Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Motorvejsbro via Samsø og Røsnæs – nej tak

»Nok så meget snak om »vækst« og undersøgelser kan ikke på nogen måde opveje de store, ikke-målbare værdier, som ødelægges, hvis en Kattegat-forbindelse bliver en realitet,« skriver Karin A. Sørensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Juhl

Som modstander af ovennævnte er det nødvendigt at blive ved med at skrive og tale om denne, Danmarks hidtil dyreste trafikforbindelse til mindst 116 milliarder, som politikere vil afslutte forundersøgelser af i år. Og dette for blot at kunne komme 33 minutter før frem.

Med diverse forundersøgelser i ryggen mener de politikere, der er for en Kattegat-forbindelse, at de har »ryggen fri«, men nok så meget snak om »vækst« og undersøgelser kan ikke på nogen måde opveje de store, ikke-målbare værdier, som ødelægges, hvis en Kattegat-forbindelse bliver en realitet:

Samsøs fred og ro, idyl og ø-charme samt store naturværdier på øen ødelægges, som følge af en konstant larmende motorvej, som vil skære øen over og blot gøre Samsø til en bropille mellem Jylland og Sjælland, og vil berøre mange mennesker på øen meget negativt samt alle de turister, der kommer til Samsø for at komme væk fra ræset og slappe af, hvilket de blandt andet kan gøre på båden dertil. Byer som Odder med flere bliver også berørt.

Røsnæs vil ligeledes miste store naturværdier, fred og ro og idyl. Hvem har lyst til at opholde sig et ellers naturskønt sted, hvor der er motorvejslarm og udsigt til en motorvejsbro?

Konstant støj påvirker mennesker virkelig negativt. Og huse nær støjkilden bliver usælgelige, for ingen vil bo nær en sådan. At opsætte støjskærme er en uskøn lappeløsning.

En motorvejsbro, og dermed endnu flere bilister, vil også betyde en yderligere klimabelastning med mere CO2-udslip i en tid, hvor politikerne har forpligtet sig til grønne politiske løsninger, men bygning af en bro er det stik modsatte.

Alene anlægsarbejdet forventes at ville udlede cirka 4 millioner ton CO2, hvilket ikke vil gøre det nemmere at nå målet om en 70 procents CO2-reduktion i 2030.

Den vundne tid på landevejen vil blive tabt ved storbyernes flaskehalse. I danske storbyer bevæger trafikken sig stadig langsommere. Der er ikke brug for flere biler på vejene.

Historien om ovennævnte motorvej med flere er en – grim – skrue uden ende.

Karin A. Sørensen, Galten

Logik efterlyses

Ifølge Altinget kan man købe sig til et møde med statsminister Mette Frederiksen (S) – hvis man altså lige betaler 20.000 kroner.

Og den historie kommer samtidig med, at erhvervsminister Simon Kollerup (S) angriber de danske banker for at være grådige.

Hvad skal man snart tro? Endnu et søm til kisten med politikerlede.

Ida Wilhelm Hansen, Kgs. Lyngby

Afgangsprøver skal ikke være et wildcard

Når folkeskolens 9. og 10.-klasseselever til sommer skal til afgangsprøve, bliver det uden at have noget som helst på spil. Overhovedet. Regeringen, med undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i spidsen, har nemlig sørget for at give eleverne muligheden for at læne sig tilbage på bageste række og i stedet lade standpunktskarakterer klare skærene for dem.

Ministeren selv begrunder det med, at eleverne har haft et »bumlet skoleår«, men at de stadigvæk skal trænes i at gå til eksamen – dog med årskaraktererne som sikkerhedsnet, så eleverne ikke falder i karakter ved eksamen.

Det er korrekt, at skoleåret i den grad har været bumlet, men ministeren misforstår en helt universel del af at gå til en eksamen eller prøve er nemlig læringen i, at ting ikke altid går som planlagt, og at man rent faktisk har noget på spil.

I realiteten kan eleverne gå på sommerferie, når læseferien starter – forudsat, at de er tilfredse med deres årskarakterer. Det er en kæmpe glidebane – for næste år står endnu en årgang af elever klar, der mener, at de jo heller ikke fik det rigtige udbytte af onlineundervisningen mens de gik i 8. klasse.

Jeg er godt klar over, at der netop nu er et kæmpe fokus på skoleelevernes trivsel – og det skal der selvfølgelig også være, men faglighed og læring er fortsat nødvendige ingredienser i elevernes skolegang. Afgangsprøven bør tage højde for coronapandemien, og alle dens kedelige konsekvenser, indvirkninger på elevernes indlæring, men den bør ikke være et wildcard.

Eleverne bør gå til afgangsprøverne, de afgangsprøver der i øvrigt er blevet decimeret fra 7 til 4, med visheden om, at karakteren på afgangsbeviset er sigende for præstationen ved det grønne bord. Prøvekarakterer er et øjebliksbillede, men et vigtigt øjebliksbillede – også under coronapandemien.

Maria Pryds Frederiksen, uddannelsesordfører for Konservativ Ungdom

Vaccineproduktion

Der tales meget om at få vaccineproduktionen i gang. Hvem var den »uheldige« helt, som solgte afdelingen for vaccineproduktion hos Statens Serum Institut?

Ingen havde på det tidspunkt forudset, at hele verden ville blive ramt af en coronapandemi, men man behøver ikke at skulle leve efter »minimalmål« og skære samfundsvigtige funktioner væk. Det er vel sund fornuft.

Den »uheldige« helt, der fik den idé, må i dag sidde med røde ører.

Holger Hagelberg, Hellerup

Jernbanebyen en gevinst for København

Tegnestuen COBE er vinderen af opgaven med at udvikle DSBs godsbaneterræn til en spændende ny bydel.

Jeg bor på Engholmene og er derfor interesseret i, hvordan Jernbanebyen kan spille sammen med Engholmene. Vasbygade er udfordringen, da den virker som en motorvej, der adskiller de to bydele ad.

I efteråret 2020 havde arkitekturredaktør Holger Dahl en artikel om »Skammens Mur« langs Kalvebod Brygge, og en fin beskrivelse af en visuel kedelig ankomst til København, når man kommer i bil sydfra.

Jeg deler Dahls analyse af, at meget af byggeriet langs Kalvebod Bygge er kedeligt, og at man forspildte en enestående chance for byudvikling, da man byggede i 1990erne.

Men der sker altså også fornyelser i området.

Kaktustårnene ved Dybbølsbro ser spændende ud. Fisketorvet ændrer sig også en del, når der tilbygges over den kommende metrostation. Den kommende IKEA ser også lovende ud. Når metrobyggeriet er afsluttet og området på Engholmene er færdigbygget, kan helheden bedømmes. Jeg glæder mig.

Den kommende Jernbanebyen bliver selvfølgelig det store nye løft til hele området. Jeg savner blot to ting i det projekt, som COBE har fremlagt om Jernbanebyen: Vand og wow.

Min første tanke er, at man skal trække vandet fra havnen med ind i Jernbanebyen ved at forlænge Tømmergraven og Belvederekanalen ind i området. I dag stopper de abrupt ved Vasbygade.

Men to broer på Vasbygade, der løfter vejen halvanden meter op over kanalerne, vil løse problemet. Gevinsten vil være muligheder for kanaler til kano- og kajaksejlads i den sydlige del af Jernbanebyen. Brygger langs kanalerne lader gående veksle mellem Engholmene og Jernbanebyen uden at skulle passere Vasbygade, og binder derved byerne sammen.

Min anden tanke er, at der skal være noget wow, når man ankommer sydfra til København. I det sydvestligste hjørne af Jernbanebyen ved Scandic Hotel må der gerne være et specielt bygningsværk. Et Turning Torso eller lignende, der signalerer, at nu rammer man storbyen.

Jeg håber ikke, at Københavns Kommune og COBE forspilder endnu en enestående chance, og jeg håber, at COBE læser med og tager begge forslag til sig.

Anders Dandanell Skjødt, København

Reklamer på DR

Heldigvis er man fri for reklamer på DR. Derimod er trailere, der jo er reklamer for egne programmer, absolut ved at tage overhånd.

Anslået ti procent af den bedste sendetid okkuperes af meget hyppigt gentagne trailere, som er omtrent lige så enerverende som kommercielle reklamer.

Jeg vil derfor foreslå, at DRs budget reduceres med, hvad tilsvarende reklametid ville koste på TV 2. Det kunne måske dæmpe lysten til at udfylde den dyrebare sendetid med ideligt gentagne trailere.

Arne Nørby Rasmussen, Farum