Det er ikke barslen, der trækker kvinder økonomisk bagud
En ny analyse viser, at barselsorloven i sig selv kun har begrænset betydning for kvinders pensionsopsparing. Mange får faktisk arbejdsgiverbetalt pension under orloven. Det reelle økonomiske efterslæb opstår først bagefter, når flere kvinder vælger at gå ned i tid, tager størstedelen af barnets sygedage og står med hovedansvaret for både de praktiske og mentale opgaver i hjemmet.
Derfor bør analysen ændre den måde, vi taler om ligestilling på. For det handler ikke kun om retfærdighed – det handler også om økonomi.
I mange år har debatten kredset om barsel som den primære årsag til økonomisk ulighed mellem kønnene. Men analysen viser tydeligt, at forskellen opstår i hverdagens logistik: madpakker, feberbørn og den usynlige to-do-liste.
Det er her forskellen i livsindkomst og pensionsopsparing for alvor sætter ind. Og det er her, vi møder en strukturel ubalance, vi alt for sjældent sætter ord på: at mange mænd stadig tager for lidt ansvar derhjemme.
Hvis vi virkelig mener det med ligestilling, skal vi ikke kun tale om kvinders adgang til direktionsgangen – vi skal i højere grad tale om mænds ansvar i hjemmet.
For det handler ikke bare om valgfrihed – det handler om samfundsøkonomi.
Kvinder arbejder i gennemsnit færre timer, har lavere livsindkomst og betaler derfor mindre i skat. Samlet set bidrager vi mindre til BNP og bliver – ifølge Finansministeriets regnemodeller – betragtet som en underskudsforretning.
Samtidig lever vi længere og bruger mere af velfærdssystemet. Ikke mindst fordi nogle af os bliver gravide og føder børn.
Men det gør os ikke til en udgift. Problemet er, at vi har skabt et samfund, hvor det økonomisk set ikke kan betale sig at få børn, hvis man er kvinde. Hvor det stadig er os, der må skrue ned, når familieliv og arbejdsliv kolliderer.
Det er ikke en naturlov – det er resultatet af strukturer og forventninger.
Hvis vi vil skabe reel ligestilling, mere frihed og stærkere økonomi, skal vi sikre bedre rammer for, at kvinder kan deltage fuldt i arbejdslivet. Ikke ved at presse nogen – men ved at dele ansvaret i hjemmet mere ligeligt. Først da har vi reelle muligheder for at vælge fuldtid, karriere og iværksætteri til.
Og når vi gør det, kan det være, Finansministeriet stopper med at se på os kvinder som en underskudsforretning. For det kan mærkes – både på pensionsopsparingen og på BNP.
Monika Rubin, MF, Moderaterne (på barsel)
Statuer af kvinder
Kulturministeren efterlyser flere kvindestatuer over det ganske danske land.
Uden at jeg går ind for kvoter, så vil jeg foreslå en statue af Ellen Nielsen fra Dragør.
En fiskerenke, som forsørgede sig og børnene som fiskerkone ved Gammel Strand fra 1935.
Da nazisternes jødeforfølgelse truede i 1943, blev hun i sin fiskerbod kontaktet af et par jøder. Om hun, som boende i Dragør, kunne sætte dem i forbindelse med en fisker til en sejlads til Sverige.
Med stort personligt mod og empati gjorde hun det. Det rygtedes og kort tid efter var der en lind strøm af kunder til turen til friheden. Jøder, modstandsmænd og andet godtfolk.
Hun arrangerede modtagehold i Dragør, hvor lokale beboere i hemmelighed åbnede deres døre, så flygtninge kunne være i sikkerhed, inden de om natten kunne komme ombord på en fiskekutter. I skjul under fiskenet kom de forbi nazisternes kontrol ved havneindløbet.
Men alt godt får en ende. En stikker angav hende. Derpå Vester Fængsel, Frøslevlejren og KZ-lejren Rawensbrück. Stærkt forkommen kom hun hjem til Dragør i sommeren 1945.
Hun fortjener godt nok officiel tak.
Mandsmod og empati overfor de nødlidende. Trods hendes hårde arbejdsliv med at skaffe til dagen og vejen for sine børn.
Morten Dreyer, Dragør
Kontanter er ikke en redningsvest til et sunket system
Sidste weekend blev Danmark midlertidigt sat i betalingsmæssigt koma. Nets' system var nede - og det betød, at millioner af danskere pludselig ikke kunne bruge deres kort. Butikker måtte afvise kunder eller håbe på, at MobilePay stadig kunne redde situationen.
Siden har vi på TV hørt en sikkerhedsekspert udtale, at løsningen er kontanter. Det er et tilbageskridt. Ikke en løsning.
Danmark er blandt verdens mest digitaliserede lande, men samtidig afhængige af én privat aktør, Nets, som både driver Dankort-infrastrukturen og fungerer som indløser i størstedelen af terminaler. Når Nets går ned, står detailhandlen alene med konsekvensen: tabt omsætning og frustration. Når kunder betaler offline med kort uden dækning, er det butikken - ikke Nets - der hænger på regningen.
Ironisk nok er vi i dag dårligere beskyttet end under checkhæftet. Udsteder du en dækningsløs check, kan du dømmes for bedrageri. Men med kort er der ingen konsekvens for forbrugeren - kun for den handlende.
Regeringen må tage det her alvorligt. Nets er ikke bare en virksomhed. De er i praksis kritisk digital infrastruktur og bør behandles som sådan.
