Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Mobning: Vi svigter stadig børnene

»Når de voksne ikke griber ind, og børnene ikke oplever, at mobning har konsekvenser for mobberne, fremstår de voksne utroværdige.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Cirka hver tiende elev på mellemtrinnet og i udskolingen oplever jævnligt at blive mobbet. Det viser en ny rapport fra Børns Vilkår og TrygFonden. Trods flere års fokus på problemet i skolerne er mobning stadig et stigende problem. Det er dybt bekymrende, og vi bør handle omgående.

Systematisk mobning er ødelæggende for børns trivsel og udvikling, ligesom det kan medføre alvorlige konsekvenser senere i livet. Det ser jeg mange eksempler på i mit arbejde som børne- og ungepsykolog. Angst, depression og lavt selvværd er blot nogle af de følger, som ofrene for mobning er påvirket af. Mange i virkelig svær grad.

Skal vi mobningen til livs, skal vi i langt højere grad satse på aktive forebyggende indsatser. Mobning trives især i usunde miljøer, hvor der ikke er opsat klare regler, holdninger og retningslinjer for opfølgning, handling og konsekvens. Sådan får mobning hurtigt lov til at brede sig – fx til sociale medier, hvor det kan foregå endnu mere i det skjulte for både lærere og forældre. Og hvor barnet, som bliver mobbet, får endnu sværere ved at blive fri fra sine plageånder.

Når de voksne ikke griber ind, og børnene ikke oplever, at mobning har konsekvenser for mobberne, fremstår de voksne utroværdige. De siger, der er fokus på mobning, inklusion, tolerance og fællesskab, men der sker ikke noget. På den måde tager den onde cirkel form. Vi må og skal bryde den onde cirkel hurtigst muligt. Med handling. Ikke bare løfter og politik. Det skylder vi børnene. Marie Ulstrup,
børne- og ungepsykolog, København

Giv os en ordbog, Selsing

Kære Eva Selsing. Dine klummer er meget interessante, og jeg holder meget af at læse dem, men indimellem strør du lige lovlig voldsomt om dig med ord, der ikke er umiddelbart forståelige. Kunne du ikke i eller efter hver klumme f.eks. tilføje en ordliste med forklaring? Ligesom du gjorde i går efter foucauldianske? Jeg vidste ikke, hvad ciskønnede, heteronormative, gender-manga-blåhårsretning eller oikofob var, før jeg fik slået det op. Efter at have slået dem op, glemmer jeg dem igen, for jeg har ikke brug for at kende dem. Mette Kjær, Højby

Advarsel mod iværksætterselskaber

Må en ældre, statsautoriseret revisor supplere Berlingskes leder lørdag 13. juni? Jeg har altid anbefalet, at man undgår at have noget med IVSer at gøre. Det er ikke et godt tegn, at det pågældende firma ikke har kr. 40.000 til at anskaffe en brugt bil og en pc'er for, idet sådanne aktiver vil kunne udgøre basis for indskudskapitalen i et ApS. Ingen seriøse vil have noget at gøre med et IVS uden at få en indeståelse fra ledelsen, så den begrænsede hæftelse er af ringe værdi, med mindre man satser på at påføre statskassen tab.

Iværksættere bør overveje at begynde med et personligt firma. Det er hurtigere og nemmere, man skal bare registre et CVR-nr. og derefter huske at registrere sig for moms, før man sælger den første ydelse. Så undgår man mange komplicerede administrative krav, som et IVS vil påføre den ukyndige iværksætter. Desuden vil de fleste få en skattefordel, idet en negativ indkomst i begyndelsen vil kunne modregnes i anden indkomst fx en lønindkomst i samme kalenderår.

Når det så viser sig, at ideen kan bære, kan et personligt firma nemt og skattefrit omdannes til et ApS, det styres af gamle, velprøvede regler, som fungerer rigtig godt. Kan ideen ikke bære, vil man stadig kunne få skattefradrag for tabet, hvis firmaet har været drevet erhvervsmæssigt. Det vil man ikke kunne, hvis man bruger et IVS. Torsten Blichert, Birkerød

Hærværk mod jødisk slagter

I sidste uge blev den jødiske slagter på Lyngbyvej igen udsat for hærværk. Ruden blev forsøgt smadret. Det er langt fra første gang, at butikken udsættes for hærværk.

Hærværket er et udtryk for den stigende antisemitisme, som vi oplever i dele af det danske samfund. Stærkest kom det til udtryk ved terrordrab på Dan Uzan ved synagogen i Krystalgade. Men også i antisemitisk graffiti ved den jødiske Carolineskolen på Østerbro – der i dag ligger bag hegn og politibevogtning. Det samme gør i øvrigt synagogen i Krystalgade.

Vi ved endnu ikke, hvem der begik ugens hærværk mod den jødiske slagter på Østerbro. På overvågningen kan man se en maskeret person. Men det kan ikke være rigtigt, at danske jøder i år 2020 fortsat skal udsættes for forfølgelse.

Det ville glæde mig, hvis de 10-15.000 mennesker, der deltog i forrige uges Black Life Matter-demonstrationer, også huskede at tage afstand fra den racisme, som landets jødiske medborgere udsættes for. Da Black Life Matter demonstrerede i Los Angeles, »krydrede« de det med vold og hærværk mod jødiske synagoger og jødiske forretninger. Finn Rudaizky, DF, og fhv. formand for Det jødiske Samfund