaget for sagsbehandling indebærer et spørgsmål om hjemmel. Er min rådgivning, mine beslutninger, mine afgørelser hjemlet i loven? Det er kernen i et demokratisk samfund og magtens tredeling. Enhver sagsbehandling påbegyndes og afsluttes med disse spørgsmål. Er svaret nej, eller er svaret usikkert, så er der ikke hjemmel, og sagen arkiveres eller udsættes. En grundlæggende forudsætning for at kunne bestå juridisk embedseksamen uanset intelligenskvotient er eksaminandens demonstration af viden og kunnen omkring hjemmel.

Med baggrund i denne analyse står det klart, at Barbara Bertelsen enten er landets mindst skarpe jurist i mands minde og fejlagtigt ikke blev dumpet til juridisk embedseksamen, eller også taler hun usandt. Efter referaterne fra afhøringen af hende 18. november på en sågar »ekstremt velforberedt facon«.

Barbara Bertelsen har ikke blot handlet groft uagtsomt i forhold til krænkelsen af Grundloven, men tilnærmelsesvist forsætligt. Den mildeste reaktion bør være opsigelse på gråt papir. Hans Lindum Møller, Egernsund

Lykketofts indignation

Mogens Lykketofts indignation over mediernes samt oppositionens kritik af statsminister Mette Frederiksens førte politik var yderst mærkværdig. Den tidligere socialdemokratiske minister anvendte radikale betegnelser som blandt andet »konspirationsteorier« og »karaktermord«. Sikke en overraskelse!

I 2016 betegnede Mogens Lykketoft ellers Anders Foghs økonomiske politik i 00erne som »illusionsmageri« og »dødsens farlig politik«. Disse betegnelser var dog rene socialdemokratiske sandheder rettet mod den daværende borgerlige statsminister. Uden skyggen af konspirationsteorier og karaktermord, naturligvis.

Lykketofts nutidige socialdemokratiske offerstrategi er på ingen måde værdig. Den erfarne politiker burde om nogen være i stand til at genkende og respektere ytringsfrihedens åbne ocean. Selv i juridisk, politisk og folkelig modvind. Søren Søby Jørgensen, Fredericia

Tobaksrøg eller covid-19

I søndagens Opinion kunne man læse Tom Jensens udmærkede betragtninger omkring den del af befolkningen, der er vaccineret, og den del der bare ikke vil vaccineres for enhver pris. Tom Jensen spørger: »Rækker friheden virkelig så langt, at man som uvaccineret kan påkalde sig friheden og retten til at skade andre?« Med udbruddet af covid-19 tilbage i slutningen af 2019 er der kommet fokus på hensyntagen til hinanden. Er du til fare for andre, så vis hensyn, hold dig hjemme, eller hold dig på afstand.

Vi har med andre ord ret til at blive beskyttet mod andres covid-19, men hvor er vores rettigheder, når det kommer til passiv rygning, der beviseligt koster menneskeliv? Hvorfor skal en sund ikke-ryger tvinges til at acceptere andres tobaksrøg, der kan give KOL og lungekræft?

Når vi skal med bussen, er vi tvunget til at stå i vores medpassagerers tobaksrøg ved stoppestedet. Når jeg er på containerpladsen med mit papaffald, er jeg tvunget til at acceptere tobaksrøg fra, at andre står og ryger. Når jeg er i Tivoli eller på Bakken med mine børn, skal vi acceptere andres tobak. Alt dette, fordi rygere har deres ret og frihed til at ryge.

En mindre del af befolkningen er ikke vaccineret mod covid-19, og alligevel skal hele samfundet lukkes ned og bøde for deres rettigheder. Ca. 10 procent af befolkningen ryger, men alligevel skal de 90 procent acceptere passiv rygning, og vi skal acceptere rygernes frihed og retten til at skade andre. Søren Gotfredsen, København

Mette F. tabte valget, fordi hun er utroværdig

Mette er bekymret for klimaet og taler meget om, at det er nødvendigt med den grønne omstilling. Men i virkeligheden er hun utroligt fodslæbende i det spørgsmål. Hun viger tilbage for at indføre en CO2-afgift, fordi det vil gøre for ondt på befolkning og erhverv.

Mette lover mere velfærd, men er ude af stand til at levere varen. Sygeplejerskerne forlader sygehus- og ældresektoren i stort tal. I folkeskolen har 22 procent af lærerne ikke en lærereksamen. De lovede minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver kan ikke opfyldes, fordi der mangler pædagoger. I fængselsvæsnet flygter vagterne på grund af de dårlige arbejdsforhold. De ældre kan ikke få hjælp, fordi der mangler SOSU-assistenter og hjemmehjælpere. Befolkningen vil simpelthen ikke have de job, som er en forudsætning for, at velfærden kan leveres. Og Mette tør ikke gribe ind over for de unges uddannelsesvalg, så problemet kan løses.

Mette er ved at ende i samme situation som Anker. Han turde heller ikke gøre det nødvendige. Efter Anker kom Schlüter. Efter Mette kommer måske Søren Pape. Poul Sulkjær, Kgs. Lyngby

Red-washing

Det er med stor undren, at Tesfaye to gange indenfor det seneste har præsenteret en trepartsaftale.

Nu er en ny trepartsaftale præsenteret mellem arbejdsgiverne, en rød fagorganisation og Beskæftigelsesministeriet.

Fremover skal arbejdsgiverne refunderes med dagpenge ved coronarelateret sygdom fra dag ét. Det må være staten, der betaler gildet, og arbejdsgiverne, der lettes ved medarbejdernes sygdom. Hvad bidrager fagforeningen med? Hvorfor er arbejdsmarkedetsparter overhovedet trukket ind Beskæftigelsesministeriet?

Folketinget bevilger pengene, og det er her, aftalen bliver til, hvis der er flertal. Uden flertal her er arbejdsmarkedets parters holdning ligegyldig.

Det burde være de sande forligspartnere, som er forligspartierne i Folketinget, der skulle præsentere aftalen med Tesfaye.

Hele dette trepartsaftale-stunt må ses som Tesfayes illusionsnummer, der forgiver, at de hensygnende røde fagforeninger har en indflydelse, de i virkeligheden ikke har. Det kan vel kaldes for red-washing. Ib Mogensen, Hørsholm

Frivillige fortjener en ekstra hyldest

Jeg vil gerne hylde alle de ildsjæle, som yder en ekstra indsats for at give børn og unge et fællesskab i hverdagen. I disse covid-19-tider er børnenes fællesskab under ekstra pres, da restriktioner og frygt for smitte sætter begrænsninger på deres sociale relationer og risikerer at efterlade dem med stor ensomhed og usikkerhed.

Som sekretariatschef for Spejderne ved jeg, hvor store udfordringer covid-19 har givet vores frivillige spejderledere og deres ønske om at give børn og unge et inkluderende og lærerigt fællesskab at udfolde sig i.

Til sommer afholder vi Nordens største spejderlejr med 40.000 deltagende børn og unge. Lejren er drevet af over 600 frivillige spejdere fra fem forskellige korps, og på trods af, at planlægningen primært har foregået gennem ugentlige digitale møder, som nok er effektive, men dårlige til at bygge broer og bånd, har de frivillige formået at samarbejde og skabe rammerne for at give børnene en uforglemmelig oplevelse.

Derfor skal der lyde en stor tak til dig, der ufortrødent er fortsat med at gøre en positiv forskel for børn og unge i denne tid. Den entusiasme og engagement, du udviser, gør både en forskel her og nu og for fremtidens fællesskab. Annette Jorn, Glostrup