Regn, blæst og Christiansborg-kontroverser kan ikke rokke på, hvor meget vi elsker vort land. Som min 16-årige søn sagde, det er mit hjemland.

Min søn er vokset op i udlandet og har en af de populære diagnoser. Dog har han gået på »normal« britisk skole, har masser af »normale« venner, taler dansk, engelsk, fransk og spansk og har nu i flere måneder ihærdigt poleret sit skriftlige danske med online 1:1-undervisning, for der er nemlig én ting, han rigtig gerne vil: arbejde i Danmark.

Jeg har opmuntret ham meget, da jeg ved, at Danmark er diversitetens og inklusionens højborg, så hvis der er ét sted i verden, han ville kunne finde et job, så hedder det DK.

Endelig lander vi i fædrelandet, og glad og energisk går han personligt ned i den lokale Netto, Føtex, Kvickly, 7-Eleven, Normal – og tænk engang, på trods af, at de har skilte i vinduet, der efterspørger unge medarbejdere, så er der ikke en eneste arbejdsgiver, der har ringet til ham, selvom nogle af dem endda sagde, at de ville.

Knust siger han til mig: »De ringer nok ikke, fordi ... du ved nok hvad.«

Mit moderhjerte brister, og jeg googler »job for unge med diagnoser«, og et vaskeri i Jylland er det eneste hit. Vi bor på Sjælland. Nu skal vi så snakke med en sagsbehandler for at finde et job til ham. »Virkelig?,« spørger han mig. »Jeg vil jo bare gerne have et normalt job, som de andre«.

I en tid hvor det er så o.k. at være »anderledes«, hvor der aldrig har været så højt til loftet som nu, og hvor der aldrig har været stillet så mange diagnoser, plus vi har en så stor mangel på arbejdskraft; kan det så være rigtigt, at unge, som er sunde og raske, stærke og glade og kan en masse, ikke kan få job, fordi forretninger og deres kunder kun vil blive betjent af strømlinede, »normale« mennesker?

Tænk, hvis en forretning ville have modet til også at ansætte dem med diagnoser, grønt hår, dem der taler højt, ryster lidt, ser lidt mere på himlen eller bare har én arm. Steve Jobs definerede Apple som: »Here's to the crazy ones, the misfits, the ones that see things differently … because they can change things«. Og Apple sælger jo meget godt.

Jeg er træt af de strømlinede. Jeg vil helst købe min kaffe eller dagligvarer i forretninger med flere af »de skøre«. Lad os nu snakke om diversitet og inklusion, for real.

Christina Roosen, Dronningmølle