Geeti Amiri: Dansk digterkomet er endnu et brændt menneskebarn, der underholder parnasset med sine ar og krænkede stolthed

Var Amina Elmi fantastisk, sensationel og banebrydende, hvis hun blot havde været etnisk dansk, som overlevede en barndom på bistand? spørger Geeti Amiri.

»Det er nemt at være ghetto på Forfatterskolen, for i den kreds er det valuta, der kan veksles til anerkendelse. Men den samme valuta er værdiløs for samfundets øvrige somaliske børn,« skriver Geeti Amiri om Amina Elmi. Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Der er blevet skrevet meget om den anmelderroste debutant Amina Elmis debut på Gyldendal. Mestendels positivt. Faktisk erindrer jeg kun positive anmeldelser på nær Weekendavisens, der savnede den kant, som Elmi viser, når hun revser avisen for at ekskludere en somalisk kvindes lidelser. Generelt har kritikerne været ekstatiske over digtsamlingen »Barbar: [Tavshedens objekt]«.