Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Når de døde køres ud af Bergamo

Italienske militærlastbiler kører gennem Bergamos gader med ofre for covid-19. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sergio Agazzi. Fotogramma

12. marts. Boris Johnson fortæller briterne, at mange ville miste deres kære i forbindelse med coronapandemien. Hans plan var at følge de videnskabelige anbefalinger nemlig at opbygge immunitet i befolkningen, så den kan modstå fremtidige virusangreb. Derfor skulle virussen sprede sig. Johnson har dog langsomt ændret kurs.

18. marts. En præst i Louisiana nægter at suspendere gudstjenesten. Coronaangsten var politisk motiveret, mente han. Der var over 300 deltagere. En kvinde, der blev interviewet, var sikker på, at Gud ville beskytte hende mod corona.

20. marts. En optagelse fra Italien viser en konvoj af militærlastbiler, der kører fra byen Bergamo om natten med en last af ofre for coronavirus. Byens krematorium kunne ikke følge med antallet af lig, der skulle brændes. Hvorfor kørte konvojerne i ly af mørket? Der kan jo ikke ligefrem være kødannelser i Bergamo i disse dage. Mon ikke forklaringen er, at det er uudholdeligt, at så mange mennesker mister livet så hurtigt og så overraskende. Også selvom gennemsnitsalderen angives som 79,5 for de døde. Konvojen viser, at et samfund kan udsættes for en trussel, som det ikke umiddelbart kan magte. Og at vi kan miste mennesker, der måske er gamle, men har en uerstattelig rolle at spille i vores liv. Og at vi selv kan komme til at ligge i kisten på vej til ovnen!

På den ene side udtrykker Boris Johnson præcis alvoren i situationen og taler om de elskede, som vil dø. På den anden abonnerer han på en omdiskuteret videnskabelig teori, der kan understøtte et socialdarwinistisk verdensbillede, hvor de stærkeste overlever.

Louisianapræstens er ligeså parat til at ofre mennesker i sin benægtelse af sygdommens alvor og i sin undsigelse af det videnskabelige perspektiv til fordel for en religiøs tro, hvor fornuften er sat på pause.

Og det fører mig tilbage til konvojen med ligene og realiteten af krisen. I en sådan situation har vi brug for videnskaben. Og vi har brug for åndelige værdier. Individ og fællesskab er ikke modsætninger, men er to sider af samme sag. Og virussen er paradoksalt nok det giftige bindemiddel, der kan stimulere større empati, uselviskhed og næstekærlighed. Dorthe Enger, Virum