Midt i strømmen af hjerteskærende nyheder fra Ukraine i min morgen-Berlingske var der pludselig et lille lyspunkt, nemlig et forslag om morgensang i københavnske folkeskoler.

Jeg er 83 år og gik således i folkeskolen i det forrige århundrede. Netop derfor kan jeg vist tillade mig at beskrive, hvilken betydning morgensang i skolen har haft i mit liv.

Min skole var Lindevangsskolen på Frederiksberg, som havde en stor aula omkranset af to etager svalegang. Alle cirka 500 elever samledes hver morgen til morgensang, inden undervisningen startede.

Vi sang fra den blå sangbog, »Den Danske Sang«, en salme og en sang omhandlende: historie, fædreland, sprog og flag, natur, landsdele og folkemål. En musiklærer spillede for. Vi elever stod i tværgående rækker, de små forrest. Alle lærerne stod langs siderne og sang med.

Resultatet var, at alle disse vidunderlige sange satte sig fast i både hjerne og hjerte. Der var sange med tekster af Jeppe Aakjær, H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger, Holger Drachmann og mange flere for ikke at tale om de skønne melodier af for eksempel Carl Nielsen og C.E.F. Weyse.

Jeg er dybt taknemmelig over, at jeg gik på en folkeskole, som praktiserede morgensang. Sangene har beriget mit liv, de er i mig ved en tur i skoven, sange som  »Grøn er vårens hæk«, »I sne står urt og busk i skjul«, »Hvor smiler fager den danske kyst« og »Der er ingenting, der maner«, og jeg kunne blive ved. Der findes ikke en årstid, højtid, ja i det hele taget en situation i livet, som ikke beskrives i disse sange. De er berigende og belærende på én gang.

Jeg under så inderligt nutidens børn den samme oplevelse og den samme livslange glæde ved sangene.

Derfor bør morgensang være obligatorisk i alle landets folkeskoler. Lis Pagh Nielsen, Hornbæk

Sammenhold mod Putin

I en artikel i Berlingske 4. april argumenterer Marie Krarup for, at sanktionerne mod Rusland er nyttesløse, fordi vi har opgivet rationaliteten.

Men hun misser helt pointen ved hele den kraftige konfrontation med Rusland, som i bund og grund går ud på, at vi i de vestlige demokratier viser, at vi står sammen i fordømmelsen af Putin og hans invasion.

Den samlede og solidariske front med mærkbare konsekvenser for Rusland er den eneste måde, vi i længden kan begrænse – eller forhåbentligt helt afskaffe – Putins magtvælde.

Nu må vi blot håbe, at EU og NATO holder ud og ikke bliver undergravet af kedelige typer som Viktor Orbán i Ungarn, der (også) er villig til at gå på kompromis med demokratiske og medmenneskelige værdier. Peter Bøgelund, Dragør

En dum Groft sagt

Den kloge Hans Hauge leverede en usædvanligt dum Groft sagt 5. april. Danmark er ikke som Rusland, bare fordi vælgerne 1. juni skal stemme ja eller nej til, om de går ind for europæisk samarbejde om forsvar og sikkerhed (Hans Hauge skulle måske studere Rusland lidt nærmere for at fatte forskellen).

Hauge mener, at vælgerne i stedet burde spørges, om vi skal afskaffe eller bevare vort »forsvarsforbehold«. Problemet med det er, at rigtig mange kloge vælgere nok ikke har helt styr på, hvad forsvarsforbeholdet egentlig er for en størrelse. Og det har Hans Hauge vist heller ikke. Derfor er det godt, at stemmesedlen klart og tydeligt går til kernen af, hvad det drejer sig om. Klaus Carsten Pedersen, Vedbæk

En uhellig treenighed

De, der er konfirmeret, og de, der går i kirke, ved måske noget om den hellige treenighed. En uhellig treenighed er de tre store kirkesamfund: protestanter, katolikker og de ortodokse.

1) Protestanterne har givet slip på det åndelige budskab og synes, evangelierne er et venstreorienteret partiprogram. Man kan være præst uden at tro på Gud.

2) Katolikkerne er skandaliseret totalt på verdensplan, fordi de holder hånden over pædofile og det uden skam, anger og samvittighed. Og vil vedblive med at gøre det!

3) Den genopstandne russiske ortodokse kirke holder med Putin i alt, hvad han foretager sig.

For resten, under Balkan-krigene gemte serbiske krigsforbrydere sig i ortodokse klostre.

Nogen har sagt, ikke ulig Voltaire, at de kristnes opførsel er de ikketroendes bibel. Johannes Pragensis Thulstrup, København

Tekst de nye film

DR yder en fin service ved at tekste udenlandske film og udsendelser. Kunne denne service ikke også udvides til danske film af nyere dato? De gamle uden underlægningsmusik behøver ikke tekster.

Og én ting til: Kunne vi ikke slippe for at høre de udenlandske stemmer i radioen, der simultanoversættes til dansk. Det er umuligt at høre, hverken hvad speakeren eller udlændingen siger. Carsten Seeger, Østermarie