Arbejdet for mange advokater har de senere år fået en mørk og stærkt ubehagelig side: Vi modtager alvorlige og mange trusler fra klienter, klienters pårørende og tillige fra folk, der slet ikke er involveret i sagerne.
Vi bliver chikaneret og truet – også på livet – og det samme gør mange advokaters familier. Det sker på sms, på sociale medier, på e-mail og sågar også fysisk, hvor folk i grelle tilfælde følger efter advokater, eller hvor vi oplever, at der holder biler foran indkørslen i vores private hjem, hvor folk holder øje med os.