Sexarbejde er stadig et lovløst marked

Vi kan diskutere moral i det uendelige. Men tallene viser, hvorfor sexarbejde bør anerkendes som et legitimt erhverv.

Hver femte mand i Danmark har købt sex (med penge eller gaver). Det er godt for økonomien.

Man siger, at størrelsen ikke betyder noget. Men det gør den, når vi taler BNP.

I 2014 steg BNP pludseligt, selvom de oprindelige tal viste, at økonomien var i bakgear. Nye internationale regler betød, at hashhandel og sexarbejde skulle tælles med i nationalregnskabet. Tallene kom derfor til at se pænere ud. I Storbritannien blev bidraget anslået til næsten 10 milliarder pund. Næsten lige så meget som landbruget.

Vi kan altså godt tælle sexarbejde med, når det pynter på vækstkurverne. Men når regningen lyder på rettigheder, arbejdsmiljø og sikkerhed, lukker vi kassen.

Sexarbejdere betaler skat og moms af deres indkomst, præcis som alle andre selvstændige. Alligevel har de ingen ret til sygedagpenge, pension eller barsel. De leverer til velfærden, men velfærden leverer ikke til dem. Det burde gøre os ophidsede!

Politikerne elsker at regulere spegepølser og kanelsnegle, men sexarbejde lader de forblive et lovløst marked.

Fra et økonomisk perspektiv er det absurd ineffektivt. Vi har allerede et arbejdsmarkedssystem, der kan beskytte og regulere. Alligevel vælger vi at holde sexarbejdere udenfor, fordi moralske indvendinger står i vejen.

Hvis vi i stedet anerkendte sexarbejde som et legitimt erhverv, kunne sexarbejdere få adgang til fagforeninger, a-kasser og sygedagpenge. De kunne leje lokaler, hyre sikkerhedsfirmaer og skabe ordnede rammer.

Spørgsmålet er derfor enkelt: Vil vi fortsætte hykleriet eller vil vi give sexarbejdere de rettigheder, de allerede har betalt for?

Sarah Gruszow Bærentzen, samfundsøkonomistuderende og aktiv i DSU

Hurtigt videre, for enhver pris

Tusind tak for jeres vedholdende indsats for at sikre, at ingen af os unge får lov til at tænke for længe over vores fremtid. Det virkeligt fedt at vide, at min vejleder i 8. klasse allerede ved, hvad jeg skal foretage mig resten af mit liv, og at det selvfølgelig helst skal gå stærkt.

Hvorfor dog spilde tid på at overveje, hvad man selv vil, når man kan komme direkte videre på en erhvervsuddannelse? Det jo ikke, fordi man godt kunne bruge lidt tid til at tænke sig om, få erfaring eller – Gud forbyde det – tage et sabbatår.

Jeg glæder mig til at se det nye og smarte tiltag, der kommer næste år. Måske et slags rullebånd direkte fra grundskolen til at komme ud på arbejdsmarkedet? Eller en slags dating app, måske lidt lige som Tinder, hvor man bare kan swipe sig igennem sin fremtid.

Tillykke, du har nu matchet med VVSer. Det vil både spare tid og samtaler med vores vejleder.

Så jeg vil bare sig tak til systemet, for det er rart at vide, at I altid har så travlt på de unges vegne.

Louie Rørbæk Jørgensen, gymnasieelev, København

Undskyld

Det er prisværdigt, når Mette Frederiksen siger undskyld til drengene fra Godhavn og de grønlandske piger i spiralsagen.

Hun siger dermed undskyld på vegne af andre, der i en anden tid traf nogle forkerte beslutninger.

Det ville være virkelig stærkt, hvis hun undskyldte på egne vegne for gerninger i samtiden.

  • Undskyld til Claus Hjort Frederiksen for den grundløse anklage for landsforræderi.

  • Undskyld til Lars Findsen for den grundløse anklage for landsforræderi.

  • Undskyld til Ahmed Samsam for ikke at anerkende PET og FEs samarbejde med Samsam i hans sag i Spanien.

  • Undskyld til 20.000 danske minkavlere for at aflive alle danske mink uden at lovgrundlaget var på plads.

Der er nok gerninger at tage af.

Ib Mogensen, Hørsholm

Droner over Danmark

Myndighederne diskuterer frem og tilbage, hvad skal vi gøre med de droner, der føjter rundt om hovedet på os?

Skyd dog skidtet ned. Russerne påstår, som sædvanlig, at de ikke kender til dronerne.

Så kan de heller ikke hidse sig op over en nedskydning.

Vi bør gøre ligesom finnerne og borde de mistænkelige skibe i vores farvand.

Nu er der selvfølgelig straks nogle, der tænker: hvilken idiot, hvorfor provokere russerne? Uha, Uha. Og dermed fortsætter vi vores »gøren ingenting«.

Hvor ynkeligt.

Steffen Mysager, Nærum

Hvad er det, som socialisterne ikke forstår?

Anna Prieur, som er kandidatstuderende på RUC og aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse, retorisk i Berlingske 21. september: »Hvad er det, som kapitalisterne ikke forstår?«

I læserbrevet uddyber Prieur med spørgsmålene »Hvor mange døde fjorde skal vi egentligt se, før nogle tør sige, at landbrugets særstatus er uforeneligt med en bæredygtig fremtid?« og »Hvordan skal vi nogensinde kunne vækste os ud af klimakrisen?«.

Lad mig gøre det klart: Der skal ikke dø flere fjorde, før jeg siger, at landbrugets særstatus er skadelig for den grønne omstilling. For den mest effektive løsning på klimakrisen, er en høj ensartet CO₂-afgift.

Det leder mig videre til mit svar på Prieurs andet spørgsmål. For vækst er netop ikke en modsætning, men derimod en forudsætning for den grønne omstilling. For når virksomheder ønsker at skabe profit, søger de ressourceeffektivitet. De vil effektivt forsøge at mindske deres omkostninger. Heriblandt omkostninger forbundet med betaling af CO₂-afgifter.

Og netop ressourceeffektivitet er noget af det mest fundamentalt vigtige, når det kommer til at løse klimakrisen.

Så med nogle få gode rammer for erhvervslivet, er opskriften på god klimapolitik, med kapitalisme og vækst, faktisk ikke så kompliceret.

Ezekiel Rohde, politisk formand, Liberal Alliances Ungdom

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk