Danmarks største pride er ikke et eksklusivt venstreorienteret anliggende
Det er vigtigt, at Copenhagen Pride tager deres ansvar for international solidaritet alvorligt.

Det er vigtigt, at Copenhagen Pride tager deres ansvar for international solidaritet alvorligt.

I et debatindlæg i Berlingske 13. august kritiserer DSUs forbundsformand, Katrine Evelyn Jensen, samfundsdebattører og pridedeltagere for at skabe splittelse, når det regnbuefarvede flag smælder i prideugen.
Desværre bidrager DSU-formanden selv til splittelsen, når hun på moraliserende vis beskylder pridens menneskerettighedsforkæmpere for at tage forkerte kampe på den forkerte måde.