Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Min konservatismes fire søjler

sadsadadsa
Søren Pape Poulsen fra de Konservative holder partiledertale på Hovedscenen i Allinge på Bornholm under Folkemødet 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Som konservativ siden 1972 og tilhænger af de socialkonservative tanker kan jeg ikke være mere uenig med de to skribenter, der var afsendere på indlægget »De Konservative har vundet nogle mandater – men det ideologiske projekt sejler« i mandagens Berlingske.

De to forfattere blander liberalistiske og nationalkonservative tankegange ind i Det konservative Folkepartis ideer. Dette er IKKE Det konservative Folkepartis idegrundlag.

Partiet støtter sig på Christmas Møllers oprindelige fundament, hvor han udskilte partiet fra det gamle Højre og satte en demokratisk socialkonservativ linje. Hvis man læser f.eks. 70ernes Folkeparti (partiprogrammet fra medio 70erne), er man heller ikke i tvivl om dette.

Min konservatisme bygger på fire søjler:

1) Troen på mellemfolkeligt samvirke og ideen om, at internationalt samarbejde styrker og bevarer freden.

Dette betyder, at vi konservative ønsker et stærkt og integreret EU, der kan løse problemer med f.eks. miljø og arbejdsvilkår internt og stå stærkt udadtil i forsvar og udenrigspolitik i en mere og mere polariseret verden med Trump, Brexit, Kina, Rusland og meget mere, samt et stærkt NATO og FN. Det er det stik modsatte af, hvad de nationalkonservative ønsker repræsenteret ved bl.a Trump, Boris Johnson, Le Pen og Dansk Folkeparti.

2) At forandre for at bevare, herunder at det er nødvendigt at sætte regler og restriktioner op for de enkelte, for på den måde at bevare kontinuiteten i det danske samfund.

3) At bevare den danske velfærdsmodel, som er skabt på præcis konservativ ideologi, at de, der har magt og rigdom, har en pligt til at hjælpe dem, der ikke har, og kan de bedre stillede ikke forstå dette, må der lovgivning til.

4) At bevare den danske kultur, men samtidig erkende at i en globaliseret verden står intet stille og kulturen, ligesom vores sprog, ændrer sig hele tiden – igen at forandre for at bevare.

Derfor er de holdninger, som forfatterne giver udtryk for, ikke hjemmehørende i min konservative tankegang. Michael Kronsten, Skibby