Det lyder umiddelbart sympatisk at fjerne momsen på frugt og grønt. I teorien støtter jeg fuldt ud tanken om at fremme sundere valg ved at give en gulerod i stedet for pisken. Men det forslag, som mange i øjeblikket bakker op om, risikerer at få store og oversete konsekvenser.

For det første bliver afgrænsningen et administrativt mareridt. Hvornår er noget frugt og grønt? Skal der være moms på frosne grøntsager? Hvad med færdiglavede salater – og gælder det også, hvis der er kylling i? Jo flere undtagelser, desto mere komplekst bliver systemet, og desto flere gråzoner opstår der.

Jeg er dødtræt af Facebook-krigere, der påstår, at det burde være simpelt. Det er nemt at fjerne afgifter, men det er ikke det samme som en momsændring, der giver et utal af gråzoner og tvivlsspørgsmål til ulempe for borgerne og virksomhederne.

For det andet er momsnedsættelser en ineffektiv måde at hjælpe forbrugerne på. Flere økonomer peger på, at lavere moms langt fra altid slår fuldt igennem i priserne. En betydelig del af gevinsten ender i stedet hos virksomhederne.

ROCKWOOL Fondens forskningsprofessor Rasmus Landersø, som har været med til et stort studie af momsnedsættelser, har netop påpeget, at lavere moms primært kommer virksomhederne til gode og ikke forbrugerne.

Jeg læser selv på CBS (HA(jur.)), så man kunne fristes til at tro, at jeg burde hilse flere momsregler og fortolkningskampe velkommen. Jurister og revisorer vil næppe mangle arbejde, hvis vi begynder at skelne mellem rå grøntsager, frosne grøntsager og færdige salater med et strejf af kylling. Men et sundere samfund skabes ikke ved at producere flere gråzoner. Og det bør heller ikke kræve en ny generation af akademikere at afgøre, om der skal moms på en salat.

Hvis politikere reelt ønsker at hjælpe borgerne økonomisk og samtidig fremme sundere vaner, findes der mere målrettede og effektive redskaber. Et oplagt sted at starte kunne være at opkræve mindre i skat eller give direkte lettelser til dem, der har mest brug for det.

God politik handler ikke om at lyde sympatisk, men om at skabe politik, der virker i praksis.

Lasse Eg Guldberg, Roskilde

Tak for fødevarechecken

Regeringen, Enhedslisten og SF præsenterede i sidste uge fødevarechecken. Over to millioner danskere får nu en tiltrængt håndsrækning med en skattefri check på 2.500 kroner.

Fødevarechecken får – som forventet – massiv kritik fra alle sider: Den hjælper for få, den hjælper for mange, den hjælper for skævt, den hjælper for lidt – og jeg kunne blive ved.

Løser fødevarechecken alle problemer? Nej. Men personligt er jeg førtidspensionist, og jeg er glad for den. 2.500 kroner skaber et tiltrængt pusterum i min økonomi. For når man ikke har mange penge, er det mange penge.

Jonas Schmidt, Brobyværk

Birgitte Borup går tæt på den tid, vi lever i

I »For tiden« kaster international kommentator Birgitte Borup hver uge et skarpt blik på de strømninger og begivenheder, der former vores samtid – og på det at være menneske.

Forsimplet og respektløs kategorisering af fleksjobbere

Kan man putte fleksjobbere ned i en kasse kaldet »varigt helbredsbetinget forsørgede«? Det kan og gør Dansk Arbejdsgiverforening.

I en DA-analyse 22. januar gøres det til et stort problem, at der er sket en ændring i sammensætningen af offentligt forsørgede. DA har til lejligheden konstrueret kategorien »varigt helbredsbetingede forsørgede« og når frem til, at denne gruppe nu udgør 56 procent af alle på offentlig forsørgelse. Den eneste grund til, at tallet bliver så højt, er imidlertid, at DA medtager en gruppe borgere, som slet ikke hører hjemme i denne kategori – nemlig ansatte i fleksjob.

Det er helt korrekt, at personer i fleksjob modtager et fleksløntilskud fra kommunen som kompensation for deres nedsatte arbejdsevne. Fleksjobberne modtager dog også løn fra arbejdsgiveren for deres effektive arbejdstid.

Det er derfor forsimplet – og på grænsen til respektløst – at nedgøre den indsats, som fleksjobbere gør på det danske arbejdsmarked. Fleksjobberne udgør fire procent af arbejdsstyrken og leverer et stykke arbejde på lige fod med alle andre arbejdstagere i Danmark. De har nogle begrænsninger i arbejdsevnen, som gør, at de ikke kan arbejde fuld tid, men ved at kalde dem »varigt helbredsbetinget forsørgede« underkender Dansk Arbejdsgiverforening den vigtige arbejdsindsats, som personer i fleksjob leverer hver dag.

Frem for at gøre det til et problem burde DA glæde sig over, at vi her har en gruppe, som på trods af helbredsproblemer og nedsat arbejdsevne faktisk ønsker at være en del af arbejdsmarkedet og bidrage til at dække virksomhedernes behov for arbejdskraft.

Og hvis DA ønsker, at flere skal kunne ansættes i job uden løntilskud, er det i høj grad også et ansvar for virksomhederne at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked.

Finn Amby, lektor, ph.d., Lena Kjeldsen, docent, ph.d., og Edda Luth, lektor, Center for social udsathed, VIA University College

Farvel til Arne Jacobsen-bygning

Signe Wenneberg og Holger Dahl fra Berlingske har udtrykt forfærdelse over, at en Arne Jacobsen-bygning i Gentofte Sportspark skal rives ned. Arkitektursnobberiet har sandelig gode kår.

Som medlem af Modne Motionister bruger jeg huset flere gange om ugen til motion. Udvendigt er huset ganske almindeligt/ordinært. Indvendigt er der markant pladsmangel: to mindre rum til cirka 25 motionister, ganske små omklædningsrum til fire-fem personer ad gangen, uden bad. Foreningen trænger klart til bedre faciliteter.

At kommunen får lagt nyt tag på og året efter annoncerer nedrivning, ja, det er ikke for smart.

Det var nok ikke sket i Hans Tofts tid.

Niels Lund, Charlottenlund

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk

Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:

Lyt til Berlingske

I dagens »Lyt til Berlingske« kan du høre om epstein-filerne, der kaster skygger over det norske kongehus, om vuggestuen der giver nybagt far tung samvittighed, og hvordan EU tegner et nyt verdenskort med handelsaftale. Dagens historier er udvalgt af Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen. Vært: Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Berlingske Oplæser: Frederik Riis-Jacobsen Producer: Frederik Riis-Jacobsen og Ida Skovsgaard