Vores kulturminister vil gerne have morgensang genindført i den danske folkeskole. Da jeg gik i skole, havde vi morgensang hver dag alle skoleugens dengang seks dage. De eneste, der sang, var skolens kor og lærerne, som syntes, de måtte vise et godt eksempel.

Nogen benyttede de 10-15 minutter til at kigge på lektier, de lige havde glemt. Andre kiggede i sangbogen for et syns skyld.

Min blå sangbog rummede vel den danske sangskat, som hverken jeg eller andre forstod ret meget af. Jeg undrede mig således i hele min skoletid, hvad det var for to haver, Jylland lå imellem, når vi sang »Jylland mellem tvende have«. Logikken i både denne sang og mange andre er først gået op for mig som voksen.

Jeg hører også til en generation, som var plaget af at skulle lære noget så unyttigt udenad som salmevers. Jeg var meget god til at lære dem udenad, men glemte dem lige så hurtigt igen, fordi de netop ikke gav nogen mening. Dog husker jeg, at det første salmevers jeg havde for var »Morgenstund har guld i mund«. Også her er det med guldet først gået op for mig som voksen, at det hverken havde med smykker eller guldmønter at gøre.

Jeg kan regne ud, at jeg har brugt 500 til 600 timer af min skoletid på morgensang, hertil kommer uendelige timer i udenadslære af salmevers samt vores sanglærerindes forkærlighed for den blå sangbog, som var den eneste, vi havde. Dette er mere, end jeg brugte på at lære tysk i folkeskolen og måske endda engelsk, noget som jeg som voksen har haft betydelig større glæde af.

Hvis man virkelig vil genindføre denne efter min mening tåbelige idé, så brug færrest mulige kræfter på den ved kun at samles en gang om måneden og syng så en sang, som dansklæreren eller musiklæreren har haft mulighed for i løbet af måneden at gennemgå med eleverne, så de forstår, hvad det er de synger.

Begge mine forældre var lærere, og det, de hadede mest, var, når politikere kom med nye ideer til, hvad folkeskolen også skulle tage sig af. Så længe en stor del af børnene har svært ved matematik og dansk i 9. klasse, så brug i stedet tiden og pengene på det. Morgensang er spild af tid.

Jette Vorstrup, Frederiksberg

Queerpersoner i Mellemøsten, tak

Sarah Abildskov, som er forkvinde for Rød-Grøn Ungdom, skriver i en kommentar om Priden 14. august: »Jeg vil have, at queerpersoner som mig kan leve et frit liv uden frygten for at blive bombet i stykker i Gaza«. 

Til det er der kun at minde om, at muslimerne i Gaza næppe vil acceptere, at du kan leve et frit liv, men at du kan forvente at blive forfulgt, overfaldet, stenet, hængt på torvet eller hvad Koranen nu byder på. Så Priden og venstreorienterede med palæstinensiske flag i hånden burde i højere grad fordømme forfølgelse og drab på queerpersoner i Mellemøsten og andre muslimske lande.

John Mikkelsen, København

Godt købmandsskab 

Tilbage i 1980erne købte min hustru og jeg hvert år æbler og pærer hos en venlig frugtavler på Østfyn. Når man havde samlet en del frugt og havde betalt, kom frugtavleren altid med lidt ekstra æbler og pærer med tak for en god handel. Det var godt købmandskab.

For nylig kørte vi forbi Børglum Kloster. Vi gik ind i butikken, hvor jeg straks fandt en interessant kunstbog og en bog om klosterets historie. Dem købte jeg straks – for i alt 748 kroner. Så spurgte jeg, om jeg kunne gå lidt ud i gården og betragte arkitekturen. Har du billet? Spurgte man med hvas tone i butikken. Nej, da, svarede jeg. 

Så må du ikke gå derud, fik jeg at vide. Hvis ikke de to bøger var nogle, jeg virkelig gerne ville have, var de straks blevet returneret. Det var anskuelsesundervisning i dårligt købmandskab, så det varer meget længe, før vi igen vover os ind på Børglum Kloster.

Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk

Grænseløs statsminister

Inden sommerferien betegnede Socialdemokratiet forslaget fra SF og Enhedslisten om en stopper for den automatiske stigning af pensionsalderen som »topmålet af uansvarlighed«. Nu er Mette Frederiksen kommet med samme forslag om danskernes automatiske stigende pensionsalder. Er der ingen grænse for hvor lavt statsministeren kan synke for at holde fast i magten?

Robert Ellis, Birkerød