Vi gasser millioner af små hanekyllinger i Danmark

For nylig blev jeg oprigtigt forarget: I Danmark afliver vi hvert år cirka tre millioner hanekyllinger kun få timer efter, de er klækket – blot fordi de ikke kan bruges til ægproduktion.

Kyllingerne bliver sorteret fra pga. af deres køn og gasset. Jeg holder meget af dystopiske gysere, men ikke, når dystopien er virkeligheden i dansk landbrug.

Jeg er med på, at animalske fødevarer som æg ikke kommer fra Jens Hansens bondegård. At landbruget i dag er en helt anden og langt mere effektiv størrelse end førhen. Men der må da være grænser?

Det virker dog til, at Christiansborg bliver nødt til at sætte dem, eftersom landbruget selv tilsyneladende ikke kan se problemet. Det er jo i sig selv bekymrende. For mig at se er det et spørgsmål om helt almindelig ordentlighed og respekt for liv.

Niels Wee, Hvidovre

And so it begins

Lyden af propaganda.

Timingen var grotesk. Jeg spurgte fra en scene på Folkemødet: »Hvordan sikrer vi sammenhængskraften i samfundet, når tillid er udfordret?« Og rungende og øresønderrivende brølede et F-35-fly lavt over vores hoveder. Og så tav vi. For fly, der sprænger lydmuren, går ikke bare i øret – det går i kroppen. 

Magtdemonstrationen på himlen knuger hjertet i brystet. Og ingen kan tale, ingen kan høre, og selv tanken bliver ufri. Det skader tillid, sammenhængskraft og ja, det skader den åndelige oprustning, dele af regeringen taler om.

Lyden af spin.

Som journalist søger jeg mening, og jeg ringede til Forsvarskommandoens pressetelefon. Jeg ville vide, hvorfor der var fly i luften, var det fjende eller ven? En ven ville da aldrig standse al tanke og samtale for tusindvis af mennesker, tænkte jeg.

Brølet fra himlen kaldte pressemedarbejderen »Lyden af frihed!«. Og timingen var tilsyneladende perfekt: »Du kan kalde det strategisk kommunikation, men det skal du ikke citere mig for …«.

Jeg kalder det spin. Og at bede en journalist klappe i med viden om arrogant lingo fra Forsvarets inderste, er et ubetinget forsøg på at skjule sandheden, der som bekendt er første offer i krig.

Lyden af magtens arrogance.

Vi er et tillidsfuldt, demokratisk og oplyst folk. Og åben debat er kernen i vores styrke. De, der bestemmer mest i vores samfund, må aldrig bruge kampfly til at lamme os med brøl og plante frygt.

Vi husker, at de, der bestemmer mest i vores samfund, bærer ansvaret for, at vi blev afhængige af fjendens sorte energi. Vi har forstået, at svaret på fejlslagent diplomati er kampfly. Men det kan aldrig stå alene.

Vi har brug for åndelig oprustning – forstået som skarp analyse, diplomatisk klarsyn og en befolkning i dialog. Frihed værner vi om med kritisk samtale, for mod er at bevare roen og respekten for hinandens værd, når despoter og demagoger truer.

Anja Bo, Valby

Når mennesket vil lege

Homo ludens – eller det legende menneske – har vel eksisteret alle dage, men i takt med at vi bliver flere, og at hjælpemidler har frataget os meget slidsomt arbejde, er behovet for underholdning steget væsentligt. Det er da også tydeligt, at kravene til forberedelse af de enkelte events kræver stedse større omhu for ikke at genere den mindre legende del af befolkningen.

Broløbet på Øresundsbroen i.f.m. afviklingen af Folkemødet viser, hvor mange instanser der skal tages i ed samtidig, og at nogen fremover stadig har noget at lære.

Vi hører om folk, der ikke kan afvikle et bryllup i Roskilde Domkirke som følge af et cykelløb, og vi erfarer, at private ikke må køre på den vej, de bor på, fordi vejen af trafiksikkerheds hensyn er lukket i flere timer. Man kunne fortsætte med problemer med trafikafvikling og akutkørsel som følge af Royal Run, Eremitageløb, Copenhagen Marathon, Ironman etc.

Måske vi skulle skrue lidt ned!

Erik Tang, Klampenborg

Nedværdigende anmeldelse af André Rieu

Søren Kassebeer, der – må man forstå – ejer både de forudsætninger, den tålmodighed og den dannelse, der skal til for at forstå »rigtig« klassisk musik, havde for nylig forvildet sig ind til en André Rieu-koncert i Royal Arena. 

Det er der kommet en anmeldelse ud af, der trods sine fire stjerner i den grad er nedværdigende over for både André Rieu og de over 10.000 tilskuere, der efter bifaldet at dømme nød en dejlig aften i selskab med André Rieu og hans Johann Strauss Orchestra.

Vi hørte ikke »tre lettere afdankede tenorer«, men derimod de velsyngende »Platin Tenors«, som alle har et imponerende cv. Vi hørte solister, som på trods af fysiske handicaps har formået at skabe sig en kunstnerisk karriere. Vi hørte et særdeles velspillende orkester, som fortolkede en række numre som – erkendt – ikke hørte til de mest dybsindige, den klassiske musik kan præstere, men som til gengæld er elsket af et stort publikum. 

Jeg forlod Royal Arena i højt humør efter en aften med god underholdning. Det ville jeg sikkert også have gjort efter en aften i Bakkens Hvile. Men så hører enhver sammenligning også op. 

Jørn Anker-Svendsen, København

Oprydning er tiltrængt

Troels Lund Poulsens lovforslag, der skulle muliggøre, at forsvarsanlæg kan undgå lange sagsbehandlingstider, viser tydeligt, at når politikerne selv bliver ramt af den omfattende detailregulering, uendelige sagsbehandlingstider og omfattende klagemuligheder, så forstår de først, hvilket problem virksomhederne står i, når en ny produktion skal opstartes. Løsningen er dog ikke at give offentlige projekter særstilling, men at rydde op i systemet generelt.

John Jørgensen, Gilleleje

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk