Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Min tur i Operaen blev ødelagt af en endeløs strøm af telefonbeskeder til de unge piger på rækken foran
Fomo og Ufo-børn
Jeg var 25. februar i Operaen i København for at opleve en forestilling med musik og ballet; »Come Fly Away«.
Forestillingen var sat til klokken 20.00 til 21.45. Jeg sad sammen med unge mennesker i alderen 14 til 17 år, og der var cirka 20 stk.
På rækken foran mig sad seks unge piger, og forestillingen var cirka tre minutter gammel, før den første mobiltelefon lyste op. Så skete det samme med telefon efter telefon under hele forestillingen – konstant lys fra telefoner, sms og YouTube-videoer.
Ja, teorien om Fomo-unge (Fear Of Missing Out) og Ufo-børn (Utilsigtet Fejlagtigt Opdraget) er rigtig.
Tak til jer for at ødelægge en dejlig forestilling, hvor balletdansere og musikere var mødt ind på arbejde for at underholde og sprede glæde til alle os, som ikke konstant havde en telefon i hånden.
Henrik Nicole Frederiksen, København
Europæisk sikkerhed
Europa opruster. Dels for at indhente efterslæbet fra perioden med fredsdividende i 90erne og fremefter, dels for at imødegå evt. kommende trusler udefra. Vaklende tillid til NATO-alliancens overlevelse tvinger de europæiske lande til at samle deres stridskræfter.
I disse planer indgår også placeringen af atomvåben i Europa. Frankrig har allerede tilbudt at lade sin »atomparaply« dække andre europæiske lande, og Polen overvejer udvikling af eget atomforsvar.
Atomvåben adskiller sig fra alle andre våbenarter derved, at de ikke kan anvendes! De følger lærebogen for psykologisk krigsførelse, da de alene kan anvendes til afskrækkelse. Forsøger nogen at anvende dem i praksis, »hører alting op«.
Europas primære problem bliver ikke bevæbning, men kommandostrukturen i fremtiden. EUs struktur er uegnet til at træffe militære beslutninger, og der må derfor opbygges en organisation, der er i stand til at træffe hurtige og bindende beslutninger på hele Europas vegne.
Indtil videre har NATO varetaget denne funktion, men vi bliver nødt til at overveje, hvilken organisation der kan være afløseren herfor.
En mulighed kunne være en opdeling af det nuværende Europa i tre sikkerhedszoner: En nordeuropæisk bestående af Norden, Baltikum, Storbritannien og Canada, en centraleuropæisk og en sydeuropæisk med Tyrkiet. Der forudsættes en hensigtsmæssig fordeling af de nuværende atommagter på de tre sikkerhedszoner.
Tyskland kan af historiske grunde ikke atombevæbnes, men det kunne Polen.
Bo E. Bremer, Kvarmløse
Sammenhold i blå blok?
Skal blå blok klare skærene, så skal der være sammenhold. DF synes ikke at forstå dette synspunkt. Jeg har også noteret mig, at DF har placeret sig på den yderste højrefløj, og at målet for DF synes at være samarbejde med Ungarn og USA.
I DF ser man tilsyneladende op til præsident Donald Trump. DF bliver nødt til at forstå, at man må give og tage. Det kræver knofedt, hvis der skal dannes en blå blok – og det haster. I tidligere tider var Pia Kjærsgaard jo vant til at sidde i sidekontoret, da Anders Fogh Rasmussen havde magten. Sådan ser det ikke ud i 2026.
Birte Roll Brandt, Hørsholm
Formueskat og opsparing
Formueskat handler ikke om høj indkomst, men om opsparing.
Den beskatter ikke, hvad du tjener, men hvad du ikke bruger – altså den opsparede formue. Hvis du forbruger løbende, undgår du skatten.
Her er otte punkter, der underbygger dette:
Formueskat rammer nettoformue (aktiver minus gæld), ikke løbende indkomst. Den straffer dermed opsparing fremfor forbrug.
Tjener du meget, men bruger alt på løbende forbrug, opbygger du ingen formue og betaler ingen formueskat – skatten belønner dermed forbrug over opsparing.
Kritikere peger på, at formueskat er en ekstra beskatning af investeret kapital, hvilket modvirker langsigtet opsparing.
I forslag som Enhedslistens beskattes kun formuer over 35 millioner kroner, der typisk stammer fra opsparet indkomst, ikke aktuelt forbrug.
Økonomer argumenterer for, at formueskat reducerer incitamentet til at spare op, da det beskatter akkumuleret rigdom, ikke nyindtjening.
Historisk afskaffet i Danmark i 1997, da det blev set som straf for flid og opsparing frem for indkomst.
Sammenlignet med indkomstskat: Sidstnævnte rammer, hvad du tjener; formueskat rammer, hvad du beholder efter forbrug.
Konsekvens: Formueskat kan drive kapital ud af landet, da virksomheder med opsparing flytter formue for at undgå beskatning af ikkebrugt indkomst.
Dette viser, at debatten bør fokusere på opsparingsadfærd, ikke bare »hvem der tjener mest«.
Leif Tullberg, Skibby
Farvel til Særimner
Særimner er grisen i Valhalla, Odins hjem, hvor de afgåede kæmper kæmpede og døde hver dag – for at opstå igen og feste og spise sul. Særimner havde den forunderlige egenskab, at ligegyldigt hvor meget sul de skar ud af kroppen på den, så voksede det ud igen i løbet af natten.
Vi må forstå på Lars Løkke, at vi nu er ved at nå bunden af gryden. Særimner-æraen er slut. Der er fra nu af ingen gris, som vi kan slagte af i det uendelige.
Trist, at det skulle slutte på den måde for vores flertalsregering.
Erik Tang, Klampenborg
Bededag og anden juledag
Afskaf anden juledag og genindfør store bededag. Da man gjorde juleaftensdag til helligdag, glemte man at afskaffe anden juledag.
I dag er anden juledag blevet irriterende. Man skal huske at købe ind til tre dage i træk foruden alt det andet, der skal gøres inden jul.
Mange vil græde tørre tårer, hvis anden juledag afskaffes. I forvejen jonglerer folk med feriedage og fridage for at få en sammenhængende ferie mellem jul og nytår.
Kjeld Engvild, Roskilde
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes podcast med tre af dagens bedste og mest aktuelle artikler hver eftermiddag:
Hvem er Mette Frederiksen egentlig? I et stort weekendportræt tegner Berlingskes politiske korrespondent, Kasper Løvkvist, billedet af en statsminister med en sjælden evne til at skifte politisk tone og position og som fortsat dominerer dansk politik. Samtidig giver Tom Jensen sit strategiske bud på, hvordan de borgerlige partier kan finde retning og gøre valgkampen åben igen.
Weekendens »Lyt til Berlingske« er udvalgt af chefredaktør Pierre Collignon.
Oplæser og tilrettelægger: Caroline Toft Baunkjær og Ida Skovsgaard
Del:
