Miljøministeriet bør stramme sig an

En væsentlig kilde til forurening af vandmiljøet er spildevand – både det, der har været gennem et rensningsanlæg, og de mange milliarder liter urenset spildevand, der hvert år ender direkte i vandmiljøet. Spildevand udledes fra kloakkerne til havet hver gang, at det regner meget, og kloaknettet overbelastes. Det kaldes overløb og sker for at forhindre spildevand i huse og gader. Spildevand udledes også direkte i havet, når mængden overstiger kapaciteten af rensningsanlægget. Så pumpes spildevandet direkte ud i havet. Det kaldes bypass.

Miljøministeriet angiver for det enkelte rensningsanlæg, hvad dets mængdekapacitet skal være, og hvad der maksimalt må være af næringsstoffer og diverse, ikke molekylært specificerede, oxiderbare stoffer, heriblandt giftstoffer, medicin og hormoner.

Ministeriet udgav 2023 et notat om usikkerhed på data om overløb af urenset spildevand. Tallene er fra 2016-18 og viser meget store usikkerheder.

Siden 2018 er antallet af såkaldte hundredårshændelser steget støt. Man skal snart til at kalde dem tiårshændelser eller måske »normale« udsving. Store nedbørsmængder i 2023 gav stor stigning i overløb og bypass til vandmiljøet i og omkring hovedstadsområdet, og udledninger som var de højeste i ti år.

For eksempel udledte landets største spildevandsselskab Biofos i 2023 cirka 75 procent mere urenset spildevand fra Renseanlæg Damhusåen (et af selskabets rensningsanlæg) i forhold til i 2022. Af Biofos’ årsberetninger fra 2022 og 2023 fremgår det, at man angiveligt overholdt myndighedernes krav med hensyn til næringsstoffer og diverse oxiderbare stoffer. Begge dele er dog opgivet som et vægtet gennemsnit af tre rensningsanlæg, så man ser ikke, hvis et af anlæggene ikke opfylder kravene.

I årsberetningen 2023 nævner man det mest regnfulde døgn siden 1874 og skriver som følger: »Sådan et døgn satte vores anlæg under maksimalt pres og viste os anlæggets ydeevne i ekstreme situationer. Her kunne vi konstatere, at vores anlæg kan yde det de skal og lidt til, men vi kunne ikke undgå at bypasse, da vi på nogle tidspunkter af døgnet modtog over 27.000 m³ i timen.«

Hvordan kan anlæggene yde, hvad de skal, hvis man er nødt til at bypasse?

Miljøministeriet bør kræve en væsentlig øgning af rensningsanlæggenes kapacitet både med hensyn til mængder og rensningseffektivitet NU for at gøre noget godt for vandmiljøet, så man også kan håndtere spidsbelastninger, som der bliver flere og flere af. Desuden bør man gå bort fra at lave gennemsnit for flere anlæg. Det kan sløre, hvis et anlæg ikke lever op til kravene og dermed skader vandmiljøet mere, end man har besluttet er acceptabelt.

Suzanne Ekelund, cand.scient. (biokemi), Rødovre

Lokal selvstændighed giver Coop succes – topstyring har skabt fiaskoer

Modsat hvad man for eksempel har kunnet læse i kommentarer i Berlingske, er det ikke for meget demokrati, der er skyld i de afgrundsdybe problemer i de landsdækkende dele af Coop. Det er topstyring og især centralt opfundne fantasiprojekter, som egentlig er dybt fantasiløse.

Især de selvlysende butikskæder 365discount og Coop Hverdagsmarked, hvoraf 365discount har kostet Coop 2.400.000.000 kroner på to år, og Coop Hverdagsmarked lukkede efter få måneders eksistens.

Men der findes også et Coop eller rettere en brugsbevægelse, der har succes i Danmark. Det er de selvstændige brugsforeninger og langt hen ad vejen også Brugsen-kæden, hvor selv de centralt ejede butikker har en forholdsvis stor grad af frihed.

Det bør være strategien og visionen for Coop, at brugsforeningerne er basis for det hele. Og at alle butikker med tiden skal overgå til de selvstændige brugsforeninger, dels de eksisterende, og dels nye, der kan dannes.

Butikkerne er det særlige ved Coop/FDB sammenlignet med alle andre foreninger i Danmark. Derfor er det butikkerne, og det at vi forbrugere ejer dem, der bør være grundlaget for Coop.

Jean Thierry, cand.polit., medlem af Coops Landsråd siden 2008

Afskaffelse af folkepensionen

Jeg har vist været lidt urimelig, hvor jeg i et læserbrev beskrev, at der ikke er skattelettelser til pensionisterne i de nye skattelettelser fra 2026.

Det er rigtigt, at ingen pensionister får skattelettelser i bunden, da lettelserne i lavindkomsterne gives som job- og beskæftigelsesfradrag. Men der er en gruppe pensionister, som får skattelettelser. Pensionister, der hæver pension for 750.000 kroner årligt, får glæde af den nye mellemskat, der reducerer topskatten fra 15 procent til 7,5 procent. Tillykke til denne lille gruppe.

Alle pensionister kan dog glæde sig over, at der er kommet en regulering af folkepensionen for 2025 på hele 3,9 procent. Den regulering er beregnet på baggrund inflationen i 2022, som var omkring ti procent, da den var størst.

Hvis folkepensionen udhules sådan på alle områder, behøver regeringen ikke tænke på at udfase den. Det går helt af sig selv. Den ender som en slags ATP-pension, som er der, men som ikke kan bruges til ret meget.

Ib Mogensen, Hørsholm

Familien i centrum

Vi skal gøre langt mere for at sikre, at danske børnefamilier har de bedste forudsætninger.

Lige nu kan det være svært at få familielivet til at hænge sammen med to forældre, der har fuldtidsjobs. I sidste ende går det ud over børnene, der må undvære sine forældre alt for meget. Derfor er det afgørende, at vi gør noget politisk for at forbedre dette og gøre det mere attraktivt at være børnefamilie i Danmark.

Det er en glæde at have og få børn, og det skal både lovgivning og den politiske dagsorden også afspejle.

Der skal være plads og tid til at være forældre uden at blive klemt af lange arbejdsdage og mangel på fleksibilitet.

Politikere taler ofte om at øge arbejdsudbuddet, men vi skal huske på, at vi er mere end blot arbejdskraft. Vores børn fortjener en mor og en far, der har tid til at være der for dem, hvor de ikke bliver glemt i hamsterhjulet. Vi skal skabe et samfund, hvor vi prioriterer det nære fællesskab i familien.

Derfor mener vi, at man bør indføre flere initiativer, der styrker familierne og giver dem de bedst mulige rammer. Først og fremmest er det vigtigt at skabe mere fleksible arbejdsforhold, der giver forældre mulighed for at tilpasse deres arbejdstid efter familiens behov. Dette kan inkludere muligheden for hjemmearbejde og skræddersyede arbejdstider, så man kan være til stede for sine børn, når de har brug for det.

Fleksibiliteten skal selvfølgelig også gælde, når det kommer til at fordele barslen mellem forældrene. Det må og skal være op til den enkelte familie, hvad der passer bedst til dem. Det kan ikke passe, at det er noget, der skal dikteres i Bruxelles langt fra familierne i Danmark.

Desuden skal vi se på, hvordan vi kan forbedre daginstitutioner og skoler, så de understøtter både børns udvikling og forældres behov for stabilitet. Men også i høj grad at sikre muligheden for, at forældre kan hjemmepasse deres børn, hvis de ønsker dette, uden at blive ramt af en økonomisk knytnæve.

Endelig er det afgørende, at vi i samfundet værdsætter og anerkender det ansvar, som forældre påtager sig. Vi skal have en offentlig debat, der sætter fokus på værdien af familielivet, og som understøtter de valg, forældre træffer. Når vi anerkender og værdsætter forældres indsats, styrker vi ikke kun familierne, men også hele samfundet.

Det er tid til at handle – lad os skabe et Danmark, hvor kernefamilien er i centrum, og hvor vi sammen bygger en fremtid, der prioriterer børn og familier.

Nana Harring og Josephine Alstrup, begge medlem af Dansk Folkeparti