En glemt forfatters verden er på vej til at blive vores
Forfatteren Povl Drachmann dyrkede ingeniører og entreprenører som kulturbærere. Nu er hans tid måske ved at blive vores?

Forfatteren Povl Drachmann dyrkede ingeniører og entreprenører som kulturbærere. Nu er hans tid måske ved at blive vores?

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Her i sommervarmen sidder jeg og læser Povl Drachmanns bøger. »Povl?« spørger du nu. Ja, netop Povl. Ikke Holger. Povl Drachmann var søn af Holger, sekretær i Industrirådet – det nuværende Dansk Industri – og medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti i årene 1920-1941. Ja, og så var han jo som sin mere berømte far forfatter.