Jeg foreslår:
Gør betalingsinfrastruktur til en samfundskritisk tjeneste med krav til redundans og driftssikkerhed
Indfør økonomisk ansvar hos systemoperatøren - så butikker ikke alene bærer risikoen
Giv plads til flere indløsere og åbne alternativer - så vi ikke alle falder, når én aktør fejler
Fremtiden er ikke kontant. Den er digital - men kun hvis vi sikrer, at den også er robust.
Lars Bonnesen, Malmö
Kaffekulturen i København
Kære Jens-Kristian Lütken,
Tak for din kommentar om kaffekulturen i København. Jeg forstår godt fascinationen af Paris og de klassiske caféer, hvor man kan stå over en espresso til én euro. Den stemning har bestemt sin charme.
Men virkeligheden i København er en anden. Vi driver caféer i en by med væsentligt højere omkostninger – både på husleje, personale, råvarer og ikke mindst moms. Og her har Københavns Kommune desværre ikke ligefrem gjort det lettere. Tværtimod er der nu indført betaling for caféernes udendørsarealer i Københavns Kommune, hvilket gør det endnu sværere at indfri den billige kaffe, du efterlyser i din klumme. Hertil kommer et voksende bureaukrati, som trækker tid og ressourcer væk fra det, vi egentlig brænder for: at drive gode, gæstfrie steder med kvalitet i centrum.
Du beder os altså om at sætte prisen ned på kaffen, samtidig med at kommunen opkræver en høj pris for, at vi overhovedet må servere den for dig. Det hænger ikke sammen. Hvis du virkelig ønsker dig den parisiske caféstemning med en billig espresso, så kunne du starte med at fjerne denne omkostning på udendørsserveringen - og samtidig gerne gøre op med noget af det bureaukrati, der kvæler iværksættertrang og byliv.
Mange caféer og kaffebarer herhjemme drives med stor faglig stolthed. Vi nørder med bønner, bryggemetoder og bæredygtighed – og vi gør os umage. Det handler ikke kun om kaffe, men om hele oplevelsen. Vi prøver ikke at efterligne Paris. Vi prøver at skabe noget, der passer til København – og samtidig få tallene til at hænge sammen.
Så måske handler kaffe både om stemning og nærvær, men også om realiteterne ved at drive forretning i en af verdens dyreste byer. Hvis prisen på kaffen skal ned, kræver det, at rammevilkårene følger med – både når det gælder skatter, afgifter og det bureaukrati, vi hver dag navigerer i.
Poul Wulff, kaffeentusiast og restauratør i København
Bitcoin er ikke bare »krypto«
Tak for en velskrevet og menneskelig artikel om Jesper Munks personlige rejse ind i kryptoverdenen. Det er fascinerende at læse, hvordan skepsis og nysgerrighed kan føre til indsigt i en ny og kompleks teknologi. Men som læser og bitcoin-entusiast må jeg udtrykke min undren over, at artiklen ikke forholder sig til den grundlæggende forskel mellem bitcoin og resten af kryptouniverset.
I artiklen nævnes bitcoin i flæng med alt fra NFT’er og memecoins til spekulative tokens. Det giver et forkert billede. For mens størstedelen af »krypto« i dag består af projekter, der lover hurtig gevinst, hype og høje afkast, så er bitcoin noget helt andet.
Bitcoin er ikke et startup. Det er et åbent, globalt og fuldt decentralt penge- og værdioverførselsnetværk, som fungerer uden ejere, ledelse eller afhængighed af enkeltpersoner. Det er den første og eneste digitale valuta med et troværdigt og uforanderligt maksimum: 21 millioner bitcoins – hverken mere eller mindre. Det gør bitcoin til et radikalt alternativ til det inflationsdrevne finanssystem, hvor penge skabes uden øvre grænse.
At sætte bitcoin i bås med memecoins og digitale kunstbilleder svarer til at sammenligne internetprotokollen TCP/IP med MySpace og Candy Crush. Det er teknologisk misvisende.
Jesper Munk siger det selv: Bitcoin handler om frihed. Men vi bliver nødt til at tage skridtet videre og tale om, hvorfor bitcoin har potentiale til at blive verdens første fair, neutrale og ikke-politiske reservevaluta. Det er en historie, der fortjener at blive fortalt – også i Berlingske.
Søren Peter Kvist, Rødovre
Stop ulogiske afgifter
I Avisen Danmark giver Brian Mikkelsen, direktør for Dansk Erhverv, 20. juli et antal eksempler på fjollede og ulogiske afgifter på fødevarer. Chokolade pålagt mange forskellige afgifter, der afhænger af, hvordan den er forarbejdet. Det samme gælder for nødder og mandler.
Og så er der prikken over I’et: Svulmeafgiften. Og nej, det har ikke noget med graviditet at gøre. Det er afgift på den mængde luft, der anvendes til at producere softice – til at få isen til at svulme.
Dette er kun et beskedent eksempel på de afgifter, der pålægges fødevarer. Afgifterne gør livet meget besværligt for såvel små som store virksomheder. Skal staten bruge indtægterne, må de kunne skaffes gennem en forenkling og reduktion af det komplekse afgiftssystem. Det koster erhvervslivet mange penge og megen tid at beregne afgifternes størrelse. Tid, der kunne være brugt mere produktivt.
Det er helt åbenlyst en opgave for Skat at forenkle systemet. De har en styrelse, der beskæftiger sig med »Udvikling og Forenkling«, hvor der samlet er ansat ca. 1.800 personer. Hvad de laver, der er godt for samfundet, er ikke helt klart, men mon ikke de kunne afsætte en procent af arbejdsstyrken, svarende til 18 personer, til at udarbejde et mere enkelt og gennemskueligt afgiftssystem på fødevarer.
Det kan kun gå for langsomt.
Søren Thostrup, Snekkersten
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
