Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Morten Messerschmidt: De Konservative agerer som det borgerlige Danmarks nyvaskede puddelhund

»Vi er nemlig enige med Rasmus Jarlovs tanker om nordisk arbejdskraft fremfor afrikansk. Desto mere underligt er det jo så, at Jarlov rent faktisk har disse sunde overvejelser, men alligevel åbner det danske arbejdsmarked for Afrika,« skriver Morten Messerschmidt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det forargelige er ikke, at Rasmus Jarlov fra De Konservative er kommet frem til, at nordmænd selvsagt passer bedre ind i det danske samfund end somaliere. Det forargelige er, at hans parti for blot en måned side indgik en aftale, der gør det lettere for somaliere at komme til Danmark – med hele familien.

For det er, hvad partierne hen over midten – S, V, K, R, SF, LA og NB – blev enige om, da de 29. juni sænkede beløbsgrænsen for udlændinge. En aftale, som DF af åbenlyse årsager ikke kunne være en del af. Vi er nemlig enige med Rasmus Jarlovs tanker om nordisk arbejdskraft fremfor afrikansk. Desto mere underligt er det jo så, at Jarlov rent faktisk har disse sunde overvejelser, men alligevel åbner det danske arbejdsmarked for Afrika.

Oprindelig havde de andre borgerlige partier aftalt, at en sænkelse af beløbsgrænsen ikke skulle gælde for de muslimske lande. Det var der fornuft i, for hvis der er én ting, danskerne har dårlige erfaringer med, så er det indvandring fra Nordafrika og Mellemøsten (minus Israel).

Rasmus Jarlov har mødt kritik for sit synspunkt, om at højtuddannede nordmænd er bedre for Danmark end højtuddannede somaliere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Men da den brede aftale blev indgået, var undtagelsen pist borte. Hensynet til erhvervslivets ønske om udenlandsk arbejdskraft vejede simpelthen tungere end ønsket om en stram udlændingepolitik. Og det siger en del om det borgerlige Danmark – og ikke mindst om, hvorfor det er så vigtigt med Dansk Folkeparti på Christiansborg. For hvem skal ellers minde Rasmus Jarlov om hans synspunkter, når hans parti indgår aftaler, der går helt i den modsatte retning?

Det Konservative Folkeparti har de seneste år været på en spændende rejse. Da Søren Pape Poulsen var justitsminister, var man nidkær beskytter af den pæne tone og Danmarks internationale forpligtelser. Her skulle man ikke have nogen ridser i lakken. Siden kom der et par hårdtslående Venstrefolk til, hvor især Marcus Knuth førte an som hardliner i værdidebatten. Det er uden tvivl i den forbindelse, Jarlovs klarsyn skal forstås.

Men hvad gør det af forskel, når partiet fortsat agerer som det borgerlige Danmarks nyvaskede puddelhund, der uden at gø stemmer for de forkerte regler? Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